Prøv avisen

Faglig flid er atter populær hos de unge

Undervisning af gymnasie-elever på Institut for Plantebiologi og Bioteknologi, KU-LIFE Foto: Henrik Vering/ Denmark

Gymnasieelever strømmer mod særlige talentforløb. Udviklingen udtrykker et generelt mentalitetsskifte i forhold til dygtighed, mener fagfolk

I lang tid var Dante Guldbrandsen fra Aarhus ikke meget for at sige, hvad han brugte en del af sin fritid på. Det var pinligt, og han var bange for at blive stemplet som en nørd. Men sådan er det ikke længere, for der er flere som ham nu, og flere der i stedet for at gøre grin med ham faktisk ser lidt op til ham og de flere hundrede andre unge, der ved siden af gymnasiet er optaget på Akademiet for Talentfulde Unge.

Siden det første akademi blev oprettet i Region Øst i 2007, er også et i Region Midt og et i Region Syd kommet til, og ansøgningerne om at blive optaget overstiger langt de knap 1000 unge, der foreløbig er en del af programmet. Udviklingen er en regulær myteknuser i forhold til det typiske billede af en lad, uambitiøs og grundforvirret ungdom, mener Svend Thorhauge, der er projektleder for akademiet i Region Midt.

Ungdommen har altid været misforstået, men det er blevet mere tydeligt de seneste år, hvor unge er vokset op under en global finanskrise og har set, hvordan deres fremtid i højere grad end tidligere afhænger af dem selv. Der er simpelthen flere, der siger til sig selv: Jeg er nødt til at kridte skoene. Det skyldes formentlig også, at de modsat tidligere nu får rygstød af en tidsånd, hvor det både blandt unge og i uddannelsessektoren som sådan er blevet mere legitimt at ville noget ekstra, siger han.

Den samme oplevelse har rektor på professionshøjskolen Metropol, Stefan Hermann. Han blev i 2011 formand for regeringens arbejdsgruppe bag en ny plan for øget talentudvikling generelt på landets skoler. Effekten er netop blevet evalueret, og den har især haft tre positive konsekvenser: Faglig-heden er styrket, der er sket en positiv afsmitning på klassefællesskabet, og så kan man se en psykologisk opblomstring hos de dygtige unge, der tidligere vantrivedes både fagligt og socialt.

LÆS OGSÅ: Højskoler sælger sig på økonomisk nyttetænkning

Derudover er der sat rigtig mange forskellige talentprogrammer i gang lokalt med faglige konkurrencer, ekstra timer og særlige master classes. Samlet set er de unge langt mere ambitiøse og hårdtarbejdende, end de har ry for, siger Stefan Hermann:

De unge bestiller formentlig mere end tidligere, og det er min klare oplevelse, at flid og gode arbejdsvaner er dyder, der er på vej tilbage, selvom det ikke sker med syvmileskridt. Det eneste, der holder dem tilbage, er paradoksalt nok det præstationspres, både de selv og samfundet som sådan i stigende grad lægger ned over dem. Der er et helt andet pres end tidligere på at få en god uddannelse, og samtidig er der en stærk understrøm af selvstændiggørelse i ungdomskulturen i disse år, og det får de unge til at ville præstere mere. Ikke bare i skolen, men også i forhold til venner og fritidsjob.

For 19-årige Dante Guldbrandsen er der også en grad af modreaktion i udviklingen. Han var træt af at se sine klassekammerater møde uforberedte frem eller kun række hånden op for at blive bemærket, ikke for at lære noget. Han savnede at blive fagligt udfordret af læreren, men også af medstuderende, der var engageret på samme måde som ham selv. Nu har han fundet ud af, at han slet ikke er så alene med de følelser, som han troede.

Mange i min generation er forvirrede omkring, hvad de skal, og det kan måske forveksles med ladhed, men det er det ikke. Jeg tror, noget af akademiets succes kan forklares med, at de unge her tilbydes en retning og en kanal for al deres videbegærlighed. Når jeg fortæller om akademiet i 1.g klasser, er rigtig mange interesserede, og sidste gang forsøgte 40-50 elever at blive optaget fra mit gymnasium, selvom der kun er plads til to eller tre, siger han.

Ifølge ungdomsforsker Jens Christian Nielsen fra Aarhus Universitet har de unge altid gerne villet dygtiggøre sig. Særligt de seneste 10-15 år er der dog sket et generelt mentalitetsskifte, hvor det at dyrke eliten er blevet ikke bare legitimt, men et væsentligt fokusområde for både fagfolk og politikere.På uddannelsesområdet kommer det til udtryk gennem elitegymnasier, særlige skoler for højtbegavede børn, diverse talentprogrammer og et grundlæggende forandret pædagogisk syn på, at det ikke kun er de fagligt svageste, men også de dygtigste, der har brug for støtte.

Janteloven har fået et grundskud, og det har betydet en frigørelse for unge som Dante Guldbrandsen. De behøver ikke længere at gemme deres talenter og frustrationerne over ikke at kunne udnytte dem fuldt ud.

Intelligensreserven blandt ungdommen er altså ikke vokset, men et sammensurium af et stærkere fagligt fokus fra politikerne, globaliseringens generelle pres på at dygtiggøre sig mere, finans-krisens evne til at ruske ungdommen ud af dens illusioner om arbejdsmarkedet og så denne dalende forskrækkethed over, at nogle faktisk er dygtigere end andre, har fået ungdommen til at løbe stærkere.

Det har længe været accepteret at skille sig ud rent sportsligt eller kunstnerisk, og nu er faglighed så ved at komme med i det selskab. Det har mange dygtige unge ventet på, så udviklingen har langt fra toppet, siger Jens Christian Nielsen.

Det, vi ser udfolde sig i disse år, er det, jeg vil kalde Generation Fremtidsplan. Unge i dag er stadig mere fokuserede, de har helt styr på, hvilke valgfag de skal bruge for at nå deres mål, og de okser derudaf, siger han.

Det er en udpræget præstations- og kontrolkultur, som ligger ret langt fra den typiske fremstilling af en overfladisk og lad ungdom. Faktisk har de så meget fart på, at denne generations store udfordring er frygten for ikke at kunne hænge på og ikke at slå til, siger Jens Christian Nielsen.

For Dante Guldbrandsen handler det dog ikke om at slå til eller nå et bestemt mål.

Han bruger selvfølgelig akademiet til at skærpe sine kompetencer, men hovedformålet er ikke at blive en stor kanon. For ham er akademiet en måde at lære sig selv bedre at kende, og hans største glæde er, at han ikke længere føler sig udstødt. På akademiet og efterhånden også på gymnasiet har han fundet ligesindede og derigennem motivationen til at opfylde sit eget potentiale.

I folkeskolen oplevede jeg ofte, at hvis jeg var engageret, blev jeg udelukket. Det blev ikke set som noget positivt at række hånden op. Men det er vendt nu for mig, og jeg fornemmer egentlig, at det er ved at vende mere generelt. Rigtig mange unge vil jo gerne lære noget og vise, hvad de kan, de har måske bare ikke følt, at de havde muligheden, siger han.