Prøv avisen

FAKTA: Mange vælger den hurtige skilsmisse

Selv om mange vælger straks-skilsmisse, tegner der sig et flertal for at genindføre separationsperioden.

Siden 2013 har det været muligt at blive skilt over nettet ved hjælp af NemID, og derfor vælger flere at hoppe separationsperioden på et halvt år over.

Men separationsperioden kan være på vej tilbage, da Folketingets partier forhandler om at revurdere skilsmissereglerne og lave et nyt system.

Her er et overblik over de nuværende regler og forløbet:

* 1. juli 2013 blev det muligt at få en såkaldt straks-skilsmisse, der kan klares ved hjælp af NemID.

* Reglerne betyder, at hvis man er enig med sin ægtefælle om at blive skilt, kan man blive skilt med det samme.

* Hvis parterne ikke er enige, kan man normalt først blive skilt, når man har været separeret i seks måneder. Der findes dog en række undtagelser.

* Siden 2013 har flere og flere par valgt straks-skilsmisse, og i 2017 valgte 77 procent af alle, der blev skilt, straks-skilsmisse.

* I midten af 2017 foreslog regeringen et nyt skilsmissesystem, som er til forhandling. Ud over en mere gennemgribende ændring af systemet er også separationsperioden en del af forhandlingerne.

Kilde: Statsforvaltningen og Altinget.

/ritzau/