Prøv avisen

Færrest fattige ældre i Danmark

Ældre, der lever alene, har det bedre i Danmark end i andre nordiske lande, viser nye beregninger. Foto: Jens Nørgaard Larsen

Ældre, der lever alene, har bedre økonomiske kår i Danmark end i de øvrige nordiske lande. Det viser beregninger fra Nordisk Statistisk Årbog. Ældre Sagen mener dog fortsat, at der er plads til forbedringer

Enlige ældre har bedre vilkår i Danmark sammenlignet med enlige ældre i de øvrige nordiske lande. I hvert fald når det gælder økonomi.

Det konkluderer dette års udgave af Nordisk Statistisk Årbog. De ældre i Norden er blevet sammenlignet på baggrund af EU's fattigdomsgrænse, der definerer personer med en disponibel indkomst på under 60 procent af medianindkomsten som fattige. I Danmark lever 21 procent af de enlige ældre af en disponibel indkomst, der ligger under denne grænse, mens hele 40 procent af de ældre i Finland lever under grænsen. Mellem de to yderpoler ligger Sverige, Norge og Island med henholdsvis 28, 33 og 36 procent.

Danmarks gode placering kommer ikke bag på Ældre Sagen, der peger på den danske folkepension som et velfungerende værn mod egentlig økonomisk armod blandt ældre, men samtidig understreger, at der – også i Danmark – er plads til forbedringer.

"21 procent under fattigdomsgrænsen er fortsat for mange, og vi mener stadig, at de ældre, der alene må klare sig for en folkepension, lever på et meget beskedent grundlag, der ikke bare begrænser dem personligt, men også socialt. Dertil kommer, at EU's grænse på 60 procent alene måler indkomsten, men ikke ser på udgifter og derfor ikke giver et reelt billede af den enkelte ældres økonomi," siger Jens Højgaard, økonom i Ældre Sagen.

Kristeligt Dagblad skrev i lørdags, at netop Ældre Sagen – sammen med ni andre organisationer – har lanceret et bud på en ny fattigdomsgrænse. I modsætning til andre nordiske lande har Danmark ingen officiel grænse for fattigdom, og argumentationen bag de 10 organisationers bud lyder blandt andet, at en fattigdomsgrænse kan hjælpe til at målrette indsatsen mod fattig-dom på samme måde, som man gør i blandt andet Sverige og Norge.

Nu tyder det jo på, at det ikke går bedre i hverken Sverige eller Norge af den grund. Hvorfor har vi overhovedet brug for en fattigdomsgrænse?

"Vi tror heller ikke på, at grænser alene løser problemet, eller at alt kan måles på økonomi. Det er netop derfor, at vores bud på en fattigdomsgrænse ikke bare ser på folks indkomst, men også på de afsavn, som de lider grundet deres økonomi, og på hvor lidt de har til at købe de mest basale varer og tjenester. På den måde kan vi holde fokus på den reelle fattigdom og løbende overvåge, om det går den rigtige eller forkerte vej," siger Jens Højgaard.

Professor og samfundsforsker ved Center for Europæisk Politik på Københavns Universitet Peter Nedergaard mener omvendt, at beregningerne fra Nordisk Statistisk Årbog bør give anledning til en granskning af det, han kalder de ældres særstatus i Danmark.

"Danmark er i forvejen det mest lige land i Norden, og det afspejler sig selvfølgelig i den ældre del af befolkningen, men når det er sagt, så har de ældre også opnået en form for særstatus, fordi de udgør en afgørende vælgergruppe. Man kan lidt provokerende sige, at de har fået det som blommen i et æg, fordi politikerne har kappedes om at give dem særfordele i form af ældrecheck og ældrerabatter. Et resultat som det, der er kommet frem i Nordisk Årbog, bør give anledning til at overveje, om de ældre nu også har det så elendigt, og om det ikke er på tide at prioritere andre befolkningsgrupper," siger Peter Nedergaard.

bech-jessen@k.dk