Prøv avisen

Fakta tjekkes som aldrig før – men hjælper det?

Kristeligt Dagblad springer aprilsnarren over i år – chefredaktør Erik Bjerager forklarer i dagens leder hvorfor – og generelt bestræber de etablerede massemedier i Danmark og andre vesteuropæiske lande sig på at komme falske nyheder, på engelsk fake news, til livs. Foto: Miriam Dalsgaard

Etablerede medier herhjemme og i Europa skærper kampen mod falske nyheder, men virkeligheden kan være meget kompleks, og faktuel viden kan være et ringe politisk våben, påpeger britisk kommentator

I dag vil en lang række medier traditionen tro drive gæk med læsere, lyttere og seere med fuphistorier.

Kristeligt Dagblad springer aprilsnarren over i år – chefredaktør Erik Bjerager forklarer i dagens leder hvorfor – og generelt bestræber de etablerede massemedier i Danmark og andre vesteuropæiske lande sig på at komme falske nyheder, på engelsk fake news, til livs.

Det er en modreaktion på overflødighedshornet af falske historier, særligt på internettet, i den amerikanske præsidentvalgkamp sidste år, at fakta undersøges stadig grundigere. Mediet Mandag Morgen har netop fået en bevilling fra Kulturministeriets innovationspulje på 2,9 millioner kroner til et treårigt forsøg med hjemmesiden Tjekdet.dk, der har til formål at bekæmpe falske nyheder og manipulationer. I forvejen forsøger DR’s program ”Detektor” sig på samme felt.

Indsatsen herhjemme lægger sig i kølvandet på en international bølge af initiativer mod falske nyheder. I Frankrig er 34 medier, inklusive det sociale medie Facebook samt søgemaskinen Google, for nylig gået sammen om projektet Cross-Check (krydstjek) op til det franske præsidentvalg, der skal luge løgnehistorier væk fra hjemmesider og andre medier under valgkampen. I USA og Storbritannien har man allerede i årevis haft flere faktatjekkende internet- sider med navne som PolitiFact, Snopes og FullFact.

Tjekdet.dk har været i luften siden november, og ansvarshavende chefredaktør for Mandag Morgen og Tjekdet.dk Lisbeth Knudsen har draget i hvert fald to konklusioner indtil videre.

”Det har vist sig, at det ikke altid er let at afgøre, hvad der er sandt og falsk. Ofte er der nuancer, og meget af det, vi beskæftiger os med, er meget kompliceret. Det andet er, at det også handler om at få involveret eksperterne til at tage et større ansvar for, at sandheden kommer frem. Derfor har vi skrevet til 1000 ansatte på universiteterne og bedt dem om at komme med tip til os, hvis de gang på gang falder over oplysninger, de ved, er forkerte,” siger Lisbeth Knudsen.

Udover at tjekke fakta i medierne skal pengene fra Kulturministeriet bruges på at gøre unge i skoler og gymnasier bedre til at navigere på de sociale medier.

Spørgsmålet er dog, om det store fokus på fakta hjælper.

Den politisk-økonomiske kommentator Tim Harford skrev for nylig i den britiske avis Financial Times om udfordringerne ved at bruge fakta som et politisk våben. Op til den britiske afstemning om at forlade EU hævdede EU-modstanderne, at medlemskabet hver uge kostede landet 350 millioner pund. Tallet var forkert, og en af modstanderne, Andrew Lilico, skulle have ærgret sig og ønsket, at man havde brugt et tal tættere på sandheden.

Den kyniske pointe var imidlertid, at netop fordi tallet var forkert, blev det et tema i hele valgkampen, og EU-tilhængerne kom til at føre valgkamp på modstandernes præmisser. Tim Harford anfører i øvrigt tre grunde til, at fakta ikke nødvendigvis er særligt brugbare i en politisk debat.

For det første er det lettere at forstå en enkel løgn end en kompliceret sandhed. For det andet er fakta kedelige, og folk søger adspredelse og underholdning. Og for det tredje kan fakta føles truende, hvis de anfægter ens forhåndsindstilling.

Det får dog ikke professor i retorik Christian Kock fra Københavns Universitet til at miste troen på fakta.

”Vi kan ikke have, at vi får en fattig, politisk debat og et demokrati, som alene bygger på holdninger. Vi er nødt til at have fakta frem, selvom det er besværligt,” siger han.

Også han mener, at man skal tage fat i folkeskoler og gymnasier.

I dag lærer de unge en masse matematik, som forekommer irrelevant, men matematik kan bruges til at få viden om statistik og tal i økonomi, som mange mennesker ellers har svært ved at forholde sig til. Det skulle skolerne gøre mere ud af, mener Christian Kock.