I dag vedtager et flertal i Folketinget at give dansk statsborgerskab til 1861 udlændinge.
I år 2000 fik godt 19.000 udlændinge et dansk pas, men de seneste år er antallet af udlændinge, der opnår dansk statsborgerskab, faldet markant. Og i årene fremover bliver det formentlig endnu færre, som opnår det eftertragtede rødbedefarvede pas.
Det skyldes, at udlændinge efter en række stramninger, der blev vedtaget i Folketinget i efteråret, som hovedregel skal bestå dansk 3, (det svarer til niende klasses afgangsprøve), ligesom nye, danske statsborgere skal være selvforsørgende og aflægge en prøve i dansk kultur, samfundsforståelse og historie.
”Vi forventer helt klart, at færre i fremtiden vil få dansk statsborgerskab efter de nye skærpede regler. Udgangspunktet må være, at man er en del af det danske samfund og taler dansk,” siger Dansk Folkepartis indfødsretsordfører, Christian Langballe.
Selvom hans parti på lange stræk er enig i regeringens indfødsretspolitik, stemmer partiet dog nej til indfødsretsforslaget i dag. Det skyldes, at Dansk Folkeparti er uenig i, at en del af 1861 nye danske statsborgere har fået dispensation primært på grund af mangelfulde sprogkundskaber.
Liberal Alliances indfødsretsordfører, Leif Mikkelsen, der stemmer for loven i dag, vurderer også, at det bliver sværere at opnå dansk statsborgerskab.
”Generelt mener vi, at der er givet for mange statsborgerskaber til folk, der ikke er selvforsørgende og heller ikke er en del af det danske samfund. Et statsborgerskab kræver, at man er enig i det danske værdisæt,” siger Leif Mikkelsen.
De Konservatives indfødsretsordfører, Naser Khader, der også stemmer for lovforslaget i dag, understreger, at det trods de nye regler stadig er muligt at opnå dispensation.
”Man skal gøre sig fortjent til at gå fra medborger til statsborger. Men det er en helhedsbetragtning. Hvis en person har gjort sig store anstrengelser og alligevel ikke kan bestå dansk 3, så er det muligt at opnå dispensation,” siger Naser Khader.
SF, der i lighed med Liberal Alliance stemmer for at tildele 1861 danskere et dansk pas, er til gengæld bekymret for, om de nye regler vil afskære hårdt arbejdende indvandrere fra at søge statsborgerskab på grund af manglende sprogkundskaber.
”Skærpelsen af krav til danskkundskaber var en af grundene til, at vi i efteråret stemte imod stramningerne. Man kan godt være en god samfundsborger, der er selvforsørgende og ikke begår kriminalitet, uden at man behersker dansk på niveau 3. Det skader integrationen, hvis sprogkravene er for skrappe,” siger SF’s indfødsretsordfører, Jacob Mark.
Enhedslistens indfødsretsordfører, Johanne Schmidt-Nielsen, der ligeledes stemmer ja til lovforslaget i dag, mener, at de strammere krav har fatale konsekvenser for integrationen.
”Det er dybt alvorligt for sammenhængskraften i det danske samfund, at det er blevet så svært at få statsborgerskab. Det betyder, at der er mennesker, som kommer til at tilbringe hele deres liv i det danske samfund uden nogensinde at være i nærheden af et dansk statsborgerskab. De kan ikke stemme ved folketingsvalg, og de kan ikke få det rødbedefarvede pas, der gør, at de kan bevæge sig frit,” siger Johanne Schmidt-Nielsen.
Hun har personligt fået flere henvendelser fra gymnasieelever, der ikke kan deltage i studieture, fordi de ikke kan få et dansk pas.