Får børn virkelig hjerneforstyrrelser af at bruge tablets og smartphones? Vi har set nærmere på fem studier

Skærmtid | Debatten om konsekvenser af små børns skærmforbrug er taget til. Her samler Kristeligt Dagblad op på de mange fordomme

WHO anbefaler, at spædbørn slet ikke bruger tid foran skærme.
WHO anbefaler, at spædbørn slet ikke bruger tid foran skærme. Foto: Unsplash.

For mange forældre er det blevet helt naturligt at sætte deres børn foran et tv, en tablet eller mobilskærmen, når de små er urolige, eller deres forældre bare trænger til en pause.

Børns mange timer foran skærme har fået forskere og journalister verden over til at undersøge konsekvenserne, og det har især i de seneste uger resulteret i flere artikler og overskifter, som kan få nogle til at miste overblikket. 

Kristeligt Dagblad zoomer herunder ind på forskningen og på, hvilke konsekvenser de mange timer foran en skærm kan have for små børn. 

1. Hvor meget tid bruger børn foran en skærm?

Det lader til, at børn bruger mere tid foran skærmene, hvis man kigger på internationale studier.

Et portugisisk studie fra 2021 viser, at skærmtiden blandt børn i børnehavealderen i 2009-2010 i gennemsnit var 109 minutter om dagen. I 2016-2017 var tallet steget til 142 minutter om dagen.

Herhjemme er vores viden omkring spæd- og småbørns skærmtid dog begrænset. Det fortæller Ida Egmose Pedersen, som er postdoc på Københavns Universitet, hvor hun forsker i skærmforbrug blandt børn.

"Det er forældrene, vi spørger, og vi kan ikke altid være sikre på, at de estimater, de giver os, er helt nøjagtige og retvisende," siger hun.

I en rapport fra 2021 har forskerne fra Vive, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, dog alligevel indsamlet data, som muligvis kan give et praj om skærmforbruget blandt de mindste.

Blandt børn på ni måneder bruger 83,6 procent slet ikke tid foran skærme ifølge rapporten. 13,6 procent bruger under en halv time om dagen foran skærme. 2 procent bruger mellem en halv og en hel time om dagen foran skærme. 0,5 procent bruger en til to timer om dagen foran skærme. 0,3 procent bruger mere end tre timer om dagen foran skærme.

Skærmforbruget stiger med alderen, og når børnene er fyldt tre år, er tallene noget anderledes: 22 procent af treårige bruger slet ikke tid foran skærme. 34,3 procent bruger en halv time om dagen foran skærme. 31,4 procent bruger en halv til en hel time om dagen foran skærme. 10,6 procent bruger en til to timer om dagen foran skærme. 1,7 procent bruger mere end to timer om dagen foran skærme.

2. Sproglig udvikling kan bremses af skærmtid

Flere studier peger på, at børns sproglige udvikling kan tage skade, hvis skærmforbruget er stort.

Som beskrevet i Kristeligt Dagblad den 10. februar er eksperter herhjemme stødt på fænomenet "ipad-engelsk". Fænomenet dækker over, at små børn på grund af deres medieforbrug kan blive bedre til engelsk end dansk. 

En af eksperterne i artiklen påpeger, at mere og mere tyder på, at der er en sammenhæng mellem skærmtid og børns sprogudvikling.

Et canadisk studie fra 2017 har vist, at for hver halve time, som barnet i alderen 6-24 måneder, brugte med en tablet eller smartphone dagligt, steg risikoen for forsinket sprogudvikling med næsten 50 procent. 

"Siden er der kommet mange andre studier, der viser det samme. Det korte af det lange er, at forskerne ikke kan finde nogen fordele ved, at børn under to år har skærmtid. Derfor giver det rigtig god mening, at vi er meget, meget forsigtige," sagde Justin Markussen-Brown, ph.d. i sprogpædagogik og forfatter til bøger om pædagogik, til Kristeligt Dagblad.

Det samme fremhæver Vive i deres rapport fra 2021 i et overblik over forskningslitteraturen om sammenhængen mellem børns skærmforbrug og deres mentale udvikling.

For at modvirke skærmes effekt på børns sprogudvikling anbefaler eksperter i artiklen, at man begrænser børns 'passive' skærmtid, og at forældre for eksempel ser DR Ramasjang eller andre lignede programmer sammen med deres børn. 

3. Kan stort skærmforbrug blandt spædbørn give hjerneforstyrrelser?

Bruger børn for meget tid foran skærmen i den allerførste tid af livet, kan det på sigt føre til skade af deres kognitive udvikling.

Det påstår et nyt studie, som er foretaget af forskere fra National University of Singapore. En dansk forsker rejser dog et "men", som vi kommer til, efter vi har set på selve undersøgelsen.  

Forskerne fra Singapore målte skærmtiden blandt 437 spædbørn, da de var henholdsvis 12 og 18 måneder. I gennemsnit brugte børnene to timer om dagen foran en skærm. Da de havde nået alderen 9 år, undersøgte forskerholdet børnenes kognitive evner. 

Konklusionen var, at skærmforbruget havde givet dem udfordringer i forhold til blandt andet hukommelse og koncentration. 

Albert Gjedde, som er professor emeritus i neurobiologi på Københavns Universitet, har læst studiet og mener, at det bidrager med vigtig viden. Men det giver ikke et endeligt svar på, om der så også er en entydig sammenhæng mellem stort skærmforbrug i de allertidligste år af livet og barnets eventuelle kognitive udfordringer senere i livet.

"Børnene kan af den ene eller anden årsag være afvigende uagtet skærmforbruget. Og så kan der være andre forklaringer på, hvorfor børnene er kognitivt udfordret," siger han og fortæller, at genetiske forhold kan spille en rolle.

Andreas Lieberoth, som er lektor på Danmarks institut for pædagogik og uddannelse på Aarhus Universitet, påpeger også overfor Kristeligt Dagblad, at det i flere tilfælde ikke nødvendigvis er skærmene, der påvirker børnenes udvikling, men at det også kan afhænge af for eksempel sociale forhold.

4. Konsekvenser for den følelsesmæssige udvikling

Ifølge Ida Egmose Pedersen fra Københavns Universitet er der flere internationale studier, som peger på, at jo tidligere i livet børn har et stort skærmforbrug, jo større konsekvenser vil det få for deres sociale og følelsesmæssige udvikling. 

Hun fortæller, at det skyldes, at mange grundlæggende mentale evner etableres i den allerførste del af livet.

"Evnen til at regulere følelser bliver etableret i de tidlige år af livet, og den evne kan blive udsat eller svækket, hvis skærmene fylder for meget," siger hun.

I et canadisk studie fra 2019 fulgte forskere en gruppe af børn på 2441 styks, som havde et "højt niveau" af skærmforbrug. De målte børnenes kognitive evner på en række parametre, da de var henholdsvis 24, 36 og 60 måneder. Da børnene var 36 og 60 måneder viste det sig, at de præsterede dårligere på parametre som for eksempel sociale evner i sammenligning med kontrolgruppen.

Ifølge Ida Egmose Pedersen er børn med et højt skærmforbrug i øget risiko for at udvikle en udadreagerende adfærd – og omvendt kan andre vende sig indad. Begge dele er tegn på "uhensigtsmæssig følelsesregulering". 

Når man kigger på tværs af studier, er der dog tale om en lille effekt, det vil sige, at der også er mange andre forhold end skærmtid, der er med til at bestemme børns evne til at regulere deres følelser. Det viser et metaanalyse fra 2022. 

"Det er også vigtigt at være opmærksom på, at det ikke nødvendigvis er så entydigt, at mere tid foran skærmen fører til dårligere følelsesregulering. Forskning peger nemlig også på, at de børn, der tidligt har vanskeligheder med selvregulering, er i risiko for at have mere skærmtid senere," siger Ida Egmose Pedersen.

5. Skærmtid er ikke nødvendigvis negativt

Skærmforbrug behøver ikke føre dårligdom med sig.

I et omfattende studie, hvor forskere fra Oxford, Cambridge og Cardiff Universitet har undersøgt skærmforbruget blandt 35.000 amerikanske børn, viser det sig, at et moderat skærmforbrug kan have positive konsekvenser.

Mere specifikt skriver forskerne, at børn, som bruger en til to timer om dagen foran tv’et, smartphones, computere eller lignende, generelt set havde et højere niveau af socialt og følelsesmæssigt velvære end kontrolgruppen.

Forskerne understreger, at en mulig fejlkilde kan være, at det er børnenes forældre eller værger, der har indrapporteret deres skærmtid. 

Et andet studie fra USA fra 2010 peger på, at skærmforbrug for nogle kan være forbundet med læring afhængigt af deres alder, skærmenes indhold og den kontekst, de bliver brugt i. Altså for eksempel om børnene sidder sammen med deres forældre og taler om indholdet.

Til sidst er det vigtigt at understrege, at det ikke nødvendigvis skærmene, men den læring og de erfaringer, som børnene ikke får, når de sidder foran skærmene, der er skyld i den svækkede udvikling, forklarer Ida Egmose Pedersen.

 “Barnet skal opleve svære følelser og sine forældres hjælp til at regulere dem mange gange, før barnet selv lærer at regulere sine følelser. Og barnet får færre erfaringer med at få hjælp til at regulere utålmodighed eller frustration, hvis skærmene bliver en distraktion eller trøst,” siger hun.