Færre udlændinge mister retten til at være i Danmark: ”Ikke meningen”

Færre flygtninge får inddraget opholdstilladelsen, viser tal fra Udlændingestyrelsen. Det er stik imod hensigten med regeringens politik, indrømmer Socialdemokratiet. DF vil nu have ministeren til at gå ind i sagen

I 2018 mistede 463 flygtninge og familiesammenførte retten til at opholde sig i Danmark. Til og med den 1. september i år er tallet 183 personer. Dermed ser antallet af inddragede opholdstilladelser ud til at blive halveret i 2019. Dansk Folkeparti retter kritik mod regeringen for tallene. Arkivfoto.
I 2018 mistede 463 flygtninge og familiesammenførte retten til at opholde sig i Danmark. Til og med den 1. september i år er tallet 183 personer. Dermed ser antallet af inddragede opholdstilladelser ud til at blive halveret i 2019. Dansk Folkeparti retter kritik mod regeringen for tallene. Arkivfoto. Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix.

For tilhængere af en stram udlændingepolitik var det et af de helt store lys i lagkagen, da VLAK-regeringen sammen med DF og Socialdemokratiet stemte det udlændingepolitiske paradigmeskifte igennem i februar i år: Flygtninge skal sendes tilbage til hjemlandet, når det er muligt, og derfor skal langt flere opholdstilladelser inddrages. Men stik imod hensigten ser antallet af opholdstilladelser, som bliver inddraget eller nægtet forlængelse, ud til at falde markant i år, viser de seneste tal fra Udlændingestyrelsen.

I 2018 mistede 463 flygtninge og familiesammenførte retten til at opholde sig i Danmark. Til og med den 1. september i år er tallet 183 personer.

Dermed ser antallet af inddragede opholdstilladelser ud til at blive halveret i 2019.

Det kan ifølge Peter Starup, lektor i udlændingeret på Syddansk Universitet, skyldes, at eksempelvis somalierprojektet, hvor myndighederne specifikt gik efter at kigge på herboende somalieres ret til ophold, er ved at løbe tør for sager.

”De lavthængende frugter, hvor det er mest oplagt at inddrage opholdstilladelsen, kan være ved at være plukket,” siger Peter Starup og advarer mod at tro, at paradigmeskiftet nødvendigvis vil føre til, at langt flere udlændinge mister retten til at være i Danmark.

”Paradigmeskiftet betyder ikke, at opholdstilladelser pr. automatik bliver inddraget. Der skal stadigvæk laves konkrete, individuelle vurderinger og ses på sikkerheden i hjemlandet. Hvis man har familie eller har været længe i Danmark, taler det stadigvæk for, at man kan blive,” siger Peter Starup.

Som en del af det udlændingepolitiske paradigmeskifte blev der afsat knap 100 millioner kroner til en række indsatser, så Udlændingestyrelsen kan inddrage flere opholdstilladelser. Blandt andet skal 300 asylsager hvert år screenes for at se, om flygtninge fra eksempelvis Syrien, Somalia eller Afghanistan stadig har krav på at være i Danmark. I den politiske aftaletekst bag paradigmeskiftet understregede den forrige VLAK-regering desuden, at der skal ”maksimalt fokus på at sikre” at midlertidige opholdstilladelser ”inddrages eller nægtes forlænget i alle de tilfælde, hvor det retligt set kan lade sig gøre”.

Stramningen skulle forstærke en tendens til, at flere flygtninge og familiesammenførte mister retten til at opholde sig på dansk jord. I 2016 blev ganske få opholdstilladelser inddraget. Men i 2017 eksploderede antallet, og hele 644 somaliere fik besked om at rejse hjem. Sidste år var 309 af ud af de 463 udlændinge, som mistede retten til at være i Danmark, somaliere. Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Pia Kjærsgaard, ærgrer sig over, at tendensen ser ud til at vende.

”Det er vildt ærgerligt og slet ikke meningen med paradigmeskiftet. Vi kommer til at bede ministeren (udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye, red.) om en redegørelse. Hvad sker der, hvorfor er tempoet gået i stå hos Udlændingestyrelsen?”, siger Pia Kjærsgaard.

Foreløbig har 63 somaliere fået inddraget opholdstilladelsen i år, men selv hvis man er ved at være nået til bunds i den somaliske sagsbunke, bør stadigt flere udlændinge miste retten til ophold, mener Pia Kjærsgaard.

”Det er overhovedet ikke en undskyldning. Der er masser af andre grupper, som kan få samme tur. Man kan eksempelvis kigge på syrerne,” siger hun.

Op til weekenden vakte det opsigt, da Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen erklærede, at paradigmeskiftets fokus på hjemsendelser af flygtninge til blandt andet Syrien har det svært i mødet med virkeligheden.

”En del kommer nok til at blive, og derfor skal vi også forberede os på det, blandt andet ved at sørge for, at de kommer i arbejde,” sagde Jakob Ellemann-Jensen til Weekendavisen.

Danmark er ellers et af de første lande i Vesten, som vil sende syrere tilbage til det krigshærgede land. Men Flygtningenævnet – en uafhængig instans, der vurderer klagesager om inddragede opholdstilladelser – endte tidligere på året med at underkende myndighedernes beslutning om at sende syrere hjem i seks principielle prøvesager. Foreløbig har kun 25 syrere fået inddraget opholdstilladelsen i år ifølge Udlændingestyrelsen.

Tallene viser ifølge Radikale Venstre, at paradigmeskiftet på udlændingeområdet og de knapt 100 millioner kroner til inddragelse af opholdstilladelser er en dårlig idé.

”Det giver ikke mening at bruge en masse penge på at forsøge at tage opholdstilladelsen fra eksempelvis syrere, mens der stadig er krig. Det er langt mere fornuftigt at have fokus på integration, så de kan komme i arbejde og lære dansk hurtigt. Mange kommer til at være her et årti eller to, ved vi,” siger udlændingeordfører Andreas Steenberg.

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) ønsker ikke at udtale sig i sagen. Ifølge Rasmus Stoklund, udlændingeordfører i Socialdemokratiet, er regeringens mål fortsat, at flere udlændinge får inddraget opholdstilladelsen.

”Myndighederne har gennemgået især en stor gruppe somalieres opholdstilladelse. Heraf blev en del inddraget, og derfor var antallet højt sidste år, mens det i år ser ud til at blive lavere. Men ikke et komma er ændret i loven, siden vi trådte til,” siger Rasmus Stoklund.

Han peger på, at Udlændingestyrelsen allerede har prøvet at inddrage opholdstilladelser fra eksempelvis syrere i den seneste tid.

”Men Flygtningenævnet har som uafhængig instans vurderet, at visse opholdstilladelser ikke kan inddrages. Der kan vi som politikere ikke gøre fra eller til.”