Prøv avisen

Facebook og Google har taget magten over danske medier

Siden årtusindskiftet har de store amerikanske datavirksomheder ikke alene erobret hovedparten af annoncemarkedet og dermed pengene i branchen. De har også fået så stor magt over, hvilke informationer der når ud til hvem. Foto: SØREN SIELEMANN/ritzau

Ny rapport viser, at 10 store amerikanske datavirksomheder på få år er kommet til at kontrollere medierne i et omfang, der udfordrer demokrati og mangfoldighed

Danske medier er ikke bare i krise, de er direkte truet på deres eksistens af store, globale datavirksomheder som Facebook og Google. Siden årtusindskiftet har de store amerikanske datavirksomheder ikke alene erobret hovedparten af annoncemarkedet og dermed pengene i branchen. De har også fået så stor magt over, hvilke informationer der når ud til hvem, at værdier som mangfoldighed, troværdighed og fremme af demokrati er truet.

Så alvorlig er den diagnose af det danske medielandskab, som stilles i den nye rapport ”Globaliseringen af den danske mediebranche”, som blev offentliggjort i forbindelse med en konference om emnet arrangeret af Kulturministeriet.

Bag rapporten står Ugebrevet Mandag Morgen i samarbejde med forskere fra CBS Handelshøjskolen og Aalborg Universitet.

”Hvis man ser på, hvor den almindelige danske befolkning begynder sit daglige nyhedsforbrug, er det ikke en avis, ikke en radio- eller tv-kanal, ikke en nyhedshjemmeside eller oversigtssiden 110 på tekst-tv. Det er Facebook. Her begynder det hele. Facebook laver ikke nyhederne selv, men virksomheden har fat i den lange ende, for via nogle processer, nyhedsforbrugerne ikke er klar over, sørger Facebook for, at bestemte nyheder når fra nyhedsmedier og frem til borgerne,” for- klarer Lars Holmgaard Christensen, medieforsker, lektor ved Aalborg Universitet og medforfatter til rapporten.

Rapporten påpeger, at 92 procent af nyhedsmediernes historie bliver distribueret via Facebook. Dermed er det sociale medie – uden selv at råde over journalister – blevet den førende distributionskanal for journalistik, men uden nødvendigvis at være drevet af interesser for at fremme demokrati, mangfoldighed eller indsigt.

”Der er sket et magtskifte, som har ført til, at samtlige medievirksomheder i Norden må betragtes som svage. Man må spørge Facebook og Google, hvad de egentlig vil distribuere, når de har suget det sidste blod ud af den sidste uafhængige og troværdige medievirksomhed,” erklærer Anette Novak, direktør for den svenske medievirksomhed Interactive Institute og tidligere leder af den svenske mediemagtudredning.

Hun mener, at de nordiske landes regeringer er nødt til at gå sammen om et fælles forsvar for demokrati og ytringsfrihed i den nye globale og datastyrede medieøkonomi.

Kulturminister Mette Bock (LA) er enig i, at der ikke er meget, et enkelt lands regering kan gøre.

”Den mediekrise, vi har, er ikke en indholdskrise, men en distributionskrise. Der bliver produceret masser af dansk kvalitetsindhold, men udfordringen er at få det ud til borgene i en tid, hvor medierne ikke længere kan forvente, at borgerne kommer til dem. Det er en stor udfordring, og selv hvis vi afsatte en tredjedel af hele det offentlige budget til at støtte de danske medier, ville det ikke løse krisen,” siger kulturministeren.

Hun slår fast, at der er bred politisk enighed om, at det er vigtigt at understøtte danske medier, men hun vil ikke dermed love, at der ved de kommende medieforhandlinger afsættes flere midler hertil.

”Men jeg mener, vi bør overveje, om vi skal ændre mediestøtten, så midlerne i højere grad understøtter digital omstilling hos medievirksomheder, der producerer dansk kvalitetsindhold,” siger hun.

Andre læser lige nu