Mandag 12. april trådte en automatisk model for nedlukning af sogne med høje smittetal i kraft.
Søndag skal endnu et sogn lukket ned. Det gælder Avedøre Sogn i Hvidovre, som har et incidenstal på 403. Sognet har 16.120 indbyggere og har den seneste uge haft 65 smittede.
Skoler, fritidsordninger og indendørs kultur- og idrætsliv bliver lukket, hvis smittetallene i et sogn overskrider tre værdier.
Der skal over de seneste syv dage have været mindst 20 smittetilfælde i sognet, antallet af smittede per 100.000 indbyggere er over 400, og positivprocenten er over to.
Folketingets partier skal i næste uge drøfte ændringer af modellen. Det var en del af den aftale om genåbning, som faldt på plads natten til fredag.
Se her, hvilke sogne og kommuner der er ramt af lokal nedlukning.
* Hvirring Sogn, Hedensted Kommune - nedlukket siden 16. april.
* Hedeager Sogn, Herning Kommune - nedlukket - siden 12. april.
* Fredens Sogn, Herning Kommune - nedlukket siden 13. april.
* Sankt Pauls Sogn, Københavns Kommune - nedlukket siden 15. april.
* Kollerup-Fjerritslev Sogn, Jammerbugt Kommune - nedlukket siden 12. april.
* Ravnsbjerg Sogn, Aarhus Kommune - nedlukket siden 16. april.
* Gellerup Sogn, Aarhus Kommune - nedlukket siden 17. april.
* Avedøre Sogn, Hvidovre Kommune - nedlukket siden 18. april.
Derudover er en kommune nedlukket:
* Ishøj Kommune - nedlukket siden 12. april.
Den nye model trådte i kraft 12. april.
Kilde: Statens Serum Institut.
/ritzau/