Færre er officielt fattige, men julehjælp sætter igen rekord

Social Årsrapport, der udkommer i dag, sætter spørgsmålstegn ved, om regeringens fattigdomsgrænse afspejler virkeligheden, når stadig flere søger julehjælp

Frelsens Hær er en af de mange organisationer, som samler ind til og formidler julehjælp til trængt familier.
Frelsens Hær er en af de mange organisationer, som samler ind til og formidler julehjælp til trængt familier. Foto: Nikolai Linares.

Selvom antallet af fattige ifølge regeringens seneste tal er faldet fra 2011 til 2012, så eksploderer antallet af ansøgninger om julehjælp i år. Sidste år fik mellem 25.000 og 30.000 danske børnefamilier julehjælp, og igen i år melder flere organisationer om en fordobling i antallet af ansøgere. Det fremgår af Social Årsrapport, der udkommer i dag.

Udviklingen er et paradoks, og spørgsmålet er, om regeringens fattigdomsgrænse afspejler virkeligheden, lyder et af budskaberne i den nye rapport, der udgives af CASA (Center for Alternativ Analyse) og Socialpolitisk Forening.

”Hvis vi ser på antallet af familier, der søger julehjælp eller søger om at få deres børn på sommerferie, så vokser de tal år for år. Spørgsmålet er, om regeringens fattigdomsgrænse indfanger virkeligheden. Ifølge den skal familierne have en lav indtægt i tre år. Men afsavnene kan opstå allerede i det første år med lav indtægt, da det kan være svært at spare op af en kontanthjælp,” siger Finn Kenneth Hansen, økonom og forskningsleder i CASA.

Han henviser til, at hjælpen uddeles efter stramme kriterier. Ansøgerne skal godkendes og vurderes af en sagsbehandler.

Fattigdomsgrænsen blev indført i 2013 efter årelang politisk diskussion og nedsættelse af et ekspertudvalg. Grænsen fastslår blandt andet, at en familie skal have haft en indkomst på under 103.000 kroner gennem de seneste tre år for at blive betegnet som fattig. Antallet af fattige er vokset konstant siden 2001, hvor der var 22.000 fattige. I 2011 var der ifølge regeringen 43.100 fattige - heraf 10.500 børn. Det tal faldt til 39.200 i 2012 - heraf 7500 børn.

Professor John Andersen fra Roskilde Universitet, der forsker i social marginalisering og desuden er medlem af Københavns Borgerrepræsentation for Enhedslisten, peger også på, at den danske fattigdomsgrænse betyder, at danskere, der ifølge regeringens definition ikke er fattige, alligevel har brug for julehjælp.

”Derfor ser vi også såkaldt nyfattige søge julehjælp. Det er folk, som måske er blevet arbejdsløse og ramt af dagpengereformen. Selvom de ikke har været fattige i tre år, så lever de med så små rådighedsbeløb hver måned, at de alligevel er fattige i det daglige og derfor heller ikke har råd til at holde jul,” siger John Andersen.

Dansk Folkehjælp har i år modtaget 13.000 ansøgninger om julehjælp og har mulighed for at hjælpe omkring 5000. Generalsekretær Klaus Nørlem vurderer, at de mange ansøgninger hænger sammen med, at flere lider afsavn.

”Vi har rimeligt stramme kriterier for, hvem der kan søge hjælp. En stor del af forklaringen er, at der er mere offentlig opmærksomhed på julehjælpen, og at flere ved, at den eksisterer. Jeg oplever på ingen måde, at folk er blevet mere krævende. Det er ikke blevet lettere for folk at søge hjælp, men der er flere, der er klar over, at man kan,” siger Klaus Nørlem.

En ny undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter (SFI) viser, at flere fattige børn led afsavn i 2013 end i 2009. Og den udvikling kan være en af årsagerne til efterspørgslen efter julehjælp, lyder det fra professor Jørn Henrik Petersen fra Center for Velfærdsforskning på Syddansk Universitet.

”Man må konstatere, at der er mange, som føler sig klemt og har behov for hjælp. I de senere år har der også været meget offentlig fokus på julehjælp, og det gør formentlig også, at flere bliver bekendt med hjælpen, hvilket gør det mindre tabubelagt at søge hjælp,” siger han.