Eventyret er tilbage

Den megen fokus på H.C. Andersen skyldes ikke kun 200-året for digterens fødsel, men også det moderne menneskes stigende ønske om at søge væk fra det forudsigelige

Tegning: Peter M. Jensen
Tegning: Peter M. Jensen.

"Vi saa det selv, i Udstillings-Tiden i Paris 1867, i vor tid, i Eventyrets store vidunderlige Tid", skrev H.C. Andersen i "Dryaden" fra 1868.

Andersens følelse af at leve i eventyrets tid skyldtes ikke blot de 156 tekster inden for genren, han selv skrev, men alle de fremskridt og alt det romantiske drømmeri, som hørte hans samtid til.

Siden fulgte et moderne gennembrud og en lang periode præget af mere rationelle strømninger. Men i dag er eventyrets tid vendt tilbage.

– Vi har levet i en tid, hvor man hyldede den realistiske historie, som lærte læserne sikre værdier. Nu er de meget faste værdier væk, og vi skal skabe vores egen historie, og derfor er eventyr og fantasy i vælten. Her får man en mulighed for at træde ind i forskellige universer og prøve sig selv af, siger Torben Weinreich, professor ved Center for Børnelitteratur.

Andre eksperter peger på, at vi ikke kun forsøger at læse os til gode eventyr.

Vi søger dem også gennem eksotiske rejser, stort iscenesatte bryllupper eller hede drømme om lottogevinster. Når H.C. Andersen ved 200-året for sin fødsel i morgen fejres i stor stil over hele verden, hænger det altså ikke blot sammen med hans egen litteratur, men også en generel længsel efter at kunne træde ud af den forudsigelige hverdag og ind i et eventyr.

Det almindelige menneskes eventyrdrømme kritiseres dog af sociolog Henrik Dahl.

– Når eventyr bliver brugt til andet end den litterære genre, bliver det et kedeligt ord. Så er vi ovre i pommes frites-genren. For de begivenheder, som påstås at være et eventyr, som f.eks. et besøg i Disneyland, er jo ikke eventyrlige.

Omvendt mener forfatteren Ib Michael, at eventyret opstår, hvor mennesket selv har en eventyrlig forestilling, for eksempel på en rejse:

– Man kan ikke sige Tibet uden at få billeder af mystiske Himalaya med lamaer, der flyver rundt i luften eller sidder og smelter sneen i dyb meditation. Det er ikke ret sandsynligt at møde det i virkeligheden i Tibet. Men man ser munke, bjerge, farver og et stærkt udtryk overalt, som lever op til ens forestilling og dermed også til eventyret.

At et eventyr er meget andet end den trygge og sjove historie for børn, som begynder med "Der var engang", viser ikke kun nutidens mange længsler efter eventyr, men også H.C. Andersens egne tekster. Det påpeger den amerikanske litteraturprofessor Harold Bloom fra Yale University:

– Han er en næsten ubeskrivelig forfatter, en meget svær forfatter. Han er fyldt af modsætninger, for på den ene side opfinder han det, man ofte kalder børnelitteratur, og på den anden side er hans værker slet ikke børnelitteratur. Min favorithistorie er efterhånden blevet "Dyndkongens Datter", der er en af de mærkeligste historier, jeg nogensinde har læst.

Læs mere under Liv&Sjæl