Den danske regering har kraftigt underprioriteret indsatsen i Det Europæiske Fattigdomsår 2010.
Det vurderer EAPN Danmark, en afdeling af European Anti Poverty Network. Gennem året har EU's 27 medlemslande forpligtet sig til at udbrede viden om og skabe forståelse for fattigdom og social eksklusion i de enkelte lande.
"Danmark placerer sig meget dårligt blandt de EU-lande, der har skullet løfte fattigdomsåret. Regeringen har stort set fralagt sig ansvaret for, at der fra officiel side sker noget," siger Per K. Larsen, landssekretær for EAPN Danmark.
Til sammenligning fremhæver Fintan Ferrel, som er direktør for hovedorganisationen EAPN, regeringerne i Belgien, Frankrig, Finland, Portugal og Spanien for en ambitiøs indsats.
Anne Degrand-Guillaud, som er EU?s koordinator af fattigdomsåret, understreger, at der først i det nye år forligger en formel evaluering af indsatserne i fattigdomsåret. Hun påpeger dog, at blandt andre regeringerne i Tyskland og Portugal har leveret en ekstraordinær indsats. Den portugisiske regering har eksempelvis finansieret en bogudgivelse, hvor 20 af landets førende forfattere reflekterer over fattigdom. Bogen er gratis.
Den danske regering har afsat 4,3 millioner kroner til fattigdomsåret, heraf 1,3 millioner kroner i tilskud fra EU. 2,3 millioner kroner er gået til 38 projekter, der arrangeres af forskellige organisationer. Resten dækker åbnings- og afslutningskonferencerne, en hjemmeside om fattigdomsåret, fire pjecer, en informationsfolder samt en udgift på 300.000 kroner for en tur til Holland for 800 brugere af landets væresteder.
Men indsatsen svarer ifølge Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte, til at skyde med spredehagl, når det kræver en elefant-riffel.
"Den danske regerings indsats under fattigdomsåret har været pauver. Faktisk skulle vi helt ind i fattigdomsåret, før den overhovedet ville anerkende fattigdom i Danmark, og at fattigdommen nødvendigvis skal bekæmpes. Vi mangler stadig at få præsenteret en national strategi – tværtimod har vi kun oplevet nedskæringer," siger Jann Sjursen.
Der findes i Danmark ingen officiel fattigdomsgrænse. Men for et år siden – lige op til fattigdomsårets start – påpegede Kristeligt Dagblad i en serie om fattigdom i Danmark, at 43.000 danskere levede i langvarig fattigdom målt på den fattigdomsgrænse, som avisen selv efter restriktive kriterier har sat sammen. Det var en stigning på 50 procent over fem år. Brugte man derimod EU?s og OECD?s fattigdomsgrænser, var antallet af fattige danskere henholdsvis 395.000 og 173.000.
Socialminister Benedikte Kiær (K) forklarer, at hun efter bedste evne har forsøgt netop at udbrede viden og skabe forståelse for disse problemer ved at sprede indsatsen ud på mange lokale projekter frem for et storslået arrangement.
"Jeg forstår organisationernes kritik sådan, at de er ekstremt ambitiøse og sætter barren højt. For mig er det vigtigt at understrege, at vi ikke er færdige med at tale om fattigdom, når EU?s fattigdomsår er afsluttet," siger Benedikte Kiær.
Et af regeringens succeskriterier for fattigdomsåret er, at 250.000 danskere har hørt om det ved årets afslutning.
"Du kan måske finde en lille by i det vestjyske, hvor de ikke har opdaget fattigdomsåret. Men når vi laver effektmålingen, vil vi forhåbentlig se, at mange har hørt om det," siger socialministeren.
Selve resultatet kommer først med regeringens egen evaluering i 2011, hvor også EU?s vurdering er klar.
Leder side 16