Færre betjente skal håndtere stadig voldeligere indsatte

Ansatte i landets fængsler udsættes stadig oftere for angreb fra indsatte. Men samtidig bliver der færre betjente til at betjene fængslerne. Vi er i åben krig med bandemedlemmer, lyder opråbet

Hvor hver betjent passede på 1,5 fanger i 2013, passer han i dag på 1,7.
Hvor hver betjent passede på 1,5 fanger i 2013, passer han i dag på 1,7. Foto: Martin Ballund/Ritzau Scanpix/arkiv

Onsdagens overfald med knytnæveslag og flere spark mod en fængselsbetjent i Nyborg Statsfængsel er på flere måder symptomatisk for situationen i landets fængsler for øjeblikket.

Bag angrebet stod et bandemedlem fra Loyal to Familia, som i øjeblikket skaber utryghed i fængslerne. Angrebet illustrerede samtidig en akut mangel på fængselsbetjente.

På grund af personalemangel var der nemlig kun to ud af de normalt fire betjente til at flytte bandemedlemmet, fortæller Martin Sørensen, fængselsbetjentenes fællestillidsrepræsentant i Nyborg Fængsel.

”Vi er så hårdt spændt for, at der skal meget lidt til, før der er problemer. Problemet er, at vi får flere indsatte, men at vi samtidig mangler folk,” siger Martin Sørensen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er et generelt problem i fængslerne, viser tal, som Fængselsforbundet har trukket for Kristeligt Dagblad.

Hvor hver betjent passede på 1,5 fanger i 2013, passer han i dag på 1,7.

”Vi kunne nok aldrig helt undgå overfald, men vi kunne gøre noget. De folk, der var onsdag, greb ind, som de skulle. Men hvis der var flere folk, ville det have en afskrækkende effekt, og samtidig kunne flere gribe ind over for gerningsmanden,” siger Martin Sørensen.

Samlet set var der i første halvår af 2013 2628 fuldtidsansatte fængselsbetjente til 3941 indsatte. I første halvår af 2018 var der tilsvarende 2222 fuldtidsansatte fængselsbetjente til 3715 indsatte. Samtidig er antallet af fysiske eller psykiske overfald steget fra 189 i første halvår af 2016 til 288 i første halvår i år. En uholdbar situation, siger Kim Østerbye, formand for Fængselsforbundet.

”Udviklingen betyder, at vores dagligdag er væsentligt hårdere belastet i dag end tidligere. Bare siden begyndelsen af 2017 er der stoppet 130 flere betjente, end der er ansat. Samtidig har 350 bandemedlemmer fra Loyal to Familia nærmest erklæret os krig,” siger Kim Østerbye.

En opgørelse fra Justitsministeriet i maj i år viste, at der på det tidspunkt sad 439 personer fængslet for bandekriminalitet. Der var tale om en stigning på 40 procent i forhold til april 2017. De mange bandemedlemmer har ifølge Fængselsforbundet og iagttagere skabt et mere forrået miljø i fængslerne.

Hans Andersen, der selv har afsonet 10 års fængsel og blev løsladt i 2008, er i dag ansat i et hjælpetilbud for tidligere indsatte, Café Exit. Han er ikke i tvivl om, at stemningen i fængslerne er blevet voldsommere i dag.

”Det, vi hører fra de indsatte, er, at livet i de lukkede fængsler er meget præget af banderne. Hvor man tidligere kunne lukke mange indsatte ud på en gårdtur sammen, så skal personalet i stigende grad dele de indsatte op og lave mange gårdture, og det kræver mandskab, og så går tiden fra fængselsbetjentenes mere resocialiserende indsats, og det slider på det personale, der er,” siger Hans Andersen.

Hans indtryk er, at mange afdelinger i de lukkede fængsler er fanget i en ond spiral. Stemningen er mere rå end tidligere, og samtidig betyder manglen på personale, at den negative spiral får yderligere fart.

”De indsatte fortæller, at de, der ikke er medlem af en bande, dukker sig og forsøger at være så anonyme som muligt, så de ikke vækker bandernes opmærksomhed,” siger Hans Andersen.

Bodil Philip, pensioneret fængselsinspektør fra Ringe Fængsel og næstformand i den rets- og kriminalpolitiske tænketank Forsete, peger på flere årsager til udviklingen. Klientellet i fængslerne er blevet hårdere, og der er en gruppe af hårdkogte bandemedlemmer, der sætter deres præg på fængslerne. Samtidig mener Bodil Philip, at de seneste års mange stramninger, der for eksempel betyder, at indsatte, der har fået smuglet en mobiltelefon ind, kan straffes med isolationsfængsel og udgangsforbud, har været med til at forstærke forråelsen.

”Der er kommet en lang række stramninger, siden forslaget om mobiltelefoner blev vedtaget. Der er blevet flere visitationer, hvor man skal have alt tøjet af, der er begrænsninger i brugen af fællesskabsarealer og begrænsninger i uddannelsesmuligheder, fordi de indsatte har fået sværere ved at sidde sammen med andre. Det er en belastning, og det kan derfor ikke undre, at nogle reagerer og bliver mere voldelige,” siger Bodil Philip, der understreger, at restriktioner over for bandemedlemmer har været helt nødvendige.

”Men alle grupper er ramt af stramningerne, og det skaber et mere forrået miljø,” mener Bodil Philip.

Kim Østerbye fra Fængselsforbundet er enig med Bodil Philip i, at man har ”strammet skruerne for meget” i forhold til sanktionerne over for de indsatte.

”Men i forhold til Loyal to Familia har vi rakt hånden ud og givet dem et tilbud, og så er det deres ansvar at tage imod det, men det ansvar har gruppen ikke taget på sig. Tværtimod. Det virker i stedet, som om angrebet er planlagt, og som om det i banden er accepteret, at man kan nakke en fængselsbetjent med jævne mellemrum,” siger Kim Østerbye.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra justitsminister Søren Pape Poulsen (K), som er på ferie. Men i Justitsministeriet henviser man blandt andet til den nye aftale, der blev indgået sidste år, hvor der blev afsat mere end 600 millioner kroner til at styrke Kriminalforsorgen. Her var opmærksomheden blandt andet mod en styrket sikkerhed og tryghed for de ansatte og en stærkere indsats mod banderne. Derudover enedes regeringen i 2016 om en såkaldt respektpakke, som betød, at overfald på blandt andet fængselsbetjente fra 2017 kan straffes langt hårdere.