Fængsler skal have egen efterretningstjeneste

Bandemedlemmer har skabt et mere råt miljø i fængslerne. Derfor etableres en ny sikkerhedsorganisation med fokus på de farligste indsatte

Den nye flerårsaftale for de danske fængsler indebærer blandt andet, at de indsatte skal flyttes rundt. På billedet ses Storstrøm Fængsel, Danmarks næststørste fængsel, der ligger i Nørre Alslev på Falster.
Den nye flerårsaftale for de danske fængsler indebærer blandt andet, at de indsatte skal flyttes rundt. På billedet ses Storstrøm Fængsel, Danmarks næststørste fængsel, der ligger i Nørre Alslev på Falster. . Foto: Mads Claus Rasmussen/ Ritzau Scanpix.

Det danske fængselsvæsen er klar til at tage nye og utraditionelle metoder i brug for at komme forråelsen og overfaldene mod personalet til livs.

Ikke alene skal der bygges nyt, indsatte skal samtidig flyttes rundt, og så skal der oprettes en ny efterretnings- og sikkerhedsorganisation i fængslerne.

Det fortæller Thorkild Fogde, direktør i Kriminalforsorgen, som efter sommerferien skal præsentere et samlet oplæg til aftaleparterne bag den nye flerårsaftale for fængslerne. Hensigten er blandt andet at sikre ”en mere konsekvent indgriben over for ansatte med negativ adfærd”, fremgår det af aftalen, der blev vedtaget i december sidste år.

”Det er en styrket intern efterretnings- og sikkerhedsorganisation, som skal sikre, at vi bliver bedre til at risikovurdere de enkelte indsatte, så de få ikke ødelægger det for de mange. Vi skal sikre, at vi kan matche de enkelte indsatte til de forskellige sikkerhedsstandarder i fængslerne. Det kræver, at vi bedre end i dag kan vurdere de indsattes farlighed. Især dem fra bandemiljøet. Men det skal også sikre, at de indsatte, der opfører sig ordentligt, kan afsone under mindre restriktive forhold,” siger Thorkild Fogde og fortæller, at man blandt andet har søgt inspiration fra Sverige i forbindelse med det nybrud, som en ny efterretnings- og sikkerhedsorganisation repræsenterer i de danske fængsler.

Da det nye tiltag endnu ikke er præsenteret for partierne bag fængselsaftalen – VLAK-regeringen, Dansk Folkepartiet og Socialdemokratiet – kan Thorkild Fogde ikke gå yderligere i detaljer.

Hos Fængselsforbundet er formand Kim Østerbye umiddelbart positiv over for en sikkerheds- og efterretningsorganisation i fængslerne.

”Det er ikke, fordi vi ikke samler erfaringer om de indsatte i dag, men det er ikke konsistent og en smule tilfældigt, hvordan det sker. For os som personale vil det være en sikkerhed, at man har bedre styr på fangerne, sådan at man træffer de rigtige beslutninger. Sådan et tiltag giver mig et håb om, at man kan ramme mere rigtigt i forhold til det mere rå miljø, der er i fængslerne,” siger Kim Østerbye.

Den nye efterretnings- og sikkerhedsorganisation er endnu et udtryk for de seneste års paradigmeskifte i fængslerne. Det mener lektor Linda Kjær Minke, der forsker i det danske fængselsvæsen ved Syddansk Universitet.

”Det er en ny vej at gå med sådan en organisation i fængslerne. Det tyder på, at man er i gang med et opgør med den 1970’er-mentalitet i fængslerne, som justitsminister Søren Pape Poulsen (K) har kritiseret. Men i mine øjne ser det ud, som om man bryder med en kultur, hvor man inddrager de indsatte og anerkender dem i forhold til sikkerheden i fængslerne,” siger Linda Kjær Minke.

Direktør i Kriminalforsorgen Thorkild Fogde ”kan følge” Linda Kjær Minkes indvendinger.

”I den bedste af alle verdener var det ikke nødvendigt med en sikkerheds- og efterretningsorganisation. Men vi må ikke være naive, og vi skal reagere på det trusselsbillede og den udvikling, vi står over for, og for mig at se er dette en nødvendig reaktion på den udvikling, vi har set i de senere år. Vi kommer aldrig til at acceptere, at vores personale bliver slået ned af fangerne,” siger han.