Færre østeuropæiske tiggere kommer til Danmark

Mens bybilledet i København sidste år var præget af mange tiggere fra Rumænien, kommer der i øjeblikket færre udenlandske hjemløse hertil. En af forklaringerne er tiggeriloven i Danmark, men også i Skåne, hvor tiggeri ikke straffes, rapporteres om færre tiggere denne sommer

Mens det københavnske bybillede sidste år var præget af flere hundrede tilrejsende hjemløse, så vurderer Københavns Kommune og Projekt Udenfor, at der i år er færre udenlandske tiggere og hjemløse på gaden i hovedstaden.
Mens det københavnske bybillede sidste år var præget af flere hundrede tilrejsende hjemløse, så vurderer Københavns Kommune og Projekt Udenfor, at der i år er færre udenlandske tiggere og hjemløse på gaden i hovedstaden. Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix.

Sidste sommer vakte det heftig debat, at personalet i Trinitatis Kirke i København blev tilbudt vaccination mod smitsom leverbetændelse, fordi de hver morgen skulle rydde op efter en gruppe romaer fra Rumænien, der havde slået lejr på pladsen foran kirken og efterlod skrald og menneskelige ekskrementer. Men det problem eksisterer ikke længere, og kirkepladsen fungerer i dag som enhver anden plads i København.

”Vi har fået løst problemet, fordi vi fik hjælp fra politikerne, kommunen og politiet,” fortæller ledende kirketjener Kresten Dahl fra Trinitatis Kirke.

Mens det københavnske bybillede sidste år var præget af flere hundrede tilrejsende hjemløse, så vurderer Københavns Kommune og Projekt Udenfor, at der i år er færre udenlandske tiggere og hjemløse på gaden i hovedstaden. Det skyldes først og fremmest, at politikerne sidste år hævede straframmen for tiggeri til to ugers ubetinget fængsel og gav politiet bemyndigelse til at rydde ulovlige lejre i parker, lyder vurderingen.

”Vi har ikke tal på udviklingen i år, men vores vurdering er, at der er kommet færre i år. Vi mener, det skyldes, at tiggeriloven og lejrloven har gjort det mere besværligt at være udenlandsk hjemløs i Danmark,” siger chefen for Københavns Kommunes hjemløseenhed, Steen Bo Pedersen.

Den opfattelse deles af Projekt Udenfor, der arbejder med hjemløse i København.

”Meldingen fra vores gadeplansarbejdere er, at de møder færre udenlandske hjemløse i det indre København, men vi kan ikke udelukke, at nogle af de udenlandske hjemløse vælger at sove i den ydre del af byen,” siger formanden for Projekt Udenfor, Preben Brandt.

Han mener også, at den skærpede straf for tiggeri og forbuddet mod at slå lejr er en del af forklaringen på udviklingen.

I Sverige er tiggeri ikke ulovligt, og i Stockholm er situationen ifølge svensk politi uforandret i forhold til sidste år, men i Malmø rapporteres om færre udenlandske hjemløse end tidligere. En undersøgelse fra Skånes Länsstyrelse viser, at antallet af udsatte EU-borgere i Malmø – herunder tiggere fra Rumænien – i forsommeren var faldet til omkring 200, mens der for et par år siden var omkring 500-600 udenlandske hjemløse i byen.

”Vi har interviewet medarbejdere, der møder de udenlandske hjemløse, og deres vurdering er, at der kommer færre og også, at det er blevet sværere at tjene penge ved tiggeri. Det kan være en af årsagerne til, at der er færre udenlandske hjemløse,” fortæller udviklingsstrateg Margareta Johansson fra Skånes Länsstyrelse.

I Oslo, der sidste år var præget af en heftig debat om udenlandske hjemløse, der slog lejr, er problemerne med tiggeri og udlændinge, der bor på gaden, mindre synlige i år, fortæller Kari Gran fra Kirkens Bymisjon i Oslo.

”Vi har slet ikke den debat om problemerne, som vi havde sidste år. Men om der kommer færre, er svært at sige, for der er store variationer gennem året, og der er ikke foretaget egentlige optællinger af de udenlandske hjemløse. Flere fortæller, at det er svært at tigge og samle flasker i juli på grund af ferien. Samtidig tror vi, at mange af de hjemløse fra Rumænien er blevet bedre til at dele sig op i mindre grupper, så de ikke er så synlige,” siger Kari Gran.

Hun vurderer, at markedet for tiggeri og indsamling af flasker i en vis udstrækning regulerer sig selv.

”Bliver det for vanskeligt at tjene penge på den måde, rejser folk videre,” siger Kari Gran.

Forsker Guri Tyldum fra det norske forskningsinstitut, Fafo, har tidligere undersøgt tilrejsende romaer i København, Stockholm og Oslo. Hendes undersøgelser har vist, at romaer fra bestemte landsbyer i Rumænien rejser til de samme steder i Vesteuropa for at tjene penge.

”De rejser ikke bare til Danmark. Mennesker fra samme landsby rejser til en bestemt bydel i København eller til en bestemt by i Norge. Det er meget lokale klynger af mennesker, der passer på hinanden under rejsen. Vores undersøgelse viste, at der var en tendens til, at de mest ressourcestærke tog til København, mens de mindre ressourcestærke tog til Oslo og Stockholm,” fortæller Guri Tyldum.

Mens der er mange udenlandske hjemløse i flere små bysamfund i Norge og Sverige, så eksisterer fænomenet i Danmark først og fremmest i hovedstaden.

I byer som Aarhus, Odense og Aalborg er der kun ganske få udenlandske hjemløse.