Prøv avisen

Fædre uden børn

– Mændene er opvokset med en ligestillingsideologi, men i mødet med myndighederne føler de sig ikke lige behandlet, siger antropolog Johnny Carlsen fra Københavns Universitet, som i sommer forsvarede sit speciale, der tog udgangspunkt i 36 fædre, der alle var i strid med deres børns mor om samvær og bopæl. – Foto: .

INTERVIEW: Moderne fædre tror, de er ligestillede, lige indtil den dag, parforholdet går i opløsning, og der opstår strid om børnene. Fædrene oplever sig ikke anerkendt af myndighederne som ligeværdige forældre, viser en undersøgelse, som antropolog Johnny Carlsen har lavet

Mor er den bedste i verden, hedder en klassiker fra radioens Giro 413, og det er tilsyneladende også det, der i høj grad gælder, når myndighederne skal træffe afgørelser om forældremyndighed og samvær efter samlivsbrud.

Antropolog Johnny Carlsen fra Københavns Universitet forsvarede i sommer sit speciale, der tog udgangspunkt i 36 fædre, der alle var i strid med deres børns mor om samvær og bopæl.

Og selvom fædrenes historier, konflikter og brud er forskellige, er der dog fællestræk. Alle betragtede de sig selv før bruddet som moderne og ligeværdige fædre, og alle fik de en brat opvågning, da de efterfølgende mødte de offentlige myndigheder i form af statsamterne og statsforvaltningen.

Mændene er opvokset med en ligestillingsideologi, men i mødet med myndighederne føler de sig ikke lige behandlet. De føler ikke, at deres forældreskab bliver anerkendt på lige fod med moderens. De føler sig devaluerede som mennesker uden omsorgsgivende kompetence, siger Johnny Carlsen.

På mandag træder den nye forældreansvarslov i kraft. Lovens intention er at skabe større ligestilling til barnets bedste, idet den fastslår, at forældrene trods samlivsbrud fortsat har et fælles forældreansvar, de skal forvalte, og at barnet har brug for begge forældre. Hvis intentionerne skal lykkes, kræver det imidlertid nytænkning, for ifølge Johnny Carlsen trives der en lang række myter om, at mor er den bedste, og at barnet naturligt er knyttet mest til moderen. En præmis som mange sagsbehandlere, fædre og mødre køber.

Sagsbehandlerne, der træffer de vigtige afgørelser, er mennesker og ikke maskiner. De er også påvirkede af de myter og forestillinger, der er om den symbiotiske moder. Men moderskabet er ikke et naturgivent instinkt. Det er kultur og ikke natur, siger Johnny Carlsen.

Han medgiver dog, at mange mødre er mere sammen med småbørnene end fædrene, idet det fortsat i høj grad er moderen, der tager mest barsel og derfor alt andet lige er mest sammen med barnet i den første tid. Men her mener han også, der er ved at ske en ændring, idet de nye fædre i højere grad tager barsel godt bakket op af progressive virksomheder, der animerer fædrene til at tage orlov med deres børn.

Reaktionen fra fædrene, når det går op for dem, at samfundet ikke regner dem som ligeværdige forældre, spænder lige fra resignation til aggression, fortæller Johnny Carlsen.

Nogle bliver ekstremt bitre over den måde, de bliver behandlet på af samfundet, og andre bliver desillusionerede og forsøger at få det bedste ud af det, siger han.

Ifølge Johnny Carlsen hævder alle parter i diskussioner om forældremyndighed og samvær, at de argumenterer ud fra barnets tarv. Men for at finde ud af, hvad der reelt er barnets tarv, er det nødvendigt at droppe de feministiske eller maskuline argumenter og i stedet kortlægge familiens historie. Hvem har barnet størst tilknytning til, og har barnet allerede etableret et netværk med kammerater i børnehaven og bør derfor blive boende i nærmiljøet?

Den nye lov sender et signal til alle forældre om, at det ikke går, at de forurener børnene med deres indbyrdes konflikter. Og når myndighederne siger noget, så retter de fleste mennesker sig faktisk efter det. Tænk bare på rygeloven, der har fået inkarnerede storrygere til at kvitte tobakken.

dahl-hansen@krisetligt-dagblad.dk