Prøv avisen

Fælles kostråd giver ikke længere mening

De almene kostråd er gode som overordnede pejlemærker, men de er begrænsede af at tale til gennemsnittet. De siger ikke ret meget om, hvad der er den bedste mad at spise for den enkelte. Det er noget, vi hver især må prøve os frem for at finde ud af,” siger Oluf Borbye Pedersen, professor i molekylær metabolisme og metabolisk genetik.

Det er sundt for de fleste at spise mere grønt, men tiden er løbet fra mange af de andre generelle kostråd, mener flere fagfolk. Ny forskning viser nemlig, at vi ikke reagerer ens på den samme mad

Vi er efterhånden klar over, hvad der er godt for os: Spis grønt, spis fisk, spar på saltet og pas på det mættede fedt.

Sådan lyder nogle af de kostråd, Fødevarestyrelsen gennem mange år har forsøgt at lære danskerne, men er det virkelig de rigtige råd? Giver det overhovedet mening med de samme kostråd til alle?

De spørgsmål bliver jævnligt diskuteret, men det er på høje tid med et egentlig opgør.

Det mener professor Arne Astrup, leder af Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet samt markant kostdebattør gennem mange år.

”Tiden er løbet fra de generelle kostråd til hele befolkningen, for det bliver mere og mere tydeligt, at eksempelvis de overvægtige, de ældre og alle de helt gennemsnitlige har brug for at spise noget forskelligt for at holde sig sunde. Derfor bør der laves nye og mere differentierede kostråd,” siger han.

Den holdning deler Oluf Borbye Pedersen, professor i molekylær metabolisme og metabolisk genetik, også på Københavns Universitet. Ny forskning viser nemlig, at vi reagerer vidt forskelligt på de samme fødevarer.

Et israelsk forskningsprojekt har eksempelvis netop vist, at tomater, sushi, havregryn og andre fødevarer, som vi normalt betragter som sunde, faktisk hævede blodsukkeret markant hos nogle, men slet ikke hos andre.

Og omvendt: sukkerholdige produkter påvirkede nogle forsøgspersoner negativt, mens andre slet ikke blev berørt.

Også professorens egen aktuelle forskning i, hvor meget kosten påvirker vores individuelle tarmbakteriers sammensætning, og hvor meget denne sammensætning faktisk betyder for vores helbred, peger på, at der kan være stor forskel på, hvad sund mad er for os.

”Vi har et unikt biologisk fingeraftryk, der er med til at afgøre, hvordan maden påvirker os. De almene kostråd er gode som overordnede pejlemærker, men de er begrænsede af at tale til gennemsnittet. De siger ikke ret meget om, hvad der er den bedste mad at spise for den enkelte. Det er noget, vi hver især må prøve os frem for at finde ud af,” siger han.

Udmeldingerne er særligt interessante i en tid, hvor vores opfattelser af, hvad der er sundt for os, bliver stadig mere individuelle, siger Lotte Holm, professor i sociologi ved Institut for Fødevarer- og ressourceøkonomi på Københavns Universitet. For det kunne tyde på, at når vi køber glutenfri varer uden at være glutenallergikere, undgår kød og insisterer på økologi, så er det ikke nødvendigvis bare modeluner, vi hopper på.

”Flere undersøgelser af vores opfattelse af egen sundhed har vist, at vi generelt tror på, at kroppen bedst ved, hvad der er sundt for den. Vores stadig mere individuelle madvaner peger i samme retning. Om det så samtidig betyder, at de generelle kostråd mister legitimitet, tror jeg, det er for tidligt at udtale sig om,” siger hun.

I Fødevarestyrelsen har man under alle omstændigheder ikke tænkt sig at ændre radikalt på kostrådene, siger Trine Grønlund, der var projektleder, da rådene senest blev revideret i 2013. For Fødevarestyrelsens opgave er netop at lave kostråd til den generelle befolkning.

”Hovedparten af den danske befolkning kan med fordel leve efter kostrådene. Børn under tre år, gravide, ældre og personer, der har en sygdom, som stiller andre krav til maden, kan have særlige behov, og de kan finde gode råd på vores hjemmeside. Sådan har det været i mange år, og selvom der hele tiden kommer flere nuancer til, vil indholdet i rådene forblive stort set de samme,” siger Trine Grønlund.