Det Dyreetiske Råd vil forbyde fiskerne at kaste snøren ud i de såkaldte put and take-søer af etiske grunde.
Læs her hvad en put and take-sø er:
* Put and take-søer består af opdrættede fisk, der fiskes op af lystfiskere inden for en kort tidsperiode.
* Der er stor forskel på søerne, som har forskellige regelsæt.
* Der er typisk ingen aldersbegrænsninger for fiskeri i disse søer, og et fisketegn er normalt ikke nødvendigt.
* I de fleste tilfælde er disse søer kommercielle, hvor der betales et gebyr for at fiske i et bestemt tidsrum.
* De udsatte fisk er ofte forskellige arter af ørreder - blandt andet regnbueørreder, kildeørreder, fjeldørreder, tigerørreder, sølvørreder og bækørreder. Men også karper, aborre, gedder, sandart og ål bruges lejlighedsvis.
* Fisker man i en put and take-sø, omfatter det oftest brug af spinnefiskeri, medefiskeri og fluefiskeri.
* Antallet af put and take-søer i Danmark er ukendt, men ligger skønsmæssigt på mindst 200.
Kilde: www.fiskesøerdanmark.dk, Den Store Danske Encyklopædi og Wikipedia.dk