Prøv avisen

Der er færre uddannede lærere i klasseværelserne

Ifølge Danmarks Statistik er antallet af studerende, der uddanner sig til lærere, faldet betragteligt over den seneste årrække. I 2006 blev der udklækket 2864 nyuddannede lærere fra professionshøjskolerne, mens antallet i 2017 kun var 1999. Der er dog ikke tale om et støt fald fra år til år. Arkivfoto. Foto: Martin Sylvest Andersen/Ritzau Scanpix

Hver tiende lærer i folkeskolen har kun en studentereksamen. Ifølge professor er der fuld gang i efteruddannelse af lærere, men samtidig kæmpes der for at få lærerfaget til at fremstå så attraktivt, at skolen kan rekruttere nye lærere nok

Siden folkeskolen i 2014 blev markant reformeret af et bredt politisk flertal, har der været en offentlig faktakrig mellem især Danmarks Lærerforening og Kommunernes Landsforening om, hvorvidt det var en forandring til det værre eller bedre. Nu viser en rapport fra Rigsrevisionen, med bemærkninger af statsrevisorerne, at nogle af de centrale intentioner med reformen endnu ikke er opfyldt.

I rapporten kritiserer statsrevisorerne blandt andet, ”at den kvalificerede undervisning udfordres af, at antallet af timelønnede vikarer i folkeskoler og specialtilbud er steget med knap 47 procent siden 2014, og at vikarernes uddannelsesniveau ofte ikke lever op til folkeskolens kvalifikationskrav.” Opgjort i runde tal havde hver tiende lærer i folkeskolen i skoleåret 2015/2016 ingen anden uddannelse end en studentereksamen. En væsentlig årsag hertil er de mange vikartimer, som både skyldes, at lærernes sygefravær og andet fravær er steget, og at skoler og kommuner har svært ved at finde tilstrækkeligt mange uddannede lærere at ansætte.

Ifølge Per Fibæk Laursen, som er professor ved DPU Aarhus Universitet og forsker i lærerprofession og læreruddannelse, ligger der bag lærernes og kommunernes aktuelle krig om offentlighedens sympati et rekrutteringsproblem, som flere år frem vil svække folkeskolen.

”Hvis man skal være lidt imødekommende over for folkeskolereformen, skal det med, at en del af lærerfraværet skyldes, at der lige nu gøres en stor efteruddannelsesindsats netop for at give lærerne de kompetencer, reformen efterspørger. Men det ændrer ikke ved, at der er store og stigende problemer med at tiltrække unge til læreruddannelsen, at få dem til at gennemføre og efterfølgende få de uddannede lærere til at blive i folkeskolen frem for at søge arbejde andre steder,” siger Per Fibæk Laursen, der tilføjer, at han ”frygter, det er et problem, der vil strække sig over flere år”.

Ifølge Danmarks Statistik er antallet af studerende, der uddanner sig til lærere, faldet betragteligt over den seneste årrække. I 2006 blev der udklækket 2864 nyuddannede lærere fra professionshøjskolerne, mens antallet i 2017 kun var 1999. Der er dog ikke tale om et støt fald fra år til år.

Dertil kommer, at i alt 17.000 uddannede lærere – svarende til hver femte – i de seneste år er søgt væk fra folkeskolen.

Der er ifølge Per Fibæk Laursen mange årsager til problemerne med at få besat lærerstillinger, men det spiller utvivlsomt ind, at lærere skal undervise i flere timer og har mindre tid at forberede sig i.

”Som jeg vurderer det, er det nogenlunde korrekt, når Danmarks Lærerforening siger, at det er blevet mere utilfredsstillende og stres-sende at være lærer. Men det hører med til historien, at skolens parter, lige siden reformen trådte i kraft, har været aktive for at finde smuthuller, der indebar, at man ikke behøvede realisere reformens intentioner fuldt ud,” siger Per Fibæk Laursen.

Et hovedpunkt i reformen var, at skoledagen skulle være markant længere, men reformen åbnede mulighed for, at man kan erstatte et vist antal timer med tolærerordning i den halve tid. Dette er sket i mange kommuner – og det kritiseres af statsrevisorerne, at muligheden også benyttes til elever på mellemtrinnet og i udskolingen, idet den egentlig kun var tiltænkt de mindste elever.

Per Fibæk Laursen vurderer, at selvom denne type løsninger afføder revisorkritik, fordi reformens intentioner ikke er opfyldt, så er de tegn på, at folkeskoler og kommuner pragmatisk får tingene til at fungere i det daglige:

”Forud for skolereformen i 1993 gik et årelangt forsøgs- og udviklingsarbejde, som førte til, at nogle politiske tiltag blev modereret. Sådan var det ikke i 2014. Derfor kommer modereringerne nu bagefter.”