Lidt på klem. Sådan kan man vist beskrive den dør, som den færøske socialminister Sólvit E. Nolsø forsigtigt har åbnet.
Færøerne har en af de mest restriktive abortlovgivninger i Europa, og loven er ikke blevet ændret siden 1956. Så måske er det ved at være på tide at diskutere den, siger Sólvit E. Nolsø til P1:
"Man kunne starte diskussionen om en ny færøsk lov, som bliver baseret på, hvad vi som folk og land har af meninger. Den gamle lov er dansk, og den er umoderne."
Ministeren refererer til, at da Danmark fik fri abort i 1973, beholdt Færøerne den oprindelige danske lov fra 1956. Ifølge den kan man kun få en abort, hvis graviditeten er et resultat af en voldtægt eller incest, hvis kvindens liv er i fare, hvis kvinden ikke kan tage vare på barnet eller hvis fosteret lider af alvorlige eller uhelbredelige sygdomme.
Anne Mette Greve Klemensen, som er sognepræst ved domkirken i Tórshavn og forkvinde for færøsk Etisk Råd, er overrasket over, at samtalen om abort ikke har fyldt mere internt på Færøerne. Især i disse måneder, hvor der har været stort fokus på emnet internationalt. Hun henviser blandt andet til den snarlige afgørelse i den amerikanske højesteret, hvor dommerne skal tage stilling til, hvorvidt afgørelsen “Roe mod Wade” fra 1973, der sikrer alle amerikanske kvinder adgang til abort frem til godt 20. uge, skal ændres - eller simpelthen sløjfes, så det bliver op til de enkelte delstater at sætte deres egne rammer for abort.
Færøsk Etisk Råd har ikke selv taget initiativ til samtalen om abort på Færøerne, for der har ikke været incitament til det, siger Anne Mette Greve Klemensen.
"Der er nogle debatter, som vi vælger ikke at tage på eget initiativ. Interessen skal komme fra andre indefra på Færøerne. Og det er den ikke kommet før nu," siger hun og fortæller, at Etisk Råd heller ikke har en officiel holdning til abortlovgivningen:
"Vi har valgt ikke at have en holdning i spørgsmålet om abortlovgivning. Vi vil udelukkende facilitere en værdig debat og få etiske nuancer frem uden stigmatisering og skyttegravskrige."
Hun fortsætter:
"Det er et meget ømtåleligt emne her på Færøerne, og det er før endt sådan, at bølgerne går meget højt med beskyldninger om barnemord og parter, der slet ikke når hinanden. Vi ser det som vores opgave at sørge for, at debatten ikke når derhen.”
Selvom abortspørgsmålet sjældent tages op internt, er der kommet fokus på det udefra et par gange de senere år. Blandt andet sidste år, hvor Færøerne fik kritik for, at abortloven ifølge FN ikke lever op til FN’s kvindekonvention, CEDAW, fra 1981.
Socialministeriet afviste kritikken i et skriftligt svar, hvor der blandt andet stod, at man ikke mente, at der var "et misforhold mellem Færøernes forpligtelse internationalt og den abortlovgivning, der gælder på Færøerne."
I 2018 kunne man i Kristeligt Dagblad læse, at cirka halvdelen af Færøernes befolkning mente, at loven burde opdateres. Men kun 29 procent ville i så fald gå ind for en lov, som tillod fri abort.
Tilbage til spørgsmålet om, hvorvidt "Nordens strammeste abortlov" mon snart kunne være på vej til at blive lempet, er Anne Mette Greve Klemensen ikke sikker:
"Det tror jeg ikke, der er stemning for. Men jeg er før blevet meget overrasket."