Prøv avisen
Ghettolisten

Færre ghettoer – men stadig store udfordringer

Foto: GREGERS TYCHO/ ritzau arkiv

22 boligområder står på den såkaldte ghettoliste, fordi boligområdet opfylder tre af fem kriterier vedrørerende tilknytning til arbejdsmarkedet, andel af indvandrere, antal dømte, uddannelse og indkomst. Kristeligt Dagblad gør her status over udviklingen

Halvdelen er uden job:

Kriterie 1: Andelen af 18-64 årige uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse overstiger 40 procent.

Op mod hver anden beboer mellem 18 og 64 år i landets 22 såkaldte ghettoer er hverken i gang med uddannelse eller job, men lever af understøttelse, kontanthjælp eller førtidspension. Ledigheden er højest i områderne Gellerupparken/Toveshøj i Aarhus og i Vollsmose i Odense, hvor henholdsvis 52, 9 procent og 52,5 procent står uden for arbejdsmarkedet.

En ny opgørelse fra Beskæftigelsesministeriet har opgjort andelen af kontanthjælpsmodtagerne i de 22 boligområder på ghettolisten. Områder med flest kontanthjælpsmodtagere er Vollsmose (24 procent på kontanthjælp), Mjølnerparken (22 procent) og Gellerupparken /Toveshøj (19 procent). Den laveste andel af kontanthjælpsmodtagere har Tåstrupgård (12 procent) og Tingbjerg/Utterslevshuse i København (12 procent).

22 ghettoer og 13 kommuner

For hvert ghettoområde er angivet det samlede antal beboere (med fede tal) samt procent-delen af beboere med ikke-vestlig baggrund

Flere indvandrere flytter til:

Kriterie 2: Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 procent.

Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i samtlige landets knap 90 udsatte boligområder er vokset markant siden 1985, hvor områderne havde en lille overvægt af nydanskere på 5 til 7 procent.

I dag huser samtlige 22 områder på ghettolisten flere end 50 procent indvandrere og efterkommere. Den højeste andel af indvandrere og efterkommere har Mjølnerparken med 82,1 procent.

Kriminaliteten falder:

Kriterie 3: Antal dømte inden for de seneste to år for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer overstiger 2,70 pct. af beboere på 18 år og derover.

Ungdomskriminaliteten blandt de 16-20-årige i samtlige de socialt belastede boligområder er to en halv gange så høj som i resten af landet. Blandt mænd mellem 15 og 79 år har ikke-vestlige efterkommere også en kriminalitetsrate, der er omkring to en halv gange så høj som raten blandt danske mænd, mens ikke-vestlige indvandreres kriminalitet er halvanden gange højere end kriminaliteten blandt danske mænd.

Ligesom i samfundet generelt er antallet af dømte i landets udsatte boligområder faldet fra år 2000 til 2015.

Regeringens seneste ghettoliste fra 2017 viser, at kun Vollsmose i Odense og Gellerupparken/Toveshøj i Aarhus opfylder kriteriet om, at antallet af dømte i boligområdet skal overstige 2,7 procent. I Vollsmose er 3,07 procent af beboerne blevet dømt for kriminalitet inden for de seneste to år. I Gellerup er det tilsvarende tal 3,43 procent, mens andelen af dømte i landets øvrige ghettoområder er mellem 1,45 procent i Skovgårdsparken i Aarhus og 2,52 procent i Mjølnerparken i København.

Generelt er andelen af sigtede unge faldet med 27 procent i de knap 90 udsatte boligområder fra 2000 til 2015, mens der blandt unge i hele landet tilsvarende er sket et fald på 31 procent i samme periode.

Flere får en uddannelse:

Kriterie 4: Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grunduddannelse, overstiger 50 procent.

Samtlige 22 boligområder på ghettolisten opfylder kriteriet om, at over halvdelen af beboerne kun har en grundskoleuddannelse. Samtidig er der en markant stigning i antallet af unge, der uddanner sig i disse år. Ifølge Danmarks Almene Boliger er andelen af 20-årige i udsatte boligområder, der har bestået eller er i gang med en ungdomsuddannelse vokset fra 51 procent i 2008/2009 til 65 procent i 2015/16.

Fattigdommen vokser:

Kriterie 5: Den gennemsnitlige indkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området eksklusive uddannelsessøgende er mindre end 55 procent af den gennemsnitlige indkomst for samme aldersgruppe i regionen.

Regeringens ghettoliste for 2017 viser, at seks af de 22 boligområder opfylder dette kriterium. I de øvrige 16 områder på listen tjener beboerne mellem 55 og 67,4 procent af gennemsnits-indkomsten i regionen. Fattigdommen i ghettoområderne toppede i 2011, hvorefter der har været et fald på grund af den tidligere regerings afskaffelse af kontanthjælpsloft og starthjælp.

Indførelsen af et nyt kontanthjælpsloft og den lave integrationsydelse i 2016 vurderes nu igen at have øget fattigdommen i landets ghettoområder.

Der er færre ghettoer:

Den såkaldte ghettoliste har eksisteret siden 2010, men de nuværende kriterier for listen blev indført i 2013.

I 2013 var der 33 boligområder på listen. I 2017 var der 22 på listen, hvilket er det hidtil laveste tal. Den primære årsag til faldet er færre dømte.

Kilder: Center for Boligsocial Udvikling, Kraks Fonds Byforskning, Danmarks Almene Boliger, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Danmarks Statistik samt Transport-, Bygnings- og Boligministeriet.

Foto: Grafik: Anne Sofie Christensen
Foto: Grafik: Anne Sofie Christensen