Familier løber sur i den danske model

FAMILIELIV: Kit Louise Strand er en af de få danske hjemmegående. Hun er ikke i tvivl om, at den høje danske skilsmissefrekvens hænger sammen med et samfund, hvor familier har alt for lidt tid sammen

Kit Louise Strand fletter hår på datteren Sarah, mens sønnen Jacob hugger brænde til brændeovnen i sommerhuset i Gilleleje. -- Foto: Kristian Djurhuus.
Kit Louise Strand fletter hår på datteren Sarah, mens sønnen Jacob hugger brænde til brændeovnen i sommerhuset i Gilleleje. -- Foto: Kristian Djurhuus.

I disse dage nyder 45-årige Kit Louise Strand og hendes børn sommeren i Gilleleje. Men ferien er ikke den eneste helle for familien. Stressede morgener og hæsblæsende ferier, hvor det forsømte samvær skal indhentes, har aldrig været på tapetet. For siden 1989 har Kit Louise Strand, der er uddannet grafiker og mor til fire børn mellem ni og 16 år, været hjemmegående, mens hendes mand har gjort karriere i det private erhvervsliv.

Kit Louise Strand er sig fuldt bevidst, at hun tilhører en minoritet, men hun har fra starten truffet et bevidst valg. Hun mener, at den danske model med et stort antal fuldtidsarbejdende forældre giver familielivet alt for dårlige vilkår. Hun er overbevist om, at den høje danske skilsmissefrekvens hænger sammen med et fortravlet liv, hvor far, mor og børn har alt for lidt tid sammen. Kit Louise Stand er formand for fore-ningen Samfo, der arbejder for, at pengene til pasning skal følge barnet og ikke daginstitutionerne.

– Vi har en klar opfattelse af, at mange familier løber sur i den danske model. Aviserne fortæller, at stadig flere danskere lider af depression, og det tror jeg kan spores direkte tilbage til stress og det faktum, at familierne er for pressede. Jeg siger ikke, at alle udearbejdende med små børn nødvendigvis går ned med stress. Men vi mener, at et velfærdssamfund bør give familien bedre muligheder for at udfolde sig, så den ikke bare er en holdeplads for forældre og børn morgen og aften, siger Kit Louise Strand.

Hun slår til lyd for, at Danmark bør skele til lande som Holland og Frankrig, hvor der er langt større muligheder for at passe børnene hjemme, mens de er små. Særligt bemærkelsesværdigt er efter hendes opfattelse det østrigske eksempel.

Her blev det statslige tilskud til forældreorlov femdoblet i 2002. Det betyder, at to ud af tre østrigske børn under tre år i dag bliver passet i hjemmet. Men samtidig er tre fjerdedele af alle kvinder med børn over seks år udearbejdende.

– De østrigske erfaringer viser, at selvom man går hjemme nogle år, kan det lade sig gøre at komme tilbage til et job, siger Kit Louise Strand, som understreger, at hun på ingen måde er ude i et korstog for at tvinge kvinderne tilbage til husholdningen. Men hun mener, at der er brug for en debat om familiens trivsel.

– Det er ikke socialt accepteret at passe sine børn hjemme i Danmark. Det kan da være, det bliver det, hvis politikerne begynder at få øjnene op for, at Danmark er nødt til at have et højere fødselstal, siger Kit Louise Strand.

Hun mener ikke, at de politiske partier i Folketinget for alvor har forstået, hvor vigtigt det er, at familierne får mere tid.

– Politikere i alle lejre har blikket stift rettet mod arbejdsmarkedet. Men det kræver arbejde at få en familie til at fungere. Der skal være tid til at tale med hinanden og tid til at lave ingenting for, at man kan føle sig som familie, siger Kit Louise Strand.

Foreningen Samfo tæller i øjeblikket 150 familier, hvor enten far eller mor har valgt at være hjemmegående. I en del af familierne hænger valget sammen med, at den ene part – typisk faderen – har et travlt job og en høj indkomst. Andre klarer sig for en mellemindkomst.

– Mit eget ægteskab er baseret på, at min mand og jeg er dybt afhængige af hinanden. Vi har et makkerskab. Min mand er afhængig af, at jeg passer børnene. Jeg er afhængig af, at han tjener pengene, og erkendelsen af den indbyrdes afhængighed har givet større sammenhængs-kraft i familien.

soendergaard@kristeligt-dagblad.dk