Tørklæder. Omskæring. Og endnu engang rituel slagtning af kød. Der er mange religiøse symboler i dagens Danmark, som flertallet ikke forstår. De fleste danskere begrunder sjældent deres handlinger ud fra religiøse forskifter, men tænker mere i selvudviklet dansk logik og rationelle forklaringer. Det er årsagen til, at et emne som rituelle slagteformer igen og igen bliver genstand for politisk debat, senest med Dansk Folkepartis forslag om et forbud.
- Vi har ofte problemer med at forstå, hvorfor det kan være nødvendigt at spise kød, der er slagtet på en bestemt måde. De fleste danskere har brug for rationelle argumenter som eksempelvis dyrevelfærd, og vi kan derfor have svært ved at acceptere, at en religion påbyder at gøre noget bestemt, hvis det ikke har en for os »naturlig« forklaring, siger Eva Maria Lassen, der er seniorforsker på Det Danske Institut for Menneskerettigheder.
Et forbud mod rituelle slagtninger har været oppe at vende indtil flere gange i løbet af de sidste 100 år i dansk politik.
Skjulte motiver
Nazisterne i Tyskland var de første i Europa, der i 1933 forbød den jødiske slagtemetode, schæchtning, og forbudet var et af landets første indgreb mod jøderne og jødedom. Men argumentationen for at gennemføre et forbud havde langt fra religiøs karakter.
- Det er klart, at man ville gå efter jøderne, når man forbød schæchtning, men det var dyrebeskyttelse, der var den formelle forklaring på, hvorfor man ville af med den religiøse slagtemetode, siger Karl Christian Lammers, der er lektor i historie på Københavns Universitet.
Herhjemme prøvede Nationalsocialisterne i 1941 i Rigsdagen at afskaffe schæchtning med et forslag om, at det skulle være forbudt at slagte dyr uden forudgående bedøvelse. Deres begrundelse for lovforslaget lød:
»Naar vi Nationalsocialister har forelagt dette Lovforslag, er det, fordi vi føler os knyttet med de stærkeste ideologiske Baand til vort Lands Hovederhverv, Landbruget... Enhver, der er opvokset paa Landet og i det hele føler sig tilknyttet Bondestanden, vil vide, at Dyrplageri her anses for en uhyre grov forseelse. Bonden kender sit Dyr ud og ind med dets mange individuelle Mærkværdigheder; han lever til Stadighed sammen med det og kommer følgelig til at holde af det, som man kun holder af en god Kammerat.«
Men ifølge Martin Schwarz Lausten, professor i kirkehistorie på Københavns Universitet, er der ingen tvivl om, at hensigten har været at genere jøderne, og forslaget blev heller ikke vedtaget.
I 1950 fik Danmark en ny dyreværnslov, og i 1953 fulgte en bekendtgørelse, der i princippet forbød schæchtning. Men allerede i 1954 blev reglerne dog på ny ændret, så slagtninger efter de jødiske ritualer igen blev tilladt.
Siden da er der indtil flere gange stillet forslag om at forbyde de rituelle slagteformer, der i den senere tid også er kommet til at omfatte halalslagtning i takt med, at der kom muslimer til landet, men der har ikke været politisk flertal for et forbud, da hensynet til religionsfriheden har vejet tungest. I den gældende dyreværnslov står der, at alle dyr skal bedøves inden slagtning, dog med den undtagelse, at det er tilladt at slagte uden bedøvelse, »når slagtningen foretages efter jødisk eller islamisk ritus«, som det hedder i en bekendtgørelse fra 1994.
Dyrevelfærd i fokus
Argumentationen for et forbud mod de rituelle slagtninger er stort set den samme som for 60 år siden. Det handler om, at dyrene ikke skal lide. Omvendt peger flere eksperter på, at vi er bange for det fremmede, og at angsten bunder i vores egen usikkerhed.
- Det kan være reelt nok at tale om dyrevelfærd i forhold til bedøvelse af dyrene inden slagtning, men hvad så med at gribe i egen barm og diskutere dyrevelfærd i forhold til lange og trange dyretransporter? Når vi tager fat i rituel slagtning af dyr, så handler det om, at når noget ikke er normalt for os, så overskrider det vores grænser for, hvad vi vil være med til, siger Helen Krag, der er lektor i minoritetsstudier ved Københavns Universitet.
Hun bakkes op af Martin Schwarz Lausten:
- Vi har altid været bange for alt, hvad der er anderledes, og nu er det for alvor kommet ind på livet af os. I apartheid-debatten havde vi sympati med de sorte, men det er småt med sympatien for udlændinge her i landet i dagens debat. Og der er jo ikke noget i kristendommen, der kunne støtte argumentationen for et forbud mod de rituelle slagtninger.
Et ulovligt forbud
Når Dansk Folkeparti om kort tid stiller forslag i Folketinget om et forbud mod jødisk schæchtning og muslimsk halalslagtning, er det tredje gang på otte år, et sådant forslag har været stillet. Det seneste forslag er fra 1999, og tilbage i 1997 blev professor, dr. jur. Henrik Zahle sat til at undersøge, hvorvidt et forbud kunne forenes med hensynet til religionsfriheden. Hans konklusion var, at det kunne det ikke. Det ville være i strid med gældende danske og europæiske bestemmelser, hvis rituel slagtning blev forbudt.
- Hvis man skal gribe ind i religionsfriheden, så skal der være tungtvejende saglige grunde til at gøre det. Og hensynet til dyrenes velbefindende var ikke sagligt nok. Der kunne ikke indhentes videnskabeligt materiale, der beviste, at dyrene led mere ved en rituel slagtning end ved den almindelige slagtemetode, siger han.
Som Kristeligt Dagblad kunne fortælle i går, er der tilsyneladende ikke politisk flertal for et forbud på nuværende tidspunkt; tvivlsomt er det også, om der er juridisk belæg for det, men det er næppe sidste gang, vi har set en politisk debat om rituel slagtning af dyr.
Fakta
Baggrunden for schæchtning og halal
Schæchtning: Den jødiske slagtemetode har oprindelse i Det Gamle Testamente. Jøderne opfatter det som et religiøst, guddommeligt bud, at de kun må spise kød, der er schæchtet. Dyret må ikke være beskadiget, inden dets halspulsårer skæres over med et enkelt, sammenhængende snit fra en specielt udvalgt og meget skarp kniv, og derfor tillader man ikke at bedøve dyret inden slagtning. Princippet er, at blodet skal tømmes ud af det slagtede dyr ved hjertets egen kraft, da man ikke må spise blod, for i jødedommen er blodet livet i alt kød.
Halalslagtning: Ligesom ved schæchtning må dyret ikke være beskadiget inden slagtning. Det skal være rent. Det skal slagtes i Guds navn, og teknisk set foregår en halalslagtning på samme måde som en schæchtning. Blod er forbudt i islam, og derfor skal dyret drænes helt for blod, inden det spises. I slagteøjeblikket siges bønnen: »I Guds navn, Gud er størst«.