Nationalbanken trykte den sidste pengeseddel i november 2016, og sendte trykning af penge til udlandet, fordi danskerne ikke betaler nok med kontanter. For nylig fremsatte erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) et lovforslag om, at butikker skulle have mulighed for at afvise kontanter i et bestemt tidsrum.
Den kontantløse tendens kan allerede nu have matematiske konsekvenser for børn og deres fremtid, lyder vurderingen fra Kirsten von Müllen, som har undervist i 50 år i blandt andet folkeskolen og er forfatter til bøgerne ’Styrk dit barn: Matematik 0.-3 klasse – en forældre guide’ og ’Matematik 4.-6 klasse – en forældre guide’.
Kontanter er nemlig med til at give børn en god talforståelse og talbehandling, og det er vigtigt, fordi meget matematik bygger på dette, ifølge Kirsten von Müllen:
"Hvis mønter og sedler ikke er i brug længere, skal der arbejdes med en ny undervisningsmetodik. Det er så grundlæggende at arbejde og jonglere med tal, hvor man forstår et system, hvor det er tallets plads, der afgør, hvad de er værd. Der er ufattelig meget talforståelse, der er bygget op på det," siger hun.
Børnene lærer talforståelse og talbehandling fra seksårsalderen, hvor de lærer bedst ved at have ting i hænderne, for eksempel rigtige penge eller kopier i form af papir eller plastiksedler og mønter, ifølge Kirsten von Müllen.
Hun bakkes op af Morten Blomhøj, lektor ved Roskilde Universitet, hvor han forsker i læring i matematikfaget. Han mener, det er vigtigt, at børnene kan danne sig en forståelse af værdier udefra konkrete erfaring med kontanter.
"Hvis børn kan tænke tallet 100 som 100 kroner og nogenlunde ved, hvad man kan få for en hundredemand, for eksempel at man kan få x antal tyggegummier for 100 kroner. Så kan de danne sig et begreb og en forståelse af tallet 100," forklarer han
Derfra bliver det let for børnene at danne sig en talforståelse af tallet 10, som jo er en tiendedel af 100 kroner, og 20, der er en femtedel af 100.
Børnene kan lære meget ved at være ude at handle med deres forældre og se, hvordan man betaler og prioriterer deres køb. I dag har det ifølge Kirsten von Müllen stor betydning, at børnene kommer ud og ser, hvad ting koster og hjælper med at betale, så de er klædt på til matematikstart i skolen.
"Den forståelse, som børnene får fra deres forældre, vil også blive mindre, når forældre ikke længere betaler eller giver børnene penge kontant," siger hun.
Det bliver mere fjernt og abstrakt for børnene, når handelen foregår over nettet eller er digitalt baseret, uddyber hun. Det er mere fjernt for børnene at se nogle tal på et display og et betalingskort blive kørt igennem terminalen, end at far eller mor fisker nogle småpenge og sedler op fra pungen og betaler det pågældende beløb.
Morten Blomhøj er enig i, at måden vi håndterer betaling på, er mere abstrakt for børnene. Det kan være en udfordring for forældrene at tale med børn om, at ting har værdi, og det at lægge noget i indkøbskuren har konsekvenser for ens økonomi, så man ikke kan købe andre ting.
”Hvis man bruger kontantløse betalingsformer som for eksempel kort, kan man sætte sig ned og gå bon'en opmærksomt igennem med børnene,” siger han.
Dette gør det muligt for børnene stadigvæk at få en idé og fornemmelse for, hvad man kan få for x mængde penge på trods af, at man ikke betaler med kontanter.
Den kontantløse tendens, betyder at en hel erfaringsverden, der tidligere har eksisteret, hvor børn omgås med penge i form af mønter og sedler går tabt. Morten Blomhøj siger:
”Børn bliver ikke længere sendt i byen med en indkøbsseddel og tilsvarende beløb i kontanter til at fuldføre indkøbet. Disse situationer finder ikke længere sted i vores kultur”, siger han
Et stort erfaringsområde, som man vil bygge videre på i matematikundervisning, eksisterer ikke længere. Grundvilkårene for undervisning af matematik i skolen er ændret, og der behov for at udvikle nye tilgange, så børnene får en forståelse for at regne med tal i et økonomisk perspektiv.
Betaling med kontanter er langsomt ved at blive spist op af MobilePay og kortbetalinger. Detailhandlen og bankerne presser kraftigt på for at fremme den pengeløse udvikling i samfundet, vurderer Troels Holmberg, som er seniorøkonom hos Forbrugerrådet Tænk.
Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) har udtalt til Søndagsavisen, at han i fremtiden gerne vil have et pengeløst Danmark. Han har derfor presset på for at få gennemført et lovforslag, som giver butikker mulighed for at afvise penge i tidsrummet 22:00-06:00.