Prøv avisen

FAKTA: Nedturen fortsætter for Liberal Alliance i ny måling

Stram Kurs med Rasmus Paludan (til venstre) i spidsen står i en ny Voxmeter-måling til at få 2,3 procent af stemmerne, hvis der var folketingsvalg i morgen. Det svarer til fire mandater. (Arkivfoto) Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Mens Liberal Alliance i en ny Voxmeter-måling endnu en gang går tilbage, går Rasmus Paludans Stram Kurs frem.

Blå blok har været i mandatmæssig modvind i meningsmålingerne siden valgudskrivelsen i tirsdags, og Liberal Alliance er et af de partier, der har det sværest.

Partiet, der opnåede 7,5 procent af stemmerne ved seneste valg og siden tog sine 13 mandater med i regering, står i den seneste Voxmeter-måling fra søndag morgen til kun at få 3,4 procent af stemmerne.

Der er dog en statistisk usikkerhed på målingen på 1,1 procentpoint i op- eller nedadgående retning.

Her er det fulde overblik over målingen. Tallet i parentes er resultatet ved det seneste folketingsvalg.

* Socialdemokraterne: 28,2 procent / 51 mandater (26,3 procent)

* De Radikale: 6,9 procent / 13 mandater (4,6 procent)

* De Konservative: 4,7 procent / 9 mandater (3,4 procent)

* Nye Borgerlige: 1,5 procent / 0 mandater (stillede ikke op)

* Socialistisk Folkeparti: 6,7 procent / 12 mandater (4,2 procent)

* Liberal Alliance: 3,4 procent / 6 mandater (7,5 procent)

* Kristendemokraterne: 1,6 procent / 0 mandater (0,8 procent)

* Dansk Folkeparti: 12,0 procent / 22 mandater (21,1 procent)

* Venstre: 19,1 procent / 35 mandater (19,5 procent)

* Enhedslisten: 9,6 procent / 17 mandater (7,8 procent)

* Alternativet: 3,4 procent / 6 mandater (4,8 procent)

* Klaus Riskær Pedersen: 0,2 procent / 0 mandater (stillede ikke op)

* Stram Kurs: 2,3 procent / 4 mandater (stillede ikke op)

* Øvrige: 0,4 procent / 0 mandater

Rød blok (inklusiv Alternativet): 54,8 procent / 99 mandater.

Blå blok (inklusiv Stram Kurs): 44,8 procent / 76 mandater.

Alle procenttal for partierne er rundet af til én decimal. Det er derfor, at de to blokkes stemmetal ikke giver 100 procent tilsammen.

I alt 1003 repræsentativt, tilfældigt udvalgte personer over 18 år har deltaget i målingen, der er baseret på telefoninterview foretaget i perioden fra 9. til 11. maj.

Voxmeter ringer hver dag cirka 330 nye vælgere op, som målingen bliver opdateret med på den givne dag.

Den maksimale statistiske usikkerhed på det enkelte partis stemmetal er 2,8 procentpoint (gældende for Socialdemokraterne). Herefter falder den statistiske usikkerhed i takt med partiernes størrelse.

Kilde: Voxmeter for Ritzau.

/ritzau/