Prøv avisen

Færøsk incestoffer: Far misbrugte mig og min datter

Incest skal ikke ties ihjel, det skal tales ihjel, lyder det fra den daglige leder af rådgivningscenter for incestofre på Færøerne. Antallet af sager har været stærkt stigende de senere år

Soleyð Joensen fortæller uden omsvøb om faderens årelange seksuelle misbrug af først Soleyð og søstrene, siden hendes egen datter. Og om en mor, der valgte at tie i et lukket, traditionsbundet bygdesamfund.

Det var, som om en bombe sprang inden i mig, som om mit hjerte brast, fortæller Soleyð om dengang, da hendes datter betroede hende, at hun var blevet seksuelt misbrugt af sin bedstefar, Soleyðs far.

Soleyð husker, at hun stod ude i køkkenet sammen med sin dengang syvårige datter. Pludselig rakte datteren hånden op, som om hun var i skole. Jeg ved, hvem der gjorde det, det var abbi (bedstefar, red.), udbrød den lille pige.

Siden sammensatte datteren i brudstykker en historie om, hvordan abbi begik seksuelle overgreb imod hende, når hun blev passet hos bedsteforældrene. Det grove misbrug, som omfattede en lang række seksuelle handlinger, foregik altid i det skjulte, når bedstemor for eksempel lige skulle et ærinde i byen.

LÆS OGSÅ: Det færøske samfund er ved at bryde tavsheden om incest

Han var som en ulv, der hele tiden lå på lur, og han benyttede enhver chance, fortæller Soleyð om sin fars overgreb mod datteren.

Da den lille pige åbenbarede sin hemmelighed, var Soleyð ikke i tvivl om, at hvert et ord var sandt. Soleyð er nemlig selv blevet misbrugt af sin far, siden hun var seks-syv år. Datterens historie var således en gentagelse af hendes egen.

Kristeligt Dagblad mødte Soleyð på Hvonn en af de nye, trendy cafeer, der er skudt op i hovedstaden, Tórshavn, de senere år. Hun er en lille lyshåret kvinde i midten af 30erne. Køn, behagelig og velformuleret. Hun fortæller sin historie uden at lade følelserne løbe af med sig. Hun er hærdet, som hun selv siger.

Soleyð er opvokset i en lille færøsk bygd, hvor man helst ikke skal skille sig for meget ud.

Udadtil var vi en ganske almindelig familie, fortæller hun, og det var den facade, min mor ønskede at bevare over for omverdenen. Min far var sømand, og når han var hjemme, tilbød han altid min mor at passe os, så hun kunne komme ud og more sig med veninderne. Min mor følte sig meget privilegeret, men jeg vidste godt, hvad alene-aftenerne med far betød. Overgrebene foregik typisk i badeværelset eller i soveværelset. Nogen gange også i bilen, eller når vi var på vandretur i fjeldene. Han lokkede med slik, men jeg vidste godt, at der skulle gives noget igen. Han begik alle former for seksuelle overgreb på nær fuldbyrdet voldtægt. Det samme gjorde han senere mod min datter. Dog drak han min storesøster fuld som 18-årig og voldtog hende.

En dag tog Soleyð sig sammen til at spørge sin far om noget, hun havde tænkt over længe. Far, vil du også gøre det mod lillesøster?.

Soleyð så sig selv som stand in for søsteren.

For hvis han da bare kunne nøjes med mig. Derfor turde jeg aldrig sige nej til ham, fortæller hun.

Soleyð husker faderens tøvende svar. Det kan jeg ikke love, at jeg ikke vil, sagde han.

Moderen havde ifølge Soleyð aldrig mistanke om, hvad der foregik. Men hun fornemmede, at hendes døtre var anderledes end andre teenagere. Soleyð reagerede ved at være destruktiv, grænsesøgende og udadfarende. Som 10-årig overvejede hun at begå selvmord, og hun begyndte at skære i sig selv, fordi den fysiske smerte dulmede sårene i sjælen.

LÆS OGSÅ: Færøerne ønsker hjælp til at bremse kvinde- og hjerneflugt

Hun tog også en nål og lavede en masse huller i ørerne på sig selv.

Jeg var helt følelseskold, intet kunne ramme mig, fortæller hun.

Hun drak og pjækkede fra skole, og hendes mor var magtesløs.

Da Soleyð var 15 år, fortalte hun moderen om det årelange misbrug.

Men skuffelsen og følelsen af at blive svigtet var enorm, da moderen valgte at lægge låg på hemmeligheden og blive hos faderen. Som om intet var sket.

