Prøv avisen
Serie: Parforhold på trods

Få danskere finder en ægtefælle fra en anden kultur

"Integrationen er først rigtig lykkedes, når man gifter sig med hinanden,” mener Lone Skov Al Awssi, som i 35 år har været sammen med Ali Al Awssi, der kom til Danmark fra Irak i 1960’erne. – Foto: Leif Tuxen

Danskere gifter sig relativt sjældent med udlændinge, og når de gør, er ægtefællen typisk fra et af vores nabolande. Det er trist for integrationen, mener dansk kvinde, som er gift med irakisk mand

Sidste år skete det 2665 gange, at en dansker giftede sig med en udlænding. Tallet udgør otte procent af det samlede antal vielser i 2018, og ser man på, hvor de udenlandske ægtefæller kom fra, er det tydeligt, at krage søger mage, når ægteskaber indgås.

Blandt danske kvinder giftede flertallet sig med en mand fra et andet vestligt land, højdespringerne var Storbritannien og Tyskland. Danske mænd hentede dobbelt så ofte som kvinderne en ægtefælle i udlandet, især i Thailand og Filippinerne, men derefter kom de udenlandske hustruer oftest fra Tyskland, Norge og Sverige.

”Trods globalisering er der stadig homogami, hvad angår ægteskab, og det er meget påfaldende: Man gifter sig med dem, som ligner én selv,” siger Rashmi Singla, lektor ved institut for mennesker og teknologi ved Roskilde Universitet og blandt de få herhjemme, som har forsket i krydsetniske og -religiøse ægteskaber.

Hendes egen forskning, der er baseret på særlige analyser fra Danmarks Statistik, viser dog, at tallet er øget fra 4 procent i 1990 til 6 procent i 2010.

Hun peger på, at der skabes diskurser, altså dybt indfældede fortællinger, om, hvem det er muligt og ønskværdigt at gifte sig med, og disse fortællinger har stor magt i valget af partner for både mænd og kvinder:

”Der er en klar kønsforskel, hvor danske mænd henter kvinder i Thailand og Filippinerne, mens danske kvinder ikke gør. Det bygger på forståelser om, hvem det er muligt at gifte sig med, for eksempel at en kvinde fra Thailand vil være en god kone og lytte til sin mand. Svensk forskning har afdækket et slags hierarki i opfattelsen af ægteskaber, hvor man mener, det er o.k. at blive gift internationalt, og de mest eftertragtede er personer fra Europa, dernæst følger Asien, Afrika og til sidst Mellemøsten.”

Selv er hun indvandret til Danmark fra Indien. Her bor der næsten 1,4 millarder mennesker, men kun seks danske mænd og seks danske kvinder blev viet til en inder sidste år.

I smeltediglen USA er kun 10 procent af ægteskaber indgået på tværs af race og religion. I Afrika er næsten hvert femte ægteskab indgået på tværs af etnicitet, men kun seks procent på tværs af religion, uddyber Rashmi Singla. Hun peger på, at også materielle vilkår, udseende og ”availability” (tilgængelighed) er faktorer i ægteskabsvalget – hvem er overhovedet til rådighed at gifte sig med?

I dagens avis fortæller salgsagent og katolik Lone Skov Al Awssi om sit ægteskab med en irakisk muslim. I 35 år har hun og ægtefællen overvundet de udfordringer, som især forskellen i religion har givet dem. Hun er ærgerlig over, at så få gifter sig på trods af kultur- og religionsforskelle.

”I muslimske miljøer i Danmark ser man på samme måde, at familien tit har et ønske om, at børnene ikke finder en dansk kæreste. Det er trist, for integrationen er først rigtig lykkedes, når man gifter sig med hinanden. Faktisk er det et tema også for min egen søn selv i vores meget verdslige familie – ’kan jeg godt gifte mig i folkekirken’?”

1769 danske mænd giftede sig med en indvandrer i 2018, mens kun halvt så mange kvinder gjorde det samme, nemlig 896. Også denne kønsforskel kan til dels forklares med gamle mønstre for, hvad man nu engang gør, siger Anika Liversage, seniorforsker ved Vive, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd:

”Det er en global tendens, at hvis man finder sammen og bosætter sig på tværs af nationaliteter, så er det typisk mandens land, man følger. Kvinden tager i større udstrækning med manden, men det afhænger selvfølgelig også af, hvilket land manden kommer fra.”

Danmarks Statistik definerer ”indvandrer” som: ”født i udlandet. Ingen af forældrene er både danske statsborgere og født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er født i udlandet, opfattes personen også som indvandrer.”