Prøv avisen

EUs aftale om finansunion efterlader Danmark i en svær situation

Danmark tvinges til at vælge side i EU-samarbejdet efter euro-landenes aftale om en finansunion. Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) vil på tirsdag i Folketingets Europaudvalg drøfte med partierne, om Danmark skal tilslutte sig den nye aftale. Foto: .

Danmark tvinges til at vælge side i EU-samarbejdet efter euro-landenes aftale om en finansunion. Vælger vi den EU-skeptiske linje, risikerer vi at havne i periferien af EU

Fredagens aftale mellem EUs 17 euro-lande om at oprette en finansunion tvinger Danmark til nok en gang at gøre sit forhold til EU op. Fra at handle om, hvordan EU løser den økonomiske krise omkring euroen, har beslutningen om en finansunion bragt spørgsmålet om et EU i to hastigheder op til overfladen igen.

LÆS OGSÅ: Veto sender Storbritannien ud på europæisk sidespor

Spørgsmålet er ikke kun, om Danmark vil blive ved med at knytte kronen til euroen med de fordele og ulemper, det giver. Spørgsmålet er dybest set, om Danmark er parat til at følge de 17 EU-lande, der agter at intensivere deres finanspolitiske og økonomiske samarbejde markant.

Det er en meget grim situation for Danmark. Hidtil har vi knyttet kronen til euroen uden at have indflydelse på valutapolitikken og vi kan godt blive ved med at stå udenfor men det vil have endnu større konsekvenser end i dag, fordi de beslutninger, der skal træffes fremover, vil være langt vigtigere. Vi taler om en fælles finanspolitik og en større økonomisk koordinering. Det er selve motoren i det fremtidige samarbejde i EU. Hvis Danmark står udenfor, men stadig er knyttet til euroen, kommer vi virkelig til at være på slæb af begivenhederne, siger Thorsten Borring Olsen, professor i historie ved Aarhus Universitet med speciale i europæisk integration og Danmarks forhold til EU.

I 1960erne hed det sig, at Danmark sad i det europæiske venteværelse. Nu kan det komme til at hedde sig, at vi står på den europæiske sidelinje.

Hvis Danmark vælger at træde ind i finansunionen, vil det have vidtrækkende konsekvenser for, hvad regeringen og Folketinget kan bestemme finanspolitisk altså Danmarks indtægter og udgifter.

Lars Hovbakke Sørensen, ph.d. i internationale studier og ekstern lektor ved Københavns Universitet, henviser til, at EU i langt højere grad vil kunne blande sig i den danske økonomiske politik. Det vil være prisen for til gengæld at bevare indflydelse på europæisk politisk.

På længere sigt kan man forestille sig, at det gamle store EU med dets 27 medlemmer får mindre indflydelse, fordi de lande, der har indgået finansunionen, også vil finde det naturligt at intensivere deres samarbejde på andre områder rent bortset fra, at den økonomiske politik i sig selv vil smitte af på for eksempel udenrigspolitikken, siger han.

Lars Hovbakke Sørensen mener, at de seneste dage illustrerer, at det bliver sværere og sværere at have et halvhjertet forhold til EU.

LÆS OGSÅ: Sprækkerne i EU vokser

Der er hele tiden lande, der er parate til at gå videre end de andre, og de driver en udvikling frem, hvor der kommer mere og mere på spil, for hver gang et land skal gøre deres forhold til EU op.

Ph.d. og lektor ved Center for Europæisk Politik ved Københavns Universitet Anders Wivel peger på, at Danmark som en af EUs småstater er efterladt i en klassisk position efter udspillet om en finansunion. De to store traditionelle partnere, Storbritannien og Tyskland, hiver i hver sin retning, og det komplicerer Danmarks overvejelser.

Det har stor betydning for Danmark, at Storbritannien finder en måde at leve videre med Tyskland og Frankrig på. Det er i Danmarks interesse, at EU ikke får en overvægt til det kontinentale Europa, men bevarer en vægt på det nordatlantiske ben, fordi det britiske og det danske og de øvrige nordiske samfund på en række områder har mere til fælles, end de har med den fransk-tyske akse, siger han.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) vil på tirsdag i Folketingets Europaudvalg drøfte med partierne, om Danmark skal tilslutte sig den nye aftale.

Foto: .