Frygten for, hvordan det lille bygdesamfund ville reagere, og skammen var for stor, selvom Soleyð husker, at forældrenes ægteskab lå i ruiner, efter sandheden kom frem.

Faderens misbrug ophørte i den forbindelse, men inde i Soleyð sved smerten, og lysten til at hævne sig ulmede. I 1999, da hun var i midten af 20erne, meldte hun faderen til politiet. Han fik en dom på to års fængsel.

Soleyð forlod siden Færøerne og flyttede til Esbjerg sammen med sin daværende kæreste. Hun valgte at kappe båndene til moderen, som hun ikke kunne tilgive for det manglende opgør med faderen. Soleyð var på det tidspunkt mor til to og ventede sit tredje barn. Da hun var gravid i fjerde måned, smed hun kæresten ud på grund af vold.

Jeg var helt alene og havde et stort behov for at have en mor, så jeg genoptog kontakten med hende, selvom det betød, at jeg måtte tage min far med i købet, fordi de stadig var sammen, fortæller hun.

Faderen var på det tidspunkt blevet løsladt, og forældrene flyttede til Danmark i nærheden af, hvor Soleyð boede.

Her begyndte faderen også at misbruge Soleyðs yngste datter, når datteren var på besøg hos bedsteforældrene. Da Soleyð fandt ud af det, anmeldte hun ham igen, og han fik en dom på yderligere otte måneders fængsel. I den forbindelse valgte moderen langt om længe at forlade ham.

For en måned siden flyttede Soleyð tilbage til Færøerne sammen med den yngste søn, mens datteren er anbragt i familiepleje i Danmark. Hendes to ældste børn er også for nylig flyttet tilbage til øerne.

Soleyð har en HF-eksamen og overvejer i øjeblikket, hvad hun gerne vil arbejde med.

Det er et nyt kapitel i hendes liv, da hun ikke tidligere har magtet at have et job i en længere periode. Soleyð bor cirka en time fra Tórshavn, men i dag har hun et ganske særligt ærinde i hovedstaden. Hun er kommet for at skifte efternavn, for hun vil ikke længere hedde Joensen efter sin far. I stedet tager hun sin mors familienavn. Soleyð vil lægge fortiden bag sig.

Den tragiske historie om, hvordan både Soleyð og hendes datter var ofre for faderens misbrug, overrasker ikke daglig leder af KRIS på Færøerne Gvøðbjørg West. KRIS hjælper og rådgiver incest-ofre.

Gvøðbjørg har ikke været involveret i Soleyðs sag, men genkender det dysfunktionelle familiemønster. I en familie, som ikke fungerer, kan der forekomme adfærd, der er både grænseløs og krænkende, fordi der generelt ikke er respekt eller forståelse for den enkeltes følelser og behov, siger hun.

Samtidig er der er ikke nogen naturlig afgrænsning mellem de enkelte familiemedlemmer, og der kan opstå en forståelse af, at det er naturligt at blive misbrugt.

Gvøðbjørg fortæller, at hun modtager mellem 40 og 60 henvendelser om året, det vil sige cirka en om ugen. Tallet har været stærkt stigende de senere år.

Ud over at langt flere færinger står frem, er de, der henvender sig, også yngre, fortæller hun.

Det er positivt, at der er blevet større åbenhed omkring problemet, for det kan være svært at stå frem i et lille samfund som Færøerne, hvor alle kender hinanden, og hvor incest ikke er noget, man taler højt om. Og det er positivt, at flere ofre kommer i behandling på et tidligere tidspunkt, for det mindsker risikoen for alvorlige senfølger som angst, depression og dybe personlige kriser, siger Gvøðbjørg West.

Da Gvøðbjørg West for 13 år siden var med til at oprette KRIS, var der ingen behandlingstilbud særligt til sexmisbrugte børn på Færøerne. Hun tog initiativet i desperation over, at et nært familiemedlem var blevet udsat for seksuelle overgreb, og der ikke var nogen hjælp at hente. Gvøðbjørg West påpeger, at selvom der er sket meget siden, er Færøerne stadig langtfra på omgangshøjde med Danmark, hvor man blandt andet har deciderede støttecentre for incestramte og deres pårørende.

Gvøðbjørg West vil ikke komme med et håndfast svar på, om misbruget er særligt udbredt i visse miljøer på Færøerne for eksempel i de små, lukkede menigheder, hvor folk kan have interesse i at holde hånden over hinanden:

Det kan forekomme alle steder, hvor børn og voksne er sammen, og bestemt også i de kristne samfund. Derfor er det vigtigt at dæmme op for problemet. Incest skal ikke ties ihjel, det skal tales ihjel, fastslår hun.