FAKTA: Sådan blev Danmark befriet for 76 år siden

4. maj lød det i radioen til danskerne, at Danmark var befriet. 5. maj trådte den tyske kapitulation i kraft.

Meddelelsen om tyskernes overgivelse fik 4. maj 1945 danskerne til at strømme ud på gaderne, her Rådhuspladsen i København.
Meddelelsen om tyskernes overgivelse fik 4. maj 1945 danskerne til at strømme ud på gaderne, her Rådhuspladsen i København. Foto: Sven Gjørling/Ritzau Scanpix.

Det er 76 år siden, at Danmark blev befriet fra den tyske besættelsesmagt efter lidt mere end fem år under tysk kontrol under Anden Verdenskrig.

Herunder følger fakta over den historiske afslutning på Besættelsen 4. og 5. maj:

* Klokken cirka 20.30 om aftenen 4. maj 1945 blev den tyske kapitulation i Danmark bekendtgjort via radio fra britiske BBC.

* Meddelelsen afbrød aftenudsendelsen 4. maj med den ikoniske sætning: "Her er London, BBC sender til Danmark. I dette øjeblik meddeles det, at Montgomery har oplyst, at de tyske tropper i Holland, Nordvesttyskland og i Danmark har overgivet sig".

* Nyheden fik de danske borgere til at strømme ud på gaderne, rive mørklægningsgardinerne ned og tænde lys i vinduerne.

* Kapitulationen trådte dog først egentlig i kraft lørdag 5. maj 1945 klokken 08 om morgenen.

* Kapitulationen foregik over for den britiske feltmarskal Bernard Montgomery på Lüneburger Heide, altså langt fra Danmark.

* De britiske tropper havde derfor heller ikke sat fod på dansk jord endnu. De befandt sig cirka 150 kilometer fra den danske grænse.

* En ny dansk regering blev 5. maj præsenteret over Danmarks Radio, der dengang hed Statsradiofonien.

* 5. maj anses som den største folkefest i Danmarks historie, men dagen var også præget af voldelige og dødelige kampe mellem modstandsfolk og tyske soldater og danskere, der arbejdede for tyskerne.

* Modstandsbevægelsen udførte blandt andet såkaldte beskyttelsesarrestationer af formodede landssvigere og tyskerpiger.

* Det formodes, at flere hundrede personer blev slået ihjel 5. maj.

Kilder: Danmarkshistorien.dk, Nationalmuseet, Folketinget og RUC-historiker Claus Bundgård Christensen.

/ritzau/