Familievejleder: Der kan være en frygt hos farmor for ikke at leve op til mormor

Moderne bedsteforældre er meget engagerede, men det er vigtigt, at den positive interesse ikke kammer over, så børn bliver sat op på en piedestal, mener familievejleder Lola Jensen

"Forældre er mere optaget end nogensinde af at gøre det godt deres børn, men netop fordi de stiller så høje krav, bliver de usikre. Og det betyder i nogle tilfælde, at bedsteforældre føler det nødvendigt at hjælpe," siger familievejleder Lola Jensen.
"Forældre er mere optaget end nogensinde af at gøre det godt deres børn, men netop fordi de stiller så høje krav, bliver de usikre. Og det betyder i nogle tilfælde, at bedsteforældre føler det nødvendigt at hjælpe," siger familievejleder Lola Jensen. . Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix.

Da familievejleder Lola Jensen tager telefonen, er hun netop i gang med at besvare en mail fra en bekymret bedstemor. 

Den 66-årige forfatter, familievejleder og foredragsholder har arbejdet med børnefamilier i 39 år, og hun er ikke i tvivl om, at bedsteforældre er blevet langt mere involverede i deres børns og børnebørns liv i de seneste 10-15 år. Lola Jensen har selv otte børnebørn mellem 2 og 15 år, som hun har et nært forhold til. Hun understreger, at den tætte relation mellem børnebørn og bedsteforældre er guld værd.

Der er dog også et men. For hun oplever i nogle tilfælde også en overdreven involvering i børnebørn, så børnene risikerer at blive sat op på en piedestal. Som for eksempel, når der ikke kan foregå en lille begivenhed i barnets liv, uden at hele netværket får besked via billeder og tekst på sociale medier.

Lola Jensen understreger, at hendes kritiske indspark er ment som et kærligt svirp til en generation af forældre og bedsteforældre, der arbejder mere ihærdigt end nogensinde på at gøre det bedste for børn og børnebørn.

”Jeg oplever forældre, der vil være 180 procent perfekte over for deres børn med hensyn til for eksempel madvaner, opdragelse, aktiviteter og hvad som helst. Men netop fordi de stiller så høje krav til sig selv, bliver de i nogle tilfælde usikre. I den situation ser nogle bedsteforældre med øget bekymring på, hvordan familier kan brænde sammen, når far og mor presser sig selv. Så tænker de, at de er nødt til at hjælpe,” siger Lola Jensen og fortsætter:

”Når en familie får et barn i dag, er det ikke usædvanligt, at bedstemor rykker ind i hjemmet et par dage for at hjælpe, og i nogle tilfælde er bedstemor også med ved fødslen. Man skal huske på, at mange er over 30 år, når de får deres første barn, og deres forældre har ventet på at blive bedsteforældre. De er blevet bedsteforældreskruk.”

Og børnefamilierne har brug for hjælpen, for de er ifølge Lola Jensen ofte mere pressede end nogensinde på trods af øget fritid og flere hjælpemidler end tidligere.

”Forældre har aldrig været mere optaget af at gøre det så godt som muligt for deres børn. Jeg talte på et tidspunkt med en mor, der spurgte, om jeg ikke kunne hjælpe med at lave et forslag til en kreativ madpakke, så barnet fik noget nyt med i børnehave hver dag.  Jeg sagde: ’Glem det. Du skal smøre madpakker i mange år. Det er umuligt at lave en ny madpakke hver dag’. Men jeg oplever, at mange af de unge børnefamilier ikke vil nøjes med det næstbedste. Samtidig ønsker mange et socialt liv med venner og ture i fitnesscenter, og de forventninger er også med til at presse dem,” lyder det fra Lola Jensen.

I hendes optik hænger den stigende mistrivsel blandt børn blandt andet sammen med, at de som hun udtrykker det ”har for mange ubudne gæster i deres pandelapper”.

”De får alt for mange indtryk og for mange tilbud. Det er alt fra meget forskellig mad, computere og internet," siger Lola Jensen. 

En af udfordringerne er ifølge Lola Jensen, at de mange indtryk samt forældres og bedsteforældres intensive fokus på børnene risikerer at kamme over, for det er ikke altid let for børnene at leve op til opmærksomheden.

"Det kan ramme i puberteten.  Så er det, at forældre og bedsteforældre går ud og fejrer barnets 12-tal, og så er det, at et 10-tal lige pludselig ikke er lige så godt, og at lillebrors 4-tal slet ikke dur, selvom 10-tallet og 4-tallet er præsteret med stor grundighed,” lyder det fra Lola Jensen.

Hvad skal vi gøre ved det?

”Som bedsteforældre kan man tage en snak med sine børn om forventninger, hvordan man selv vil være som bedsteforældre og melde klart ud om, hvordan man har mulighed for at hjælpe. Der kan nogle gange være en frygt hos en farmor for ikke at kunne leve op til alle de tilbud, som mormor giver barnet. Eller en mor fortæller i mødregruppen, at hendes barn overnatter fast hos bedsteforældrene en gang om ugen, og så synes de andre mødre også, at det samme skal deres børn gøre hos deres bedsteforældre," forklarer Lola Jensen.

Hun opfordrer bedsteforældre til ikke at sammenligne sig med andre.

"Det er vigtigt ikke at ligge under for, hvad de andre gør, eller føle, at man skal tilbyde alle mulige ture og underholdning til barnet. Det gennemskuer børn hurtigt. Der kan komme en dag, hvor barnet siger:  ’Jeg kan bedst lide at være hos farmor, for der skal vi lave ingenting’. Bind buketter, spil kort, vis børnene dine egne interesser eller lav andre aktiviteter, hvor der er plads til ro og nærvær. Børnebørnene vil nyde, at samværet er med autentiske bedsteforældre, der tilbyder det, man kan sammen her og nu,” lyder rådet fra Lola Jensen.