Nordisk Ministerråds lgbt-strategi møder færøsk kritik: ”Værdikolonialisme”

En ny fællesnordisk indsats på lgbt-området møder hård kritik fra Færøernes udenrigsminister, der ser det som et forsøg på at trække værdipolitik ned over hovedet på færingerne

Ministerrådets vedtagelse møder hård kritik fra Færøernes udenrigsminister, Jenis av Rana, der repræsenterer det kristenkonservative Midterpartiet.
Ministerrådets vedtagelse møder hård kritik fra Færøernes udenrigsminister, Jenis av Rana, der repræsenterer det kristenkonservative Midterpartiet. Foto: Soe Zeya Tun/Reuters/Ritzau Scanpix og Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

De nordiske lande har længe været progressive på lgbt-området, og det skal de angiveligt være i endnu højere grad.

I hvert fald vedtog Nordisk Ministerråd for ligestilling i torsdags en ny fælles nordisk lgbt-strategi, som blandt andet skal sikre, at lgbt-personer ”kan leve frit og åbent og har samme muligheder i livet som den øvrige befolkning”.

”Strategien betyder, at vi på tværs af de nordiske lande kommer til at arbejde endnu tættere sammen og inspirere hinanden med initiativer og lovgivning. Målet er at være med til at sikre, at alle borgere, herunder lgbti-personer, kan være sig selv og høre til,” siger ligestillingsminister Mogens Jensen (S).

Ministerrådets vedtagelse møder imidlertid hård kritik fra Færøernes udenrigsminister, Jenis av Rana, der repræsenterer det kristenkonservative Midterpartiet.

”Det er et forsøg på en form for værdikolonialisme. Vi vil meget gerne være fri for, at Nordisk Ministerråd vil diktere færøsk værdipolitik og forsøger at trække en sådan strategi ned over hovedet på os,” siger Jenis av Rana, der fortæller, at sagen vil blive taget op på det næste møde i landsstyret, Færøernes pendant til den danske regering.

Forløbet op til vedtagelsen af strategien var da også en lidt speget affære. På selve dagen for vedtagelsen sendte den færøske repræsentant i ministerrådet, socialminister Elsebeth Mercedis Gunnleygsdóttur, en meddelelse til ligestillingsminister Mogens Jensen.

Her fremgik det, at Færøerne ikke føler sig inddraget i beslutningen og udarbejdelsen af strategien, og at Færøerne efter Elsebeth Mercedis Gunnleygsdótturs opfattelse slet ikke deltager i lgbt-samarbejdet i Nordisk Ministerråd. Derfor endte flere formuleringer i strategidokumentet med at blive ændret fra, at det er ”De nordiske lande, Færøerne, Grønland og Åland”, som bestræber sig på strategien. Nu står der i stedet, at det er ”Nordisk Ministerråd”, der bestræber sig på den.

Det forløb bekræftes af både Elsebeth Mercedis Gunnleygsdóttur og Mogens Jensen. Men hvor den danske ligestillingsminister mener, at ”Fæerøerne har fået de samme informationer som de andre lande og har været inddraget hele vejen”, har Elsebeth Mercedis Gunnleygsdóttur en lidt anden udlægning af forløbet:

”Færøerne har ikke nogen minister eller anden myndighed, der varetager lgbti-området, og Færøerne deltager derfor ikke i lgbti-arbejdet i Nordisk Ministerråd. På den baggrund har jeg ikke deltaget i lgbti-spørgsmål, der er blevet behandlet i Nordisk Ministerråd,” skriver hun i en email til Kristeligt Dagblad.

Her forklarer Elsebeth Mercedis Gunnleygsdóttur også, at hun bad om at få den eksplicitte benævnelse af Færøerne slettet fra strategiteksten, fordi Færøerne ikke er en del af den nu vedtagne strategi.

Uenigheden om lgbt-strategien og dens formuleringer bunder ifølge Jenis av Rana i, at Færøerne i højere grad end de andre nordiske lande er præget af et kristent menneskesyn, som han finder uforeneligt med et liberalt syn på homoseksualitet.

”Den kristne tro betyder meget for mange mennesker heroppe. Og Bibelen har, uanset om man så kan lide det eller ej, altså en mening om homoseksualitet. Det kommer også til udtryk politisk,” siger Jenis av Rana.

På Færøerne fik homoseksuelle i 2016 ret til at blive borgerligt viet, og par, der er gift, kan også adoptere børn. Det er dog ikke muligt for homoseksuelle at blive viet i kirken.

Jenis av Rana påpeger, at der er flere fornuftige ting i Nordisk Ministerråds strategi, og at ingen på Færøerne ønsker, at homoseksuelle skal hverken forfølges eller have problemer med at leve i fred.

”Men vi vil gerne have lov til selv at ordne vores forhold. Hvis Nordisk Ministerråd vil bestemme vores lgbt-politik, hvad bliver så det næste? Man kunne frygte, at de også ønsker at diktere vores abortpolitik,” siger han.

Mogens Jensen afviser, at ministerrådet forsøger at ”værdikolonialisere” Færøerne og påpeger, at de forskellige lande og selvstyreområders suverænitet og politiske lovgivning går forud for beslutninger i ministerrådet.

”Vi forestiller os ikke, at vi hverken kan eller skal presse noget ned over hovedet på færingerne. Men det er sandt, at Færøerne i forhold til de andre lande skiller sig ud på lgbti- og abortspørgsmål,” siger han og fortsætter:

”Fra dansk side skal der dog ikke herske tvivl om, at vi kommer til at stå fast på vores holdning til de emner. Samtidig anerkender vi, at Færøerne ser anderledes på det, men det må vi så indgå i en demokratisk dialog om. Det er noget af det, Nordisk Ministerråd kan bruges til,” siger Mogens Jensen.

Nordisk Ministerråd for ligestilling har sammen med vedtagelsen af strategien afsat to millioner kroner årligt, som organisationer, virksomheder og myndigheder kan søge til arbejdet med lgbt-rettigheder.