Prøv avisen

FAKTA: Dronningens nytårstale før og nu

Dronningens nytårstale bliver typisk sendt fra Christian IX's Palæ, men har også været optaget andre steder i årenes løb. Foto: Jens Dige/ritzau

Den kongelige nytårstale blev første gang sendt under besættelsen. Talen varer mellem 11 og 13 minutter.

31. december klokken 18 holder dronningen sin nytårstale. Talen transmitteres direkte på tv og i radioen.

Mere om traditionen for nytårstalen

1. Den første kongelige nytårstale

Den kongelige nytårstale blev første gang sendt i radioen under tyskernes besættelse i 1941 under kong Christian X.

2. Fra radio til tv

Kong Frederik IX fortsatte med radiomediet, indtil han i 1959 som 60-årig blev den første danske monark, der holdt en nytårstale, som blev transmitteret på tv.

3. Nytårstalens varighed

Dronningen er fortsat med at holde tv-transmitterede taler. De varer fra 11 til 13 minutter. Det er den eneste gang i løbet af året, hvor dronningen taler direkte til hele nationen.

4. Hvem skriver nytårstalen?

I dag foregår arbejdet med dronningens nytårstale sådan, at en embedsmand fra Statsministeriet sender en stikordsliste til Amalienborg i oktober. Den indeholder mulige emner, som dronningen kan tage op. Når dronning Margrethe har gennemarbejdet sin nytårstale, bliver den sendt til godkendelse i Statsministeriet.

5. Nytårstalen sendes typisk fra Amalienborg

Normalt taler dronningen fra sit arbejdsværelse i Christian IX's Palæ på Amalienborg, men i år holder hun talen i Havesalen på Fredensborg Slot. Det skyldes renovering af taget på Christian IX's palæ.Nytårstalen er tidligere blevet holdt på Fredensborg Slot i 1979, 1980 og 2014, hvor Christian IX's palæ også var under renovering.

6. Livgardenslutter nytårstalen af

Når talen er holdt, spiller Livgarden "Kong Christian stod ved højen mast".

Kilde: Kongehuset

Foto: ritzau
Foto: Erik Gleie/ritzau
Foto: Morten Langkilde/ritzau
Foto: Henrik Hildebrandt/ritzau
Foto: Mikkel Khan Tariq/ritzau
Foto: Thomas Sjørup/ritzau