FAKTA: De er tidligere kåret til Årets Dansker
Margrethe Vestager og Dan Uzan er blandt de tidligere modtagere af Berlingskes pris Årets Dansker.
Torsdag var det femte gang, at Berlingske kårer Årets Dansker.
Prisen gik i år til Katja Iversen, CEO i Women Deliver, for arbejdet for pigers og kvinders rettigheder på verdensplan.
Her kan du se vinderne af prisen gennem de seneste fem år:
* 2014: Selina Juul, der kæmper for at komme madspild til livs.
* 2015: Dan Uzan, som blev dræbt, mens han stod vagt ved synagogen i Krystalgade i København.
* 2016: Margrethe Vestager, EU's konkurrencekommissær.
* 2017: Nadia Nadim, fodboldspiller.
* 2018: Katja Iversen, CEO i Women Deliver.
Kilder: Berlingske.
/ritzau/