Familiedrab er blevet sjældnere

I går dræbte en familiefar i Birkerød sine tre børn. Familiedrabet er det fjerde inden for omtrent et år, men historisk sker der færre af den særlige type mord, som man i Danmark ved ganske lidt om

Far har dræbt sine tre børn og der lægges blomster foran gerningstedet onsdag aften den 9. februar. (Foto: Uffe Weng/Scanpix 2011)
Far har dræbt sine tre børn og der lægges blomster foran gerningstedet onsdag aften den 9. februar. (Foto: Uffe Weng/Scanpix 2011). Foto: Uffe Weng.

Det er noget, der optager danskerne. Historierne om familiefaderen, der i går morges tog livet af sine tre børn og forsøgte selvmord, var de mest læste på landets nyhedshjemmesider.

Samtidig udtrykte usædvanlig mange hurtigt deres sympati og bedrøvelse på Kristeligt Dagblads hjemmeside mindet.dk. Fra klokken syv om morgenen blev virtuelle lys tændt for de tre dræbte børn, og kommentarer på hjemmesiden udtrykte fortvivlelse og undren over, hvordan en forælder kan skade sine egne.

MINDET: Se lys og mindeord efter tragedien

Den 44-årige familiefar valgte af endnu ukendte årsager at myrde sine tre børn på 2, 8 og 10 år natten til i går.

Det var børnenes mor, som ikke lever sammen med faderen, der slog alarm. Hun modtog en sms om, at faderen ville "tage børnene med på en rejse" og ringede til politiet. Men det var dog alligevel for sent, da politiet klokken fem om morgenen nåede frem og fandt de to sønner og datteren skudt med et gevær, som faderen muligvis havde til jagtformål.

Faderen var endnu ved bevidsthed efter et mislykket selvmordsforsøg med piller. Han blev i går sidst på eftermiddagen fremstillet i grundlovsforhør og erkendte sig skyldig.

Men selvom en familietragedie som den i Birkerød er chokerende og meningsløs, er den langtfra den eneste. Alene inden for det seneste års tid har der været fire lignende tilfælde med fem børn som ofre.

Men det er intet mod de historiske tal, fortæller Peter Mygind Leth, der er speciallæge i retsmedicin ved Retsmedicinsk Institut på Syddansk Universitet. Han er medforfatter til den seneste undersøgelse af familiedrab, der også kaldes "udvidet selvmord", og kortlagde i 2007 udviklingen fra 1972 til 2005 og sammenlignede med en lignende undersøgelse, der dækkede perioden 1945-1971.

Og tendensen er klar: Rent historisk bliver der begået langt færre af den type mord. Lige efter Anden Verdenskrig var familiedrabene faktisk den hyppigste drabsform overhovedet i Danmark, men raten faldt fra første til anden undersøgte periode med to tredjedele. Samtidig styrtdykkede antallet af familiedrab begået af mødre, mens tallet for fædre har været næsten konstant. Af forklaringer nævner Peter Mygind Leth afviklingen af den gamle bygas, der var giftig og det oftest anvendte "våben" af kvinder, bedre levevilkår og kendskab til og bedre behandling af fødselsdepressioner.

"Man diskuterer, om det simpelthen er blevet ?sværere? for kvinder at slå ihjel. Samtidig ved vi, at langt flere af de kvindelige mordere led af psykiske sygdomme sammenlignet med de mandlige," siger Peter Mygind Leth.

Selvom der altså begås færre familiedrab, bliver langt størstedelen af alle barnemord i dag stadig begået af forældre. Men herhjemme er der ikke forsket i emnet, som man derfor ikke ved meget konkret om. Det forklarer Peter Kramp, ledende overlæge på Retspsykiatrisk Klinik under Justitsministeriet, og pointerer, at årsagerne kan være mange.

"I den ene ende af skalaen kan det være en skizofrens stemmer, der siger, at han skal gøre det. I den anden ende et tilfælde af jalousi, hvor manden vil hævne sig på børnenes mor," siger han.

Psykiater ved Bispebjerg Hospital Henrik Day Poulsen vil dog gerne udpege to hovedårsager. Der er ikke tale om egentlige sindslidelser, da gerningsmænd til familiedrab sjældent idømmes en behandlingsdom, fastslår han over for Ritzau:

"De hyppigste motiver er jalousi, og så er der dem, der oplever, at de har haft en fornedrelse eller ydmygelse. Hvis de er gået konkurs med deres firma, har en stor spillegæld eller føler sig ydmyget i medierne," siger han.

dalsgaard@k.dk