Færøerne ruster sig til hård debat om fri abort

Abortloven på Færøerne er fra 1956, men samfundet lægger an til debat, når retsområdet kommer på færøske hænder til sommer. Det er 100 procent sikkert, at vi vil se en lovændring, spår lagtingspolitiker og gynækolog

Formelt er person-, familie- og arveretten stadig på danske hænder, men Danmark blander sig ikke i den konkrete lovgivning. Derfor beholdt Færøerne den gamle danske lov, selvom Danmark fik fri abort inden for svangerskabets første 12 uger i 1973.
Formelt er person-, familie- og arveretten stadig på danske hænder, men Danmark blander sig ikke i den konkrete lovgivning. Derfor beholdt Færøerne den gamle danske lov, selvom Danmark fik fri abort inden for svangerskabets første 12 uger i 1973. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.

I år markerer Færøernes nationaldag Olai-dag den 29. juli også begyndelsen på en debat, der vil blive ”lang og hård” om færøske kvinders adgang til abort, siger Sjúrður Skaale, medlem af det danske folketing for det socialdemokratiske parti Javnaðarflokkurin.

Den dag overtager Færøerne det retsområde – person-, familie- og arveretten – som landets abortlovgivning hører under, og det bør blive oplæg til at debattere en lov, der stammer helt tilbage fra 1956, mener både han og politikere fra det færøske Lagting.

”Når vi overtager retsområdet, er abortloven både formelt og reelt færøsk ansvar, og så kan vi ikke længere være bekendt at have en dansk lov fra 1950’erne. Det er simpelthen pinligt, at vi ikke tidligere har turdet ajourføre den her lovgivning,” siger han, som mener, at ”kvinden skal have det sidste ord” i en ny lov, omend han ønsker at bevare et lavt antal aborter.

Katrin Kallsberg er gynækolog, medlem af Lagtinget for det republikanske regeringsparti Tjóðveldi og tidligere formand for det færøske ligestillingsnævn. De fleste partier har stillet medlemmerne frit i abortspørgsmålet, og også hun går ind for en mindre stram lov.

”Jeg mener, kvinden skal have større afgørelsesret i spørgsmålet og sandsynligvis det afgørende ord frem til uge 12, men at vi skal tilbyde lægeundersøgelse, vejledning om prævention og have mulighed for at henvise hende til anden relevant hjælp. For mig er det afgørende, at retsområdet nu kommer på færøske hænder, og så må vi lave de ændringer, der passer til vores samfund, når vi har haft en grundig, offentlig debat,” siger hun.

Færøerne har en hjemme-styreordning, der betyder, at Lagtinget har overtaget den lovgivende og administrative myndighed på en væsentlig del af de sagsområder, som berører borgernes dagligdag. Formelt er person-, familie- og arveretten stadig på danske hænder, men Danmark blander sig ikke i den konkrete lovgivning. Derfor beholdt Færøerne den gamle danske lov, selvom Danmark fik fri abort inden for svangerskabets første 12 uger i 1973.

Lige siden har abort været tabu både i befolkningen og politisk. Sidste år tog Sjúrður Skaale initiativ til en holdningsundersøgelse, der viste, at kun 29 procent af færinger gik ind for fri abort, mens 56 procent ønskede en lov, hvor abort kun er muligt i særlige tilfælde, især hvis kvindens liv og helbred er i fare og ved voldtægt og incest – kriterier, der ligner de årsager, som kan give adgang til abort under den gældende lov. Syv procent ønskede et forbud, og otte procent svarede ”ved ikke”.

Siden 1956 har kun kristendemokratiske partier aktivt forsøgt at ændre loven, og det har hver gang været for at stramme den, ligesom de har stillet forslag til, hvordan det lave antal aborter på Færøerne kan nedbringes yderligere.

For nylig har det kristendemokratiske oppositionsparti Miðflokkurin foreslået en taskforce, der skal rykke ud med hjælp til kvinder, som bliver uønsket gravide, for at forhindre abort.

Bill Justinussen er lagtingsmedlem for Miðflokkurin og tidligere sundhedsminister. Også han mener, at loven skal opdateres, men ikke løsnes.

”Loven er forældet, fordi den beskriver forhold, der var problematiske engang, men som ikke er det i dag, for eksempel at det kan være årsag til abort, hvis der er nærliggende fare for, at barnet lider af epilepsi, som kan behandles i dag. Min holdning er ikke primært forbud, men at tale fornuft med de mennesker, som kommer i en situation med uønsket graviditet,” siger han.

Partifællen Jenis av Rana er praktiserende læge og kendt som fortaler for en stram abortlov og -praksis. Han mener, at abort kun bør finde sted, hvis kvindens liv er i umiddelbar fare. Også han hilser debatten velkommen.

”Problemet er, at lagtingsfolk sidder i hver deres lejr og er enige om status quo. Og hver gang vi rejser spørgsmålet eller kommer med forslag, irriterer det de fleste, og debatten reduceres til at handle om, hvor frækt det er, at vi tager fat på emnet,” siger han.

Men nu skal det altså være. De tre regeringspartiers ungdomsorganisationer har erklæret sig for fri abort, og Katrin Kallsberg vurderer, at netop ungdommens udmeldinger varsler nye tider.

”Det er 100 procent sikkert, at vi vil se en ændring i abortloven. Ikke lige nu, tror jeg, men en del unge er begyndt at argumentere for kvindens ret til selvbestemmelse – dog stadig med respekt for fostret, og at abort ikke er noget, man bare lige gør.”