Facebook-blokering af Rasmus Paludan vækker undren

Den yderligtgående islamkritiker og partileder Rasmus Paludans Facebook-profil er sat i karantæne i 30 dage. Men professor og tænketank undrer sig nu, hvorfor antidemokratiske grupper får lov at blive på Facebook, når Rasmus Paludan ikke gør. Der er en mistænkelig ubalance

Facebook-blokering af Rasmus Paludan vækker undren
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

Den næste måned kan den yderligtgående islamkritiker og partileder for Stram Kurs, Rasmus Paludan, ikke lave opslag eller skrive med potentielle vælgere på Facebook. Mediet har nemlig valgt at give ham karantæne i 30 dage med henvisning til et billede på hans profil, som omhandlede kriminalitet begået af muslimske migranter, som angiveligt strider mod mediets retningslinjer.

Hos partilederen selv møder det undren. For det første genkender Rasmus Paludan ikke det billede, Facebook henviser til. Og hvorfor får erklærerede antidemokratiske grupper som eksempelvis den islamistiske organisation Hizb ut-Tahrir lov til at udbrede deres synspunkter, mens hans egen profil bliver sat i karantæne, lyder hans spørgsmål:

”Men jeg undrer mig så ikke så meget længere, for Facebook har en mere eller mindre erklæret politik om, at alt, hvad der kommer fra muslimer og islamister, er okay. Men kritiserer man islam, bliver man lukket ned og sat i karantæne,” siger Rasmus Paludan.

Rasmus Paludans parti Stram Kurs har netop opnået vælgererklæringer nok til at blive opstillingsberettiget til det kommende folketingsvalg, men mangler dog stadig den formelle godkendelse af myndighederne. Han mener selv, at karantænen bliver en væsentlig hæmsko, når det handler om at tiltrække vælgere.

”Og det er jo ikke meningen, at Facebook, en international amerikansk-ejet virksomhed, skal blande sig i den danske valgkamp,” siger han.

Jacob Mchangama, jurist og direktør i tænketanken Justitia, fortæller, at Facebook de seneste dage har slået hårdt ned på særligt højreorienterede grupper. Men det virker som om der mangler konsistens, og der er nogle klare uoverensstemmelser, mener han.

”Og Facebook har løbende indsnævret grænserne for ytringsfrihed i forhold til kontroversielle udtalelser,” siger Jacob Mchangama og påpeger, at noget tyder på, at prioriteringen af, hvilke sider mediet lukker, er kommet i ubalance:

”Det kræver jo, at man har ordentlig data på det for at sige det, men det virker sådan her på det seneste,” siger Jacob Mchangama.

Særligt kontroversiel er karantænen, fordi den kommer lige op til et folketingsvalg, hvor Stram Kurs formentlig er at finde på stemmesedlen. Det er juridisk set ikke i strid med ytringsfriheden, siger Jacob Mchangama, men det kan ”meget nemt tolkes som en indblanding i den danske valgkamp”.

”Spørgsmålet er så, om det her i virkeligheden giver Rasmus Paludan en bedre platform, fordi han med denne sag kan dyrke et narrativ om, at eliten prøver at holde ham nede. Men det virker timingmæssigt besynderligt,” siger Jacob Mchangama.

Også Thomas Ploug, professor i it-etik på Aalborg Universitet, kalder sagen problematisk. Han påpeger dog, at det er vigtigt at få nuancerne med i diskussionen og påpeger, at Rasmus Paludan har rigelig mulighed for at komme til orde på andre platforme end Facebook. Men, siger han, det er klart, at Facebook må være konsekvent i, hvem de lukker ned for.

”For så vidt man skønner, at der er tale om antidemokratiske budskaber, er det klart, at Facebook må være konsekvent. Det er et problem, hvis de ikke er det,” siger Thomas Ploug, som dog også påpeger, at der er en helt anden trafik på Rasmus Paludans Facebook-side end hos eksempelvis Hizb ut-Tahrirs:

”Hvorvidt man opdager sådan noget, kan hænge sammen med, hvor meget fokus der er på det. En del af Facebooks praktiske mulighed for at skride ind er, at nogle gør opmærksomme på det. Og i den udstrækning folk ikke gør opmærksom på, hvis der eksempelvis er antidemokratiske budskaber på Hizb ut-Tahrirs side, kan det være svært at opdage. Det er klart, at der i udgangspunktet er et problem, hvis man ikke er konsistent, men der er altså også praktiske vanskeligheder,” siger Thomas Ploug.

I forhold til det kommende folketingsvalg er sagen prekær, mener også Thomas Ploug.

”Det er gået fra nogle demonstrationer med mere eller mindre politisk indhold til, at han er opstillet til det danske folketing, og det gør en forskel i, hvordan man må se på det. I det lys bliver det mere problematisk, at man begynder at sortere fra eller lukke hans profil,” siger Thomas Ploug og uddyber:

”Men det kan jo være fordi der har været en problematisk aktivitet, ligesom politiet har været nødt til at aflyse nogle af hans demonstrationer. I modsætning til at demonstrere, er der dog her kun tale om ytringer, kan man indvende,” siger Thomas Ploug.

Hos Facebook bekræfter mediets nordiske kommunikationschef Peter Münster den midlertidige blokering og skriver i en mail til Kristeligt Dagblad, at reglerne ”er ens for alle”.

”Vores regler gælder for alle på Facebook. Det er ens for alle brugere, at gentagne overtrædelser kan medføre blokering. En blokerings længde afhænger blandt andet af overtrædelsens karakter og antallet af tidligere overtrædelser. Vi bekræfter, at Rasmus Paludan i noget tid har været midlertidigt blokeret på Facebook. Vi kan også bekræfte, at blokeringen er korrekt, men kan ikke dele yderligere oplysninger.

Der skal være plads til åben og robust diskussion af selv de vanskeligste politiske emner på Facebook – uden partipolitisk slagside – men vi har et ansvar for, at platformen ikke svømmer over af angreb, hate speech og andet indhold, der skaber utryghed for fællesskabet,” skriver Peter Münster.