Korruption er ”en væsentlig barriere” i udviklingssamarbejdet mellem donor- og modtagerlande, og det internationale samfund skal i fællesskab styrke indsatsen mod korruptionen. I oktober 2018 er Danmark derfor vært for en stor anti-korruptionskonference IACC med det formål ”at løfte kampen mod korruption op på højt politisk niveau”, lyder meldingen fra udviklingsminister Ulla Tørnæs (V).
”Korruption er et grundvilkår i udviklingssamarbejde, og det er et langt sejt træk at bekæmpe korruption. I nogle lande sker der fremskridt, mens der er tilbageslag andre steder. Derfor skal vi hele tiden arbejde på at fremme og styrke de gode kræfter, som vil bekæmpe korruption. Det er et hovedmål med konferencen i København,” siger Ulla Tørnæs, der for øjeblikket deltager i FN’s Generalforsamling i New York.
Til konferencen med over 1000 deltagere vil der blive inviteret ministre fra lande i Afrika, Asien, Latinamerika, Nordamerika og Europa samt organisationer som Verdensbanken og flere FN-agenturer.
Og korruption er et betydeligt problem i mange af de udviklingslande, der modtager udviklingsbistand fra lande som Danmark, vurderer professor og ekspert i udviklingsøkonomi ved Aarhus Universitet Christian Bjørnskov.
Korruptionsproblemerne er, siger han, for det første blevet så synlige i den almindelige debat i den vestlige verden, at donorlandene ikke kan ignorere dem med troværdigheden intakt.
”For det andet tvivler mange borgere i donorlandene på, at u-landsbistanden virker,” siger han.
Den nye korruptionsindsats er et forsøg på både at gøre bistanden effektiv og forsvare donorernes politiske legitimitet, vurderer Christian Bjørnskov.
”Men samarbejdet bliver besværliggjort på flere fronter, når de repræsentanter for regimer, man taler med selv, udgør en del af korruptionsproblemet,” indvender han.
Det vil dog ikke give mening kun at invitere de mindst korrupte lande, lyder det fra Ulla Tørnæs.
”Vi skal netop bruge konferencen til at styrke de kræfter i landene, som ønsker at bekæmpe korruption og til at lægge pres på regeringerne for at styrke indsatsen. Og vi har blandt andet i dialog med Transparency International i Berlin udvalgt lande, hvor vi vurderer, at der er grundlag for at opnå resultater,” siger hun.
Korruption berører især fattige, som bliver nødt til at betale for offentlige ydelser, der egentlig er gratis. Og den er ”en afgørende årsag til den skepsis over for udviklingssamarbejdet, som nogle danskere har”, fastslår seniorforsker i global regulering og udviklingspolitik ved Dansk Institut for Internationale Studier (Diis), Lars Engberg-Pedersen.
Til gengæld udelukker korruption ikke nødvendigvis økonomisk fremgang i et land.
”Bangladesh er et eksempel på et land med megen korruption og samtidig høj vækst og væsentlige fremskridt på en række velfærdsindikatorer,” siger han.
I 2015 anslog den internationale græsrodsorganisation One, at 6031 milliarder kroner hvert år forlader udviklingslandene som følge af korruption, der også er tæt forbundet med skatteunddragelse og ulovlig udførsel af penge, som gør regeringerne dårligere i stand til at levere de ydelser, som særligt fattige mennesker er afhængige af, understreger Ulla Tørnæs.
”Det skader væksten, når der sker korruption i udbudsprocesser, og når virksomheder skal betale penge under hånden for eksempelvis at få adgang til offentlige service. Derfor anser jeg korruption som udviklingens værste fjende,” siger hun.
I 2016 udgjorde det samlede tab af danske udviklingsmidler som følge af korruption ifølge Danida 3,5 millioner kroner – en forsvindende lille andel af de mange milliarder, som Danmark hvert år støtter udviklingslandene med.8