Prøv avisen

FAKTA: Hvad er tålt ophold?

En dom fra Højesteret får ny betydning for flere personer på tålt ophold. Læs om her, hvad tålt ophold er.

En dom fra Højesteret har slået fast, at myndighedernes krav til en udlænding om meldepligt strider imod menneskeretten.

Det har fået Udlændinge- og Integrationsministeriet til at slække på kravene til flere personer på tålt ophold.

Læs her, hvad tålt ophold betyder:

* Udlændinge henvises til tålt ophold, hvis de ikke kan udsendes til hjemlandet, fordi de risikerer dødsstraf, tortur eller anden umenneskelig behandling.

* Tålt ophold gives til to grupper af personer:

- Udlændinge, der er mistænkt for at have begået krigsforbrydelser eller en forbrydelse mod menneskeheden.

- Udlændinge, der anses for at være til fare for Danmarks sikkerhed eller udvises på grund af domme for alvorlig kriminalitet.

* Udlændingestyrelsen undersøger hvert halve år, om der er nye omstændigheder, som gør det muligt at sende personer på tålt ophold ud af landet.

* Ifølge Udlændingestyrelsens halvårsopgørelse 30. juni 2016 er der 69 personer på tålt ophold i Danmark.

* Ifølge opholds- og meldepligtsreglerne skal personer på tålt ophold som hovedregel overnatte på indkvarteringsstedet (Kærshovedgård) og melde sig dagligt hos politiet.

* Udrejsecenter Kærshovedgaard i Midtjylland kan fuldt udbygget huse 600 personer.

* Der er indgået aftale om at hæve strafferammen for overtrædelse af opholds- og meldepligten for udlændinge på tålt ophold til et år og seks måneder. Før var straffen et år.

* Samtidig er der en politisk aftale om underretningspligt, så udlændingene skal underrette myndighederne, hvis de ikke opholder sig på indkvarteringsstedet i tidsrummet mellem klokken 23.00 og 06.00.

Kilde: Udlændingeservice, Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet