Prøv avisen

Familien Danmark elsker deres kæledyr

Antallet af hunde og katte i danske hjem er stigende, problematisk mener lektor i bioetik.

Danskerne har aldrig haft så mange kæledyr som nu, og tallet er stigende. Det er ikke uden problemer, mener eksperter

En hund er en ubetinget ven, så længe du har den. Den stiller aldrig spørgsmål. Og selvom du er sur, er den glad, siger Trine Blume.

Hun er projektleder i et rejsebureau, bor i Næstved med sin mand og tre børn og er ikke i tvivl om, hvorfor familien har hund i alt fire: to gravhunde og to labrador.

De giver en ekstra dimension til familien. Vi har noget at være sammen om, og børnene lærer at holde af og tage vare på dyrene og at have respekt for noget levende, siger Trine Blume.

Danskerne har aldrig haft så mange kæledyr som i dag. Dansk Hunderegister, der nyregisterer cirka 70.000 hunde om året, anslår, at der i dag er 590.000 hunde i Danmark. Det er en stigning i forhold til Danmarks Statistiks seneste undersøgelse fra 2000. Ifølge den har 880.000 danske familier kæledyr som hund, kat, hest og andre dyr. Undersøgelsen viser, at flest familier har hund i alt 450.000 familier, som i 2000 havde i alt 550.000 hunde. Der er endnu flere katte i de danske familier, mellem 650.000 og 750.000, vurderer Dansk Katteregister, og de er kæledyr i cirka 370.000 familier.

LÆS OGSÅ:Kister til kæledyrene

Jill Byrnit, cand.psych. og adfærdsforsker, peger på, at hvor hunde og katte tidligere var brugsdyr som henholdsvis vagt- og jagthunde og musefangere, er de i dag flyttet fra lade og udhus og ind i den varme stue. De er blevet familiemedlemmer, som vi giver og får ubetinget kærlighed fra. Og som der ifølge Danmarks Statistiks forbrugerundersøgelser bruges mange penge på til foder, udstyr, træning og dyrlæge.

Men der er mange faldgruber i moderne danskeres syn på kæledyr. At mennesker knytter bånd til andre levende væsner, bør man ikke klage over. Det ville være mere skræmmende, hvis man havde så lidt empati, at man overhovedet ikke knyttede sig til et dyr, mener Mickey Gjerris, lektor i bioetik ved Københavns Universitet og medlem af Det Etiske Råd.

Problemet opstår, når vi behandler familiedyrene som mennesker og ikke respekterer deres behov, for eksempel når vi giver dem for meget mad, så de bliver overvægtige. Et andet problem set fra en etisk synsvinkel er, at det er så tilfældigt, hvilke dyr vi tager os af. Hunde og grise er ikke særligt forskellige i deres evne til at forstå verden og føle lidelse. Ikke desto mindre er der en verden til forskel på, hvordan vi behandler dem. Hvis vi behandlede hunde på samme måde som grise, ville det føre til en politianmeldelse, siger Mickey Gjerris.

Han mener, at det ofte er menneskers egne behov, der bestemmer de vilkår, som familiedyrene lever under, for eksempel når de bliver steriliseret.

Vi fjerner dyrs seksualadfærd, så det er et ret radikalt indgreb. Først køber vi et fantastisk komplekst levende væsen, og så begynder vi i bogstavelig forstand at skære i det, så det passer bedre ind i hjemmet og vores dagligdag. Hvis vi vil have dyr i vores liv, er vi nødt til at give dem plads til at være, som de er. Ellers skulle vi måske nøjes med at betragte dem de steder, hvor de kan udfolde deres iboende adfærd, siger Mickey Gjerris.

Dyrlæge Jens Svenningsen, der er dyreværnschef i Dyrenes Beskyttelse, er enig i, at kæledyr ikke bør menneskeliggøres.

Man skal gøre sig klart, at der følger et ansvar med, når man anskaffer sig et dyr. Det er vigtigere at have respekt for dyrene end at elske dem. Kæledyr er ikke familiemedlemmer de er familiens dyr, siger Jens Svenningsen og tilføjer:

Man skal være bevidst om, at det ikke er hundens behov at blive slæbt med op i sengen, men fordi det ud fra menneskets synspunkt er hyggeligt.