Prøv avisen

Facebook lokker elever væk fra fordybelse

Facebook eller matematik? Facebook gør unge dårligere til at fordybe sig, og det er nemt for dem at slippe væk undervisningen, hvis de keder sig, og vanskeligt for læreren at opdage. Men andre digitale hjælpemidler gør undervisningen bedre, eksempelvis programmer specielt designede til matematikundervisningen. Foto: Sigrid Nygaard

Ifølge ny undersøgelse kan computere og andre digitale hjælpemidler hjælpe gymnasieelever med at lære, men samtidig rummer det en problematisk fristelse til at zappe fra undervisningen til Facebook

Der er egentlig ikke noget, man kan gøre. Der vil altid være nogen, som bruger nettet, og selvom det irriterer dig, så må man lære at leve med, at nogle mennesker bare er ligeglade med skolen.

Citatet indgår i en ny rapport, som et hold forskere fra Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier på Aarhus Universitet under ledelse af professor Helle Mathiasen netop har offentliggjort.

Rapporten beskriver undervisningsformer, herunder brug af it i gymnasiet, og spørgsmålet til svaret ovenfor var: Hvad er dit bedste råd til at undgå, at forstyrrelser fra it-baseret tidsfordriv som Facebook, spil, video og så videre bliver et problem i undervisningssammenhænge?

Rapporten viser, at mellem halvdelen og to tredjedele af gymnasielærerne i undersøgelsen vurderer, at eleverne ofte eller nærmest hele tiden lader sig forstyrre. Facebook og andre sociale medier er hovedkilden til forstyrrelse. Lærerne mener, at den ikke-undervisningsrelevante it-brug i timerne skader undervisningen. En stor del af eleverne forsvarer sig med, at de kun er koblet af undervisningen et øjeblik, så er de på igen.

LÆS OGSÅ: Ældres profiler på nettet forbliver åbne efter døden

Diskussionen om it i gymnasiet er ikke et enten-eller. Der er masser af situationer, hvor it-værktøjer understøtter læringen, for eksempel i forhold til fagligt svage eller ordblinde elever. Men i den undervisningssituation, hvor læreren gennemgår et fælles stof på tavlen, er det langtfra sikkert, at det er befordrende, at eleverne har deres bærbare computere tændt samtidig, siger Helle Mathiasen og tilføjer:

Mange elever giver udtryk for, at de kan multitaske. De tager lige to minutters frikvarter fra undervisningen, hvor de går på Facebook. De ved godt, de ikke kan koncentrere sig om to ting samtidig, men tænker, de lige kan skifte fra det ene til det andet.

At it udgør en udfordring for elevernes fordybelse er én ting; en anden udfordring for gymnasielærerne er elevernes tanker om, hvorfor de overhovedet går i gymnasiet. Som citatet i indledningen lægger op til, er der en opfattelse af, at nogle bare ikke gider.

Dertil kommer, at hele 40 procent af eleverne giver udtryk for, at de ikke laver alle deres lektier, og mange af eleverne, som ikke laver lektier, regner ellers sig selv til de fagligt stærkeste. Der ser altså ud til at være en opfattelse af, at hverken lektier eller fuld koncentration i timerne er nødvendigt.

Når vi beder om et råd til at undgå forstyrrelser uden at præcisere, om det er et råd til lærere eller elever, kræver halvdelen af eleverne mere lærerautoritet, mens den anden halvdel siger, at de selv må tage sig sammen. Eleverne er altså delt på, om det er disciplin eller selvdisciplin, der skal til. Meget tyder på, at selvom man har talt om undervisningsdifferentiering længe, er der brug for at gå længere ad den vej. Der er brug for at udfordre de fagligt stærke mere og samtidig at understøtte de svage mere, og det kan it medvirke til, siger Helle Mathiasen.

Gitte Stald er lektor ved IT Universitetet i København og har blandt andet forsket i gymnasieelevers brug af digitale medier. Hun mener, at der er brug for at forske dybere i, i hvor høj grad den moderne it-brug udfordrer evnen til at fordybe sig, og i hvor høj grad den skærper evnen til hurtigt at kunne skifte fokus.

Jeg har interviewet gymnasieelever, som har prøvet at slukke for alle it-hjælpemidler og koncentrere sig om lektierne. De blev først stressede, fordi de var bange for at gå glip af en hel masse imens. Samtidig opdagede de dog, at de fik skrevet deres stil langt hurtigere. At slukke for alle andre signaler opleves som grænseoverskridende, men effektivt, konkluderer Gitte Stald.

Hun tilføjer, at det er nemt for voksengenerationen at pege fingre ad gymnasieeleverne for ikke at kunne fordybe sig og for ustandseligt at zappe rundt på Facebook. Men det er mere en tendens i tiden end et generationsfænomen at skulle være til stede på alle de digitale platforme hele tiden:

Hvis man ser på os voksne, for eksempel til møder, er det påfaldende, at vi hele tiden skal have en skærm tændt. Hvis man som forælder vil lære sit barn at fordybe sig mere, må man selv vise best practice og slukke sin egen skærm i visse situationer. Det handler om at lære at være i kontrol.