Faderen til forsvarsforbeholdet er klar til at lægge det i graven

Sikkerhedspolitik skal fylde meget mere i EU, og derfor er det positivt, at et bredt flertal i Folketinget er klar til at sætte forsvarsforbeholdet til folkeafstemning. Det mener forbeholdets opfinder og forhenværende SF-formand Holger K. Nielsen.

Holger K. Nielsen nærer ingen varme følelser for det forsvarsforbehold, han selv var med til at bære igennem i 1993.
Holger K. Nielsen nærer ingen varme følelser for det forsvarsforbehold, han selv var med til at bære igennem i 1993. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.

Det vil være en god nyhed for Danmark og det europæiske samarbejde, hvis politikerne på Christiansborg når frem til en aftale om at sætte det danske EU-forsvarsforbehold til folkeafstemning.

Sådan lyder det fra manden, der selv spillede en absolut hovedrolle, da EU-forbeholdene blev forhandlet på plads i forbindelse med det nationale kompromis i 1993.

“Vi skal skaffe større selvstændighed i forhold til USA, og derfor skal sikkerhedspolitik spille en endnu større rolle i EU. Og der er man også nødt til at have en forsvarsdimension, hvor Danmark er med," siger Holger K. Nielsen.

Den tidligere SF-formand og udenrigsminister afviser, at han skulle have følt et stik af vemod, da han fredag morgen kunne læse i Weekendavisen, at et bredt flertal i Folketinget - inklusive hans efterfølger Pia Olsen Dyhr - i al hemmelighed forsøger at nå til enighed om en aftale, der kan betyde, at danskerne skal til folkeafstemning om forsvarsforbeholdet.

Snarere tværtimod.

“Jeg har ment i mange år, at det burde afskaffes. Så det er der ikke noget nyt i,” siger Holger K. Nielsen.

Fejt at lade være

At EU-forbeholdene har været definerende for Holger K. Nielsens politiske karriere, fik han for alvor skåret ud i pap, da han holdt 1. maj-tale i Fælledparken i 1993.

Egentligt havde den daværende SF-formand ikke tænkt sig at bruge sin taletid på den kommende folkeafstemning om de fire danske EU-forbehold, som han havde forhandlet sig frem til i tiden efter nej'et i 1992.

Men han følte alligevel, at det var fejt at lade være.

I hans erindringsbog “Det var det værd”, kan man læse, hvordan det fløj om ørene på ham med æbler, sten og og æg, da talen faldt på hans støtte til EU-forbeholdene.

Præcis et år tidligere var han ellers blevet modtaget som en politisk superstjerne, fordi han stod allerforrest i kampen mod Europas forenede stater og Maastricht-traktaten, som danskerne sagde pænt nej tak til ved en folkeafstemning i juni 1992.

Ny, deprimerende virkelighed

Selvom rykket i EU-politikken kostede på den personlige popularitetskonto, slår han fast, at det “var en god aftale, der blev lavet dengang.” Den brød nemlig med det europapolitiske dødvande, der var blevet skabt efter nej'et i 1992.

“Forbeholdene skabte større tryghed omkring europapolitikken i befolkningen. Man kan se i målinger, at vi er blevet mere positive over for EU, og det har meget at gøre med undtagelserne. Men jeg har hele tiden sagt, at vi måtte diskutere det igen, hvis situationen ændrede sig fundamentalt."

Blandt de borgerlige partier har der længe hersket et ønske om at droppe forsvarsforbeholdet. Hos statsminister Mette Frederiksen (S) har linjen omvendt været, at det ikke var nødvendigt at kigge på forbeholdet, fordi det ikke satte begrænsninger i virkelighedens verden. I SF har man i en årrække erklæret sig klar til at drøfte den danske undtagelse.

Nu ser det ud til, at Ruslands invasion i Ukraine har skabt det rette politiske momentum.

I Statsministeriet, hvor forhandlingerne kører, er der efter sigende fremskredne drøftelser om planer, der sikrer, at Danmark i fremtiden lever op til den fælles Nato-målsætning om at bruge to procent af bruttonationalproduktet på Forsvaret.

Den tidligere udenrigsminister mener ikke, det er kontroversielt, at hans partifæller medvirker i et seriøst serviceeftersyn af den danske forsvarspolitik, situationen i Ukraine in mente.

“Krigen i Ukraine er virkelig kommet bag på mig. Jeg tror, det kom bag på de fleste som en deprimerende ny virkelighed, som vi selvfølgelig bliver nødt til at forholde os til."

Bliver ikke nemt

Er det socialistisk politik at ønske et større og mere aktivt dansk forsvar?

“Det har ikke noget med sagen at gøre, om man er socialist eller ej. Det handler om sikkerhedspolitik. Hvis man mener, man har noget at forsvare, så skal man også forsvare det. Det er mange år siden, vi lagde pacifismen fra os.”

Han opfordrer dog til, at regeringen og Folketinget foretager nogle “virkelig grundige analyser, inden man træffer nogle meget vidtgående beslutninger.”

“Det kunne være en rigtig god idé med en ny kommission, der kan gennemtrawle hele forsvarets struktur og indretning,” foreslår han.

Du har selv en vis erfaring med EU-folkeafstemninger. Tror du, at danskerne er klar til at droppe forsvarsforbeholdet?

“Det har jeg ingen anelse om. Men jeg tror bestemt ikke, at det bliver nemt."