Prøv avisen

Faderhus-datter håber på handling

Ruth Evensens datter Sophia håber, at hendes forældre bliver stillet til at ansvar for deres handlinger i Faderhuset efter nye afsløringer i tv.

Sophia Evensen håber, at myndighederne tager alvorlig fat i hendes mor, Ruth Evensen, og forholdene i den religiøse sekt Faderhuset.

Datteren skrev sidste år en bog, hvor hun beskrev Faderhuset som en farlig sekt. Hun beskrev forhold, hvor børn fik fysisk smæk og blev pint psykisk.

Søndag aften viste DR et nyhedsindslag i 21 Søndag, hvor børn fra to religiøse samfund, heriblandt Faderhuset, fortalte om torturlignende overgreb. Børn fortalte om torturlignende oplevelser på en lejr med Faderhuset, hvor de blev spærret inde og udsat for voldelige afstraffelser. En pige fortalte, hvordan hun sammen med andre børn skulle overvære en afstraffelse af et barn.

- Denne gang håber jeg, myndighederne vil tage de nødvendige handlinger, der skal til, for at stille dem til ansvar. Det er igen en sørgelig påmindelse om de overgreb på børn og unge, der fandt sted på Faderhusets træningslejr, under Ruth og Knut Evensens lederskab, siger Sophia Evensen.