Prøv avisen

Prognose: Kristendemokraterne kommer over spærregrænsen

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

For første gang siden 2005 ligger Kristendemokraterne over spærregrænsen i en Voxmeter-måling

For første gang i 14 år ligger Kristendemokraterne over spærregrænsen på to procent i en meningsmåling fra Voxmeter.

Ikke siden februar 2005 er det lykkes partiet at komme over grænsen, men i dagens måling ligger det lille parti til at få 2,2 procent af stemmerne og dermed fire mandater i Folketinget.

Det er en fremgang på 1,4 procent siden valget i 2015, og skulle det falde sådan ud på valgdagen, ville partiet opnå repræsentation på Christiansborg igen. Partiet røg ud af Folketinget ved valget i 2005.

Her er det fulde overblik over målingen. Tallet i parentes er resultatet ved det seneste folketingsvalg.

* Socialdemokraterne: 27,5 procent / 50 mandater (26,3 procent)

* De Radikale: 7,6 procent / 14 mandater (4,6 procent)

* De Konservative: 4,2 procent / 8 mandater (3,4 procent)

* Nye Borgerlige: 1,8 procent / 0 mandater (stillede ikke op)

* Socialistisk Folkeparti: 7,3 procent / 13 mandater (4,2 procent)

* Liberal Alliance: 3,5 procent / 6 mandater (7,5 procent)

* Kristendemokraterne: 2,2 procent / 4 mandater (0,8 procent)

* Dansk Folkeparti: 11,3 procent / 20 mandater (21,1 procent)

* Venstre: 18,5 procent / 33 mandater (19,5 procent)

* Enhedslisten: 8,8 procent / 16 mandater (7,8 procent)

* Alternativet: 4,6 procent / 6 mandater (4,8 procent)

* Klaus Riskær Pedersen: 0,5 procent / 0 mandater (stillede ikke op)

* Stram Kurs: 2,6 procent / 5 mandater (stillede ikke op)

* Øvrige: 0,6 procent / 0 mandater

Rød blok (inklusive Alternativet): 54,8 procent / 99 mandater.

Blå blok (inklusive Stram Kurs): 44,6 procent / 76 mandater.

Alle procenttal for partierne er rundet af til én decimal. Det er derfor, at de to blokkes stemmetal ikke giver 100 procent tilsammen.

Voxmeters politiske meningsmåling baserer sig på interview gennemført i perioden 17. til 19. maj med 1008 repræsentativt udvalgte personer på 18 år eller derover.

Voxmeter ringer hver dag cirka 330 nye vælgere op, som målingen bliver opdateret med på den givne dag.

Den maksimale statistiske usikkerhed på målingen er på cirka +/- 2,8 procentpoint.

Kilde: Voxmeter for Ritzau

/ritzau/

Hør Stig Grenov fortælle om Kristendemokraternes politiske mærkesager her