Ønsker den ældre, der er faldet om med hjertestop, at blive genoplivet? Er der risiko for en så dårlig livskvalitet efter indgrebet, at det vil være uetisk at genoplive?
Det er to af de centrale etiske spørgsmål i forbindelse med genoplivning efter hjertestop. Hvert år falder 5400 danskere om med hjertestop uden for hospitaler, og omkring 16 procent overlever.
Men kun i hvert 20. tilfælde har lægen registreret de etiske overvejelser i forbindelse med beslutningen om påbegyndelse eller fravalg af genoplivning, efter at en person er faldet om på gaden eller i hjemmet.
Det fremgår af en ny undersøgelse fra den præhospitale forskningsenhed i Region Syddanmark.
Undersøgelsen er baseret på 16.495 journaler fra de personer, der faldt om med hjertestop uden for hospitaler mellem 2016 og 2018. Kun 4,6 procent af journalerne indeholdt information om etiske spørgsmål såsom patientens eller de pårørendes ønsker og overvejelser om, hvorvidt genoplivning ved hjertestop ville gavne patienten.
”Det er ikke det samme som, at etiske overvejelser ikke foregår. For det kan sagtens være tilfældet, men de bliver ikke skrevet ned i journalen. Det er problematisk, fordi vi lever i en tid med et stærkt ønske om at tilgodese patientens autonomi og sikre gennemsigtighed i behandlingen. Vi opfordrer derfor til, at der bliver øget dokumentation af de etiske overvejelser i forbindelse med genoplivning efter hjertestop,” siger professor Søren Mikkelsen fra den præhospitale forskningsenhed i Region Syddanmark, Odense Universitetshospital.
Han understreger, at en borger altid skal sørge for genoplivning, hvis en person falder om med hjertestop.
”Men når lægen kommer, er det vigtigt, at den sundhedsprofessionelle dokumenterer de etiske overvejelser efter indgrebet,” siger Søren Mikkelsen.
Ph.d. i filosofi og lektor ved institut for kulturvidenskaber på Syddansk Universitet Caroline Schaffalitzky de Muckadell er den ene af de to filosoffer, der har gennemgået journalerne.
”I forhold til, at det er en alvorlig beslutning, om der skal genoplives eller ej, har vi været overrasket over, at de etiske overvejelser ikke er bedre dokumenteret. Vi er for eksempel stødt på journaler, hvor det blot er konstateret, at der ikke blev foretaget genoplivning, men årsagen til beslutningen er ikke blevet forklaret,” fortæller Caroline Schaffalitzky de Muckadell.
Ph.d.-studerende Louise Milling, der har udført undersøgelsen som en del af sit ph.d.-projekt, er nu i gang med et studie blandt ambulancelæger. Det skal undersøge, hvorfor de etiske overvejelser ikke er bedre dokumenteret.
”Først derefter vil vi kunne komme med mere konkrete forslag til løsning af problemet,” siger Louise Milling.
Professor og forskningschef i Hjerteforeningen Gunnar Gislason mener ikke, at det er godt nok, at de etiske overvejelser kun dokumenteres i knap fem procent af alle tilfælde af hjertestop uden for hospitaler.
”Jeg er sikker på, at der gøres både faglige og etiske overvejelser hos de behandlende læger i en meget presset situation, men det retfærdiggør ikke, at man undlader at dokumentere det i journalen. Det er også vigtigt for familie og pårørende, at de kender baggrunden for beslutningen, og det er vigtigt for lægerne, at der foreligger dokumentation, hvis der kommer et efterspil,” siger Gunnar Gislason.
Medlem af Det Etiske Råd Leif Vestergaard Pedersen, som er tidligere direktør i Kræftens Bekæmpelse, deltager i en arbejdsgruppe ledet af Styrelsen for Patientsikkerhed, der senere på året skal komme med retningslinjer for, hvordan en borger kan frasige sig genoplivning ved hjertestop. Han er ikke umiddelbart overrasket over resultatet af den nye undersøgelse.
”Hjertestop uden for hospitalet sætter de tilkaldte læger og ambulancefolk i en meget presset situation, og derfor kan det være svært efterfølgende at dokumentere de etiske overvejelser,” siger han.
Leif Vestergaard Pedersen fremhæver, at indsatsen på hjerteområdet i disse år gør store fremskridt blandt andet på grund af hjertestartere og frivillige hjælpere.
”Frivillige hjertehjælpere skal ikke overveje genoplivning, men sætte indgrebet i gang. Viser det sig så, når lægen kommer frem, at den pågældende ikke vil genoplives, må man indstille hjælpen. Men vi må aldrig give hjælpere dårlig samvittighed over, at de genopliver,” siger Leif Vestergaard Pedersen.