Hvis en 85-årig plejehjemsbeboer pludselig falder om med hjertestop, bør man så altid forsøge at genoplive vedkommende, eller ville den ældre måske foretrække den hurtige, smertefrie død?
Det spørgsmål bør diskuteres mere i dag, hvor flere efterspørger hjertestartere på alle plejehjem, mener overlæge på intensiv afdeling på Holbæk Sygehus Hans-Henrik Bülow.
”Hjertestartere er vigtige og kan med stor sandsynlighed hjælpe patienter med hjertefejl. Men for gamle, svækkede mennesker kan hjertestop være et naturligt tegn på, at kroppen siger stop.”
Ifølge Hans-Henrik Bülow er det få ældre, der overlever hjertestopsbehandlingen uden skader.
I år viste en undersøgelse fra Storkøbenhavn, at 588 ældre på 80 år eller derover blev forsøgt genoplivet mellem 2007 og 2011. Heraf blev 166 genoplivet, men kun 26 - færre end fem procent - overlevede med intakt eller god hjernefunktion.
En anden undersøgelse blandt københavnske plejehjemsbeboere viste, at 245 blev forsøgt genoplivet mellem 2007 og 2011, hvoraf kun 23 blev udskrevet i live, og 12 kom ud uden hjerneskader.
”Spørgsmålet er, hvor mange der ville have ønsket genoplivning, hvis de kendte til de tal. Alt skal gøres for dem, der ønsker genoplivning, men andre har måske haft et godt liv og ønsker ikke en lang og sej sidste tid. Det finder man kun ud af, hvis man bliver bedre til at tale om døden på plejehjemmene og om livskvaliteten i at tilbyde pleje og palliation frem for meget omfattende behandling. For når først vi har genstartet hjertet, er det for sent.”
Det samme mener intensivsygeplejerske Hanne Irene Jensen, som arbejder med udvikling og forskning på intensivafsnittene på Vejle og Kolding Sygehuse.
”Der kommer nogle gange patienter på intensivafdelingen, hvor vi undrer os over, hvorfor de er endt der. Når vi efterfølgende taler med familien, siger de ofte, at det ikke var sådan, den ældre ønskede at ende livet, og derfor er vi nødt til at sikre os, at de ældre tager stilling til genoplivning og døden på et oplyst grundlag,” siger hun.
Ældre Sagen har været en af de store fortalere for hjertestartere på plejehjem, men konsulent Margrethe Kähler mener også, at det er vigtigt at tale om beboernes ønsker.
”Vi skal ikke fratage dem, der gerne vil genoplives, deres mulighed for det, for selvom man er over 80 år, kan man have et godt helbred eller et ønske om at sige ordentligt farvel. Men jeg hører også fra mange, som er bange for at blive genoplivet i en forfærdelig tilstand, og derfor har de flere hjertestartere på plejehjem skærpet nødvendigheden af, at man tør tage stilling til den sidste tid og til livsforlængende behandling. Vi skal hjælpe til at forlænge livet, men ikke trække døden i langdrag.”
Ifølge overlæge på Rigshospitalet og formand for Dansk Råd for Genoplivning, Jens Flensted Lassen, skal man passe på, at diskussionen om hjertestartere ikke bliver for firkantet.
”Det at komme på plejehjem betyder, at man er tættere på livets afslutning, men en 85-årig kan være lige så frisk som en på 65 år. Man skal altså passe på ikke at aldersdiskriminere og også undgå, at det kommer til at handle om at spare ressourcer. Det er en god idé at høre de ældre, hvad de ønsker, men ellers må vi lade tvivlen komme den med hjertestoppet til gode. Hellere behandle en for meget end en for lidt, for det eneste alternativ er døden,” siger Jens Flensted Lassen og tilføjer, at hjertestarterne også er der, hvis en ansat eller pårørende får hjertestop.
Hvert år får knap 4000 personer et uventet hjertestop uden for et hospital i Danmark. Siden 2001 er andelen af personer, der overlever et hjertestop, tredoblet fra knap fire til 11,6 procent i 2013. Hjertestartere uden for hospitalet bruges stadig oftere, men stadig kun i tre procent af alle tilfælde i 2013.