Nu er ordet lockout levendegjort igen. Kommunernes Landsforening har varslet en lockout mod Danmarks Lærerforening. Det er ikke denne klummes anliggende, men ordene lockout og strejke er sproghistorisk interessante.
LÆS OGSÅ: Værsartig og andre artigheder
Rent teknisk er en lockout et våben, som en eller flere arbejdsgivere kan tage i anvendelse i en arbejds- eller overenskomstkamp. Når en arbejdsgiver lockouter, så standser han altså arbejdet og dermed lønnen ved at fyre eller hjemsende arbejdstagerne. Ordet lockout er både et substantiv og et verbum, så man kan altså lockoute. Det kommer af det engelske lock out, som betyder at lukke ude. På engelsk er det to ord, men som så ofte, når vi indoptager engelske låneord, så trækker vi dem sammen til et ord.
Ordet kom ind i dansk engang mellem 1860erne og 1880erne, hvor den danske industri var under opbygning, og hvor der dermed også opstod en stor arbejderklasse i Danmark. På det tidspunkt skaltede og valtede industrifyrsterne med arbejdskraften, og der blev taget det ene store livtag efter det andet. I 1899 indgik arbejdsgiverne og arbejdstagerne en første større aftale om visse spilleregler på det dramatiske arbejdsmarked. Det var det såkaldte septemberforlig, som alle senere overenskomster og aftaler i en vis forstand hviler på.
Arbejdernes modsvar eller modstykke til en lockout er strejken. Det betyder en arbejdsstandsning eller nedlæggelse af arbejdet. Nogle strejker hedder ulovlige strejker, mens andre er lovlige strejker. Her er der nu en del gummi i begreberne, for strejker er aldrig ulovlige i juridisk forstand, for her er de omfattet af ytringsfrihed. Det gælder imidlertid både strejker og lockout, at de kaldes lovlige, når de sker i forbindelse med aftalte tidspunkter for overenskomstforhandlinger. Når de sker uden for disse aftaletidspunkter, kaldes de altså ulovlige.
Ordet strejke kommer fra det ligeledes engelske strike, der kan betyde slag, ligesom når vi lige snupper alle keglerne med bowlingkuglen. Ordet betyder imidlertid også på engelsk en strejke, forstået som arbejdsnedlæggelse. Men ordet har en lidt dybere betydning end slag, som giver endnu mere mening her.
Strike er nemlig et gammelt sømands- eller skibsudtryk på engelsk. Det betyder faktisk og mere oprindeligt at stryge sejlene på et skib. Når man stryger sejlene, så mister det sin fremdrift. Så en strejke, forstået som en arbejdsnedlæggelse, er faktisk at stryge sejlene og dermed standse alt.
Det var ikke så mange engelske ord, som kom ind i dansk i anden halvdel af 1800-tallet. Der kom langt flere fra tysk og fransk, men det var jo i England og i de store engelske byer, industrien for alvor voksede frem. Så ord, der vedrører forholdet mellem arbejdsgiverne og arbejderne, er selvfølgelig og typisk opstået og groet her i industriens tidlige møgbeskidte år.
Den store arbejdskamp, der førte frem til 1899-forliget, er blandt andet beskrevet i al sin forfærdelighed af Martin Andersen Nexø i Pelle Erobreren. I en samtidig avis skriver samme Nexø malende: Lockouten laa som en lammende Haand over det hele, Omsætningen var træg, og Mellemstanden sukkede.
Det er en stor historie om menneskeskæbner, der rulles op i disse ord.