Færre børn fra fattige familier bryder den sociale arv

De seneste to årtier er der sket en betydelig stigning i antallet af fattige børn, der selv ender i den fattigste andel af befolkningen som voksne, viser en ny analyse. Det er et problem, at vi lever stadig mere adskilt, mener forsker

”Tanken om den samlende og blandede folkeskole er ikke så udbredt længere. Det er et problem, for det er via nabolag, venner, skole og foreningsliv, at vi skaber social mobilitet, for det er ofte her, udsatte børn lærer, at de duer til noget."
”Tanken om den samlende og blandede folkeskole er ikke så udbredt længere. Det er et problem, for det er via nabolag, venner, skole og foreningsliv, at vi skaber social mobilitet, for det er ofte her, udsatte børn lærer, at de duer til noget." Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Vokser man op i en mindrebemidlet familie, er risikoen for selv at havne som mindrebemidlet som voksen større i dag, end den var for knap 20 år siden. Til trods for et årelangt politisk fokus er den såkaldt negative sociale arv med andre ord blevet forstærket de senere år.

Det viser en analyse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) udkommer med i dag. Her konkluderes det, at hvert tredje barn, der voksede op blandt de 20 procent fattigste familier i Danmark, selv er blandt de 20 procent fattigste som voksen. Analysen konkluderer videre, at andelen af personer, der både tilhørte den fattigste del af befolkningen som barn og som voksen, er steget fra at omfatte godt hver fjerde i 2000 (28 procent) til hver tredje i 2018 (33 procent).

Direktør i AE, Lars Andersen, kalder udviklingen paradoksal i lyset af, at ”politikere i årevis har arbejdet for at nedbryde den sociale arv og sikre social mobilitet”.

”Desværre,” siger han, ”viser analysen, at man har dårligere odds for at kravle op ad indkomststigen i dag end for 20 år siden. Der eksisterer selvfølgelig social mobilitet, men vi må konkludere, at vi er slået ind på en kurs, hvor mobiliteten bliver mindre, og det er tankevækkende.”

I alt har tænketankens analytikere gennemgået 18 fødselsårgange fra 1965 til 1983 og set, hvilket indkomstlag gruppen tilhørte, da de var 15 år og senere igen, da personerne var fyldt 35 år. Det er med andre ord i perioden 2000 til 2018, at den sociale arv er blevet forstærket. Lars Andersen mener, at ”en stigende geografisk polarisering” bærer en stor del af ansvaret for udviklingen:

”Vi bor stadig mere adskilt, og eksempelvis tanken om den samlende og blandede folkeskole er ikke så udbredt længere. Det er et problem, for det er via nabolag, venner, skole og foreningsliv, at vi skaber social mobilitet, for det er ofte her, udsatte børn lærer, at de duer til noget og får inspiration til at uddanne sig, og vi ved, at uddannelse er en grundforudsætning for at bryde den sociale arv. Så længe vi lever i hver vores osteklokke, bliver det svært at vende udviklingen,” siger Lars Andersen og foreslår, at Folketinget sætter ind boligpolitisk og sikrer en mere blandet beboersammensætning.

Sociolog, lektor emeritus og forsker i fattigdom og sociale problemer ved Aalborg Universitet Morten Ejrnæs har gennemgået analysen. Han vurderer, at stigningen i andelen af mennesker, der forbliver i det fattigste indkomstlag, må skyldes, at deres dårlige udgangspunkt som 15-årige er kommet til at få større og større betydning de seneste år. Skal udviklingen vendes, vil det kræve et opgør med den stigende ulighed, mener han:

”I princippet er det enkelt: Hvis vi som samfund ønsker, at styrke den sociale mobilitet, så må vi først og fremmest forhindre, at børn vokser op i fattige familier. Men det modsatte er sket i de seneste år, hvor der er sket forringelser i både dagpenge og kontanthjælp,” siger Morten Ejrnæs og uddyber:

”Vi kan ikke udrydde uligheden blandt børn, hvis vi ikke reducerer uligheden mellem de familier, de vokser op i.”

I december sidste år nedsatte beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) den såkaldte Ydelseskommission, der til efteråret skal komme med anbefalinger til, hvordan man kan indrette et kontanthjælpssystem, der på den ene side sikrer ordentlige levestandarder for børnefamilier, og på den anden side ikke mindsker tilskyndelsen til at tage et arbejde. Dengang kritiserede regeringens støttepartier ministeren for at kræve, at kommissionens anbefalinger samlet set ikke må koste mere, end systemet gør i dag.

For børneordfører i SF, Theresa Berg Andersen, viser analysen med al tydelighed, at den ambition er umulig:

”Hvis vi skal vende udviklingen og bryde den negative sociale arv, så er vi nødt til at skabe bedre livsvilkår for de fattigste, og det kommer til at koste penge. Det er et spørgsmål om prioritering, som SF vil stå fast på, når anbefalingerne kommer til efteråret,” siger hun.

Beskæftigelsesministeren ønsker ikke at stille op til interview, da han har ferie.