Assimilation og integration diskuteres ofte i dansk politik. Men det er ikke sjældent, at begreberne forveksles.
Både integration og assimilation handler om en etnisk- eller social gruppes evne til at tilpasse sig en ny kultur over tid. Begreberne kan enten henvise til et enkelt menneskes tilpasningsevne eller en hel befolkningsgruppes evne til at tilpasse sig et samfund. Inden for politik henviser man oftest til sidstnævnte.
Her kan du se forskellen på de to begreber:
Assimilation:
Assimilation omhandler indvandreres forsøg på at tilpasse sig et nyt samfund og en fremmed kultur. Assimiliation kræver mere af indvandrere end integration, da det indebærer at migranter kulturelt tilpasser sig den danske kultur, således at kulturforskellene ophæves. Dette betyder, at indvandrere tillærer sig sprog, traditioner, værdier og adfærd. På den måde udviskes forskellen mellem migranten og befolkningen, og migranten bliver ét med størstedelen af befolkningen. Indvandrere pålægges på den måde ansvaret for at tilpasse sig et nyt samfund. Anerledes forholder det sig med integration.
Integration:
Integration bruges ofte som synonym til assimiliation, men der er stor forskel på de to begreber. Ordet kommer af latinske udtryk “integratio”, som betyder, at forene forskelligartede dele til en helhed. Modsat assimilation er integration i højere grad end tovejsproces, hvor to forskellige kulturer eller befolkningsgrupper nærmer sig hinanden og ender med at finde et nyt og fælles ståsted. Der er altså i højere grad tale om en gensidig proces, hvor alle involverede gennemgår forandring og ændrer udgangspunkt.