Tomme sæder og øredøvende stilhed. Det har været kulissen for sportsfolk over hele verden i kortere eller længere perioder under coronakrisen. Men nu er tilskuerne tilbage på deres pladser de fleste steder.
Spørgsmålet er, hvad det har betydet for udøverne på banen, at de larmende fans med fadøl og klappepølser igen har indfundet sig på stadions og i sportshallerne?
Forskere fra Leeds Universitet og Northumbria Universitet i Newcastle har haft deres blik rettet mod fodboldverdenen, nærmere bestemt 4844 fodboldkampe fra de bedste ligaer i 11 forskellige lande. Det er et velkendt faktum, at når fodboldhold spiller på hjemmebane, har de større chance for at vinde, men hvor meget kan tilskrives opbakningen fra hjemmeholdets fans? Konklusionen var klar: At spille uden tilskuere, halverer den meget omtalte hjemmebanefordel. Hjemmeholdene fik simpelthen markant færre point, scorede færre mål, havde færre skud på mål og tilkæmpede sig færre hjørnespark. De spillede kort sagt dårligere.
Et lignende studie fra Salzburg Universitet i Østrig viser, at fraværet af de råbende og til tider utilfredse fans også har betydning for dommerens præstation. Hjemmeholdets spillere fik betydeligt flere gule kort under coronakrisens “spøgelseskampe”, og det kan tyde på, at dommeren ubevidst favoriserer hjemmeholdet under normale omstændigheder. Og det er måske ikke så mærkeligt:
“Fra et evolutionært synspunkt er vi mennesker flokdyr, og derfor afhænger vores beslutninger i høj grad af vores miljø, situationen og andre tilstedeværende mennesker,” lød det fra Michael Christian Leitner, postdoc ved Center for Kognitiv Neurovidenskab på Salzburg Universitet.
Hvor påvirket sportsudøvere bliver af tilskuere, hænger også sammen med, hvem man er. Mens nogle præsterer bedre under andres bevågenhed, vil andre føle det som et hæmmende pres. Ligeledes tyder noget på, at tilstedeværelsen af tilskuere kan påvirke sportsfolk forskelligt, alt efter om der er tale om mænd eller kvinder, hvide eller sorte.
Under VM i skiskydning i 2020 observerede forskere, at mænd løb hurtigere, når der var tilskuere. Forskerne bag undersøgelsen har ikke fundet forklaringen, men de spekulerer på, om tilskuere får mænd til at anstrenge sig mere for leve op til forestillingen om den fysisk stærke mand.
I Italien, hvor racisme er et udbredt problem blandt visse fodboldfans, har forskerne undersøgt, om ikke-hvide spillere præsterede bedre uden fans. Og det gjorde de, viser to forskellige studier.
“Jeg kunne ikke finde andre forklaringer på, at spillere, hvis eneste forskel var hudfarven, spillede anderledes uden fans, hvis ikke det skyldtes racisme eller verbal chikane fra tilskuere,” lød det i januar i DR 2-programmet Deadline fra den ph.d.-studerende Fabrizio Colella, der har brugt en algoritme til at vurdere spillernes præstationer.
De mange resultater gør det oplagt at drage konklusionen, at mennesker – selv eliteidrætsfolk – nemt lader sig påvirke af omgivelserne. Et eksperiment fra 1969 af Robert Zajonc viser imidlertid, at det ikke kun gælder mennesker. Den polsk-amerikanske socialpsykolog optrænede kakerlakker til væddeløb og gæt engang: Kakerlakkerne løb hurtigere, når der var andre kakerlakker på “tilskuerrækkerne”.