Får offentligheden nogensinde indsigt i FE-sagen?

Måske bliver de dobbeltlukkede døre aldrig åbnet, når sagen mod FE-chef Lars Findsen skal føres. Det er svært at forene retssikkerhed med rigets sikkerhed, siger juraprofessor og tidligere analytiker fra efterretningstjenesten

Når retssagen mod den fængslede chef for Forsvarets Efterretningstjeneste Lars Findsen (billedet) går i gang, er det slet ikke sikkert, at offentligheden får indsigt i, hvad anklagen går ud på,
Når retssagen mod den fængslede chef for Forsvarets Efterretningstjeneste Lars Findsen (billedet) går i gang, er det slet ikke sikkert, at offentligheden får indsigt i, hvad anklagen går ud på,. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.

Når retssagen mod den fængslede chef for Forsvarets Efterretningstjeneste Lars Findsen går i gang, er det slet ikke sikkert, at offentligheden får indsigt i, hvad anklagen går ud på,

Sagen foregår lige nu bag dobbeltlukkede døre. Det betyder, at offentligheden kun ved, at FE-chefen Lars Findsen er fængslet, og tre andre medarbejdere er sigtede for at have lækket højt klassificerede oplysninger.

Der kan være gode grunde til, at retssagen foregår i hemmelighed, vurderer Jacob Kaarsbo, tidligere chefanalytiker og kvalitetschef i FE:

"Under retssagen vil man formentlig være tvunget til at udlevere nogle detaljer, som kan være skadelige for Danmarks forhold til andre lande. Derfor kan der være gode sikkerhedsgrunde til at føre sagen bag lukkede døre."

Sten Schaumburg-Müller, professor ved juridisk institut, SDU, vurderer, at det ikke er sikkert, at offentligheden får indsigt i andet end selve dommen.

"Efter retsplejelovens paragraf 29 stk. 1, nr. 2 kan et retsmøde holdes bag lukkede døre, når statens forhold til fremmede magter kræver det. Det kan man godt forestille sig bliver brugt i denne sag," siger han.

I lignende sager har Højesteret bestemt, at dørene skulle lukkes under enten hele retssagen eller dele af retssagen, fortæller Sten Schaumburg-Müller.

Det er dog muligt, at der kommer mere frem, når retssagen skal føres. Der er nemlig videre bestemmelser for at føre sager bag dobbeltlukkede døre, mens anklagemyndigheden efterforsker sagen. Når efterforskningen er færdig, og retssagen skal gå i gang, kan det betyde, at domstolene vurderer, at dørene skal åbnes.

"Vi må sætte vores lid til, at domstolene træffer den rigtige afgørelse, om hvor meget der skal frem, når skyldsspørgsmålet skal afgøres," siger Sten Schaumburg-Müller.

Svært at forene retssikkerhed og rigets bedste interesse

Findsens forsvarsadvokat, Lars Kjeldsen, har tidligere på ugen udtrykt, at han ikke forstår, hvorfor der skal være så meget hemmelighedskræmmeri om sagen. Mange af oplysningerne har allerede været fremme i aviserne, og derfor må hensynet til rigets sikkerhed være væk.

"Normalt argumenterer man for, at der skal være offentlighed i retsplejen. Derfor er det problematisk, hvis en sag fortsat holdes bag lukkede døre," siger Sten Schaumburg-Müller, der understreger, at domstolene nøje skal vurdere, om det er nødvendigt at lukke hele sagen

Når sagen foregår bag dobbeltlukkede døre, får offentligheden ikke mulighed for at tage stilling til sagen, der har sat topchefen for en af de tungeste myndigheder i fængslet. Det udstiller dilemmaet i sager, som omhandler rigets sikkerhed, fortæller Jacob Kaarsbo:

"Det umådeligt ærgerlige i sådan en sag er, at det kan være svært at forene retssikkerhed og rigets bedste interesse."

Detaljer allerede fremme

Findsens forsvarsadvokats centrale argument for at åbne dørene, er, at sagens detaljer allerede har været fremme i offentligheden.

I følge DR's oplysninger er efterforskningen sat i gang af en historie i Berlingske, der afslørede, at samtlige forsvarsministre siden Poul Nyrup Rasmussens regeringstid i 1990’erne kendte til, at NSA havde haft adgang til at tappe data fra informationskabler i Danmark. Historien var baseret på anonyme kilder.

"Der er ikke mange personer, som har haft adgang til de her informationer. Derfor er det selvfølgelig en markant kilde, som har talt om det," siger Jacob Kaarsbo.

Formålet med at fortælle pressen om omstændighederne for NSA's samarbejde med FE, kan have været, at rense efterretningstjenesterne for kritik, mener Kaarsbo:

"Da historien kom frem, var det ikke nyt, at NSA lavede spionage gennem kabelovervågning. Derfor kan det godt have været en kilde, som har haft en interesse i at fortælle, at samarbejdet med NSA var godkendt politisk af alle regeringer siden Nyrup. Derfor kunne det virke groft, når Tilsynet med Efterretningstjenesterne, TET, havde lagt hele kritikken over på FE’s ledelse."

Historisk set er ansvaret politisk

Historisk set ligger ansvaret i sagerne om efterretningstjenesternes metoder hos regeringerne, vurderer Rasmus Mariager, professor i historie ved Københavns Universitet. Selvom det er efterretningstjenesterne, som udfører arbejdet, opererer de typisk efter regeringers ønsker.

"Der er selvfølgelig eksempler på, at efterretningstjenesterne går til grænsen af deres mandat, og måske også nogle gange overskrider det. Men overordnet set gør efterretningstjenesterne, hvad regeringerne vil have, at de skal gøre. Derfor tror jeg, at man blandt andet skal kigge på det politiske, hvis man vil forstå, hvorfor tingene er endt, hvor de er endt," siger Rasmus Mariager.

Historikeren sad med i PET-kommissionen, som undersøgte arbejdet i Politiets Efterretningstjeneste under den kolde krig. Dengang handlede efterretningstjenestens arbejde blandt andet om overvågning og registrering af systemkritiske politiske aktivister. Arbejdet skabte dog også offentlig furore, for typisk indebar det overvågning af medlemmer af lovlige politiske partier, som kunne anskues som en trussel mod staten

"Man sagde en ting overfor offentligheden, men man lavede en hemmelig fortolkning, som blev den afgørende ramme for PET's arbejde under Den Kolde Krig. Det var politikerne, som fandt på det. Ikke PET